Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 418: Marine områder 2019. NOVANA

Hansen J.W. & Høgslund S. (red.) 2021. Marine områder 2019. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 174 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 418. 
http://dce2.au.dk/pub/SR418.pdf

Sammenfatning

I 2019 viste overvågningsparametrene ikke entydige ændringer i forhold til de senere års udvikling i havmiljøet. Mange parametre var således uændrede, mens nogle viste tilbagegang og enkelte frem-gang. Nedbøren var meget ujævnt fordelt over året med usædvanlig meget regn i det sene forår (marts) og i efteråret (september, oktober). Ferskvandsafstrømningen fra land var meget lav i starten af året pga. det usædvanlig tørre efterår 2018, men steg markant med den megen nedbør i marts og i efteråret. Koncentrationerne af de opløste uorganiske næringsstoffer var meget under langtidsmidlen i årets første måneder. Fra april og året ud var koncentrationen af kvælstof på niveau med langtidsmidlen, mens niveauet forblev lavt for fosfor og silicium. For alle næringsstofferne var nogle af månedsmidlerne de laveste siden 1989. Hydrografiske beregninger viser, at der under vandets strømning gennem de indre danske farvande i 2019 var en betydelig transport af kvælstof fra bundvandet til overfladevandet. Kombinationen af høj temperatur i bundvandet og en høj koncentration af planteplankton først på året bevirkede, at iltsvindet startede tidligt i en række områder. Iltsvindet var udbredt og intenst i 2019. Kraftig blæst midt i september fik iltsvindet til at forsvinde i de lavvandede områder, mens det i de dybe dele af de hårdest ramte lokaliteter fortsatte helt ind i december. Væksten af planteplankton var i 2019 præget af den ujævne fordeling af nedbør med lave algevækstrater og klorofylkoncentrationer i vækstsæsonen, mens årets sidste måneder var kendetegnet ved øget algevækst, klorofylindhold og mere uklart vand. Samlet set var tilstanden i vandsøjlen i 2019 på niveau med de seneste år, hvor der har været tilbagegang i forholdene, dog var algevæksten i de åbne indre farvande markant reduceret. Ålegræssets generelt positive udvikling i starten af dette årti er de senere år stagneret både for dybde-udbredelsen og dækningsgraden. De seneste 10 år er dækningsgraden for makroalger (tang) øget i kyst­vande, mens udviklingen er stagneret i inderfjorde, yderfjorde, Limfjorden og på stenrev. I 2019 var der forøget dækningsgrad for makroalger på stenrev i de åbne farvande. Bundfaunaens status i fjorde og kystvande var gennemsnitlig med hverken meget gode eller meget dårlige forhold på de fleste stationer, dog var der dårlige forhold for bundfaunaen pga. iltsvind på nogle stationer. I de åbne indre farvande var bundfaunaens status generelt relativ god. I Nordsøen og Skagerrak indikerede bund­faunaen relativt dårlige miljøforhold, og artssammensætningen antydede, at bundtrawling var den dominerende presfaktor. Antallet af spættet sæl er vokset støt siden fredningen i1970’erne, men har de senere år stabiliseret sig i de fleste områder, hvilket indikerer, at bestanden har nået miljøets bæreevne. Antallet af besøgende gråsæler er vokset markant siden 2005, men de yngler kun i meget begrænset omfang (<10 unger/år). Forekomsten af marsvin i habitatområderne i Nordsøen/Skagerrak er stabil, mens den i de indre farvande er i mindre tilbagegang og i den indre Østersø er kritisk truet. Koncentrationen af tungmetaller i muslinger og fisk var i flere tilfælde over miljøkvalitetskravene men under grænseværdierne for fødevarer. Bromerede flammehæmmere blev fundet i koncentrationer over miljøkvalitetskravene i en del prøver. Niveauet af TBT og tjærestoffer lå generelt over baggrundsværdierne og i nogle tilfælde over miljøkvalitetskravene. I nogle kystnære områder var der tegn på påvirkninger af miljøfarlige stoffer i ålekvabber, mens det ikke var tilfældet for muslinger. De senere års udvikling har vist, at de danske farvande fortsat er meget sårbare over for påvirkninger og endnu er langt fra målet om en stabil god miljøtilstand. Ud over tilførslen af næringsstoffer (eutrofiering) påvirkes miljøtilstanden også negativt af fx fiskeri, klimaforandringer og miljøfarlige stoffer. Sammenfattende viser data fra det nationale overvågnings-program, at havmiljøet responderer positivt på en reduceret belastning, men ændringer på økosystem-niveau sker langsomt.