Johansson, L.S., Søndergaard, M. & Andersen, P.M. 2021. Søer 2019. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 68 s. - Videnskabelig rapport nr. 417.
http://dce2.au.dk/pub/SR417.pdf
Det nuværende overvågningsprogram for søer (inkluderet i NOVANA) omfatter overvågning i forhold til EU’s vandrammedirektiv (Den Europæiske Union 2000) og EU’s habitatdirektiv (Den Europæiske Union 1992). Jf. vandrammedirektivet gennemføres der to overordnede typer af overvågning; kontrolovervågningen og den operationelle overvågning. Jf. habitatdirektivet foregår der kontrolovervågning og kortlægning af habitatnaturtyper i søer. For kontrolovervågningen og kortlægningen af habitatnaturtyper i vandhuller og småsøer <5 ha findes der et særskilt program. Placeringen af søerne i kontrolovervågningen, som omtales i denne rapport, er vist i figur 1.
Kontrolovervågningen af søer jf. vandrammedirektivet inddeles i to typer: overvågningen af den generelle tilstand i søer (repræsenteret ved de såkaldte KT-søer, som omfatter 180 søer >5 ha, hvor hver sø bliver undersøgt hvert sjette år), samt overvågningen af udviklingen i søer (de såkaldte KU-søer, der omfatter 18 søer >5 ha). I KU-søerne bliver vandkemiske og –fysiske parametre målt hvert andet år, vegetation bliver undersøgt to gange i en seksårig periode og fytoplankton, fisk og sedimentkemi hvert sjette år. Den operationelle overvågning, der er rettet mod søer, som er i risiko for ikke at opfylde natur- og miljømålet for deres tilstand, omfatter i perioden 2016-2021 ca. 413 søer (heri er ikke medregnet de søer i kontrolovervågningen, som også overvåges operationelt). Søerne i det operationelle program indgår ikke i dette års rapport.
I tabel 1 er der givet en oversigt over søerne (antal og prøvetagningsår), der er repræsenteret i denne rapport. For data fra KT-søerne skal det bemærkes, at den seksårige periode fra 2014-2019, hvorfra der præsenteres resultater, ikke følger den officielle overvågningsperiode, som strækker sig over årene 2016-2021. For KT-søerne vises den aktuelle status for udvalgte fysiske/kemiske parametre samt for fytoplankton-, vegetations- og fiskeundersøgelser. Derudover gives der en overordnet beskrivelse af udviklingen inden for vandkemiske resultater og for fytoplanktondata i KT-søerne. For KU-søerne præsenteres en overordnet status og udvikling i fytoplanktonets biovolumen og taksonomiske sammensætning for perioden 2004-2018.
I forhold til implementeringen af vandrammedirektivet og udarbejdelsen af vandområdeplaner arbejdes der i Danmark med 11 forskellige søtyper, der inddeles i forhold til middelvanddybde (dyb, lavvandet), kalkholdighed (kalkrig, kalkfattig), brunfarvning (brunvandet, ikke brunvandet) og saltholdighed (fersk, brak). Præsentationen af data i denne rapport følger i de fleste tilfælde denne inddeling.
Miljøstyrelsen (MST) forestår den standardiserede prøveindsamling. Alle indsamlede data indberettes til Fagdatacenter for Ferskvand, som udarbejder årlige statusrapporter om den generelle tilstand og udvikling.
De 180 KT-søer, der indgår i overvågning af søernes tilstand, er oprindeligt udvalgt tilfældigt under hensyntagen til geografisk stratificering og udgør som sådan et repræsentativt udsnit af de danske søer >5 ha. Størstedelen af søerne er relativt små (medianværdien for søarealet er 23 ha) og lavvandede (medianværdien for middeldybden er 1,6 m). Endvidere er søerne gennemgående næringsrige med en medianværdi for koncentrationen af totalfosfor på 0,094 mg/l og totalkvælstof på 1,6 mg/l. Tilsvarende er søerne gennemgående uklare med en medianværdi for sigtdybde på 1,1 m og et klorofylindhold med en median på 38 µg/l. Alle værdier er beregnet på baggrund af sommergennemsnit i de enkelte søer.
Der findes vandkemiske data fra ni af de 11 søtyper, der opereres med i henhold til vandrammedirektivet (se tabel 1.1). Nogle af disse typer er kun repræsenteret ved ganske få søer. De fire almindeligste søtyper (søtype 9, 10, 11 og 13) udgør tilsammen 91 % af alle KT-søerne. Blandt disse er søtype 11 (kalkrig, ikke brunvandet, lavvandet og saltholdig) den mest næringsrige (median af sommertotalfosfor og –kvælstof er på henholdsvis 0,174 og 1,83 mg/l). Medianen af henholdsvis klorofylkoncentrationen og sigtdybden er på samme niveau for søtype 9 og 11: 52-57 µg/l og 0,8-0,9 m. For søtype 15 indikerer nogle af parametrene en dårligere tilstand, men denne type er kun repræsenteret med to søer.
Ser man på de enkelte KT-søer, hvor der er tilstrækkeligt datamateriale til at vurdere udviklingen, har der, samlet set, siden 1989 generelt været en positiv udvikling. Denne tendens var tydeligst i de første 10 år af perioden, mens udviklingen i de seneste 20 år har været mindre entydig. Hvis man ser på alle KT-søerne som en helhed og sammenligner de seneste to seksårige perioder (2008-2013 og 2014-2019), ses en signifikant stigning i søernes indhold af totalkvælstof, totalfosfor og klorofyl. De mest markante ændringer ses for næringsstofferne; for sigtdybde ses der ingen signifikant ændring.
Fytoplanktons biovolumen og sammensætning i KT-søerne afhænger i høj grad af søtypen. Blandt de mest almindelige søtyper (9, 10, 11) er medianværdien af det samlede biovolumen i sommerperioden (maj-september) for alle søerne dog ret ensartet; omkring 10 mm3/l for type 9, 10 og 11. Blandt de resterende søtyper varierer sommerbiovolumenet en del, og datagrundlaget er ringere, men de mindste værdier ses i de mest nærings- og kalkfattige søtyper. Gennemsnitligt dominerer blågrønalgerne for søerne som helhed om sommeren og især for søtyperne 9, 11, 13 og 15. For type 10 er sammensætningen mere alsidig, og kiselalgerne og furealgerne ligger på samme niveau som blågrønalgerne. For de resterende typer dominerer forskellige grupper, oftest den heterogene gruppe ”øvrige”. En analyse af de dominerende taxa på tværs af alle søer viser bl.a., at slægten Cryptomonas og Rhodomonas lacustris er de hyppigst fundne taxa, og at mange af de mest forekommende arter har præference for specifikke søtyper.
For 87 søer, der er undersøgt i perioden 2014-2019, er det muligt at undersøge udviklingen i fytoplanktonbiovolumenet (målt om sommeren) i forhold til den forrige seksårige periode, 2008-2013. For det totale biovolumen og set på tværs af alle søer er der ikke nogen signifikant ændring. For de enkelte algegrupper forekommer der en mindre reduktion i furealgernes biovolumen på tværs af søerne og for søtype 10. For gruppen ”øvrige” er der ligeledes en mindre reduktion i biovolumen i søtype 9 og 10, mens der for gruppen grønalger ses en stigning i søtype 11.
Ved en sammenstilling af medianværdier for fytoplanktons biovolumen langs en næringsstofgradient er søerne opdelt i tre søtypegrupper – 1: brakke, kalkrige, lavvandede, ikke-brunvandede og brunvandede søer, 2: ferske, kalkrige, dybe, ikke-brunvandede søer og 3: ferske, kalkrige, lavvandede, ikke-brunvandede og brunvandede søer. Her er det generelle billede som forventet, nemlig at der sker en forøgelse af det totale biovolumen med stigende koncentrationer af totalfosfor og totalkvælstof. Sommerbiovolumenet i denne gruppering er generelt højest i de brakke søer (1) og lavest i de ferske/kalkrige/lavvandede søer (3).
Resultaterne for undervandsvegetationen, der er præsenteret ved fire parametre (planternes dækningsgrad, det plantefyldte vandvolumen, planternes dybdegrænse og antallet af arter), varierer meget inden for de enkelte søtyper. Dækningsgraden varierer fra 0 (laveste dækning i søer med planter er 1,4 %) til 88 %. Det plantefyldte volumen i søer med planter varierer mellem 0,04 og 60 %, og dybdegrænsen i den mest almindelige dybe søtype (søtype 10) varierer mellem 0,8 og >20 m i søer med planter. Også artsantallet (antal taxa) er meget varierende; det højeste antal er 39.
Præsentation af resultaterne for fiskeundersøgelserne omfatter parametrene CPUE (catch per unit effort, dvs. fangst pr. net pr. nat) målt i både antal og vægt, procentandelen af henholdsvis rovfisk og karpefisk og fiskenes gennemsnitlige individstørrelse, opgjort i vægt. Medianværdierne af CPUE målt som både antal og vægt er højest i søer af type 9, hvor den udgør henholdsvis 137 fisk pr. net og 4,7 kg pr. net. Medianværdien af procentandelen af både rovfisk og karpefisk ligger meget tæt på hinanden i de to mest almindelige søtyper; i type 9 udgør de henholdsvis 32 og 51 % og i type 10 henholdsvis 30 og 49 %. Den gennemsnitlige individbiomasse er højere i type 9 (median: 31 g) end i type 10 (median: 23 g).
Fytoplanktons biovolumen målt i sommerperioden og sammensætning i de 18 KU-søer, som er undersøgt i årene 2017-2018, viser stor variation. Det samlede sommerbiovolumen varierer mellem 0,55 og 51,84 mm3/l, og der er en klar tendens til stigende værdier med stigende koncentration af totalfosfor. Andelen af de forskellige algegrupper varierer også en del, men det overordnede billede er, at flere grupper deler dominansen ved de mest næringsfattige søer, mens der typisk er dominans af få grupper (blågrønalger, grønalger og evt. furealger) i de mere næringsrige søer.
En analyse af udviklingen i KU-søerne for perioden 2004-2018 viser, at det totale sommerbiovolumen kun er ændret signifikant i Arreskov Sø, hvor der er sket en reduktion. I en del af søerne er der sket en ændring i en-flere af de enkelte algegruppers volumen, men der ses ikke noget entydigt mønster.
I perioden 2017-2019 er der indsamlet sedimentprøver fra 54 KT-søer og fra alle 18 KU-søer til analyse af op til 54 miljøfarlige forurenende stoffer (MFS). Stofferne inddeles i seks grupper: metaller, aromatiske kulbrinter, phenoler, polyaromatiske hydrocarboner (PAH), blødgørere og organotinforbindelser.
Med få undtagelser er alle de undersøgte stoffer inden for grupperne metaller, aromatiske kulbrinter og PAH fundet i koncentrationer over detektionsgrænsen i sedimentet i de fleste af de i alt 54 undersøgte søer, men i meget varierende koncentrationer. Organotinforbindelser er påvist i 8-82 % af søerne og blødgørere i 2-61 %, mens forekomsten af de enkelte stoffer inden for gruppen phenoler varierede mellem 0 og 8 % blandt søerne.
Der er fundet koncentrationer, der er højere end miljøkvalitetskravene for vanadium og methylnaphthalener, i mere end halvdelen af de undersøgte søer. Bly og naphthalen er fundet i koncentrationer, der er højere end miljøkvalitetskravene, i enkelte af de undersøgte søer. Alkylphenoler er ikke fundet i koncentrationer, der er højere end miljøkvalitetskravene.
Kviksølv i fisk 2017-2019
Kviksølvindholdet i fisk er undersøgt ved at måle indholdet i muskelvæv fortrinsvis hos aborre med en længde på 20-25 cm. De undersøgte søer er stort set de samme søer (54 stk.), som er undersøgt for MFS i sedimentet. Indholdet af kviksølv (målt i mg/kg) i fiskene er varierende, men fiskene fanget i de kalkfattige søer har det højeste kviksølvindhold.
For alle prøver, bortset fra en enkelt, oversteg kviksølvkoncentrationen vandrammedirektivets miljøkvalitetskrav. Fødevarekravet blev oversteget i en enkelt prøve.
