Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Hjelgaard, K., Nielsen, M., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S. & Thomsen, M. 2020. Projection of greenhouse gases 2019-2040. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 131 pp. Scientific Report No. https://dce2.au.dk/pub/SR408.pdf
Denne rapport indeholder en beskrivelse af modeller, baggrundsdata og fremskrivninger af de danske emissioner af drivhusgasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), de fluorerede drivhusgasser HFC’ere, PFC’ere, svovlhexafluorid (SF6). Det seneste historiske år ved udarbejdelsen af fremskrivningen var 2018. Emissionerne er fremskrevet til 2040 på baggrund af et scenarie, som medtager de estimerede effekter på Danmarks drivhusgasudledninger af virkemidler iværksat eller besluttet indtil maj 2020 (såkaldt ”frozen policy” eller ”med eksisterende virkemidler” fremskrivning). I modellerne er der, for de sektorer, hvor det er muligt, anvendt officielle danske fremskrivninger af aktivitetsdata, f.eks. er den seneste officielle energifremskrivning fra Energistyrelsen (2019-2040) anvendt. Emissionsfaktorerne refererer enten til internationale vejledninger, dansk lovgivning, danske rapporter eller er baseret på målinger på danske anlæg. Fremskrivningsmodellerne bygger på samme struktur og metoder, som er anvendt for de danske emissionsopgørelser, hvilket sikrer, at historiske og fremskrevne emissionsopgørelser er konsistente.
De vigtigste sektorer i forhold til emission af drivhusgas i 2019 forventes at være energiproduktion og -konvertering (19 %), transport (30%), landbrug (24 %), og andre sektorer (10 %). For ”andre sektorer”, er den vigtigste kilde forbrænding i husholdninger (Figur R.2). Drivhusgasemissionerne viser et fald gennem fremskrivningsperioden. De totale emissioner er beregnet til 44,6 millioner tons CO2-ækvivalenter i 2018 eksklusiv LULUCF og indirekte CO2 og til 34,5 millioner tons i 2040. Fra 1990 til 2018 er emissionerne faldet med 31 %.
Den samlede drivhusgasemission i 1990 inklusiv LULUCF og indirekte CO2 er estimeret til 77,2 millioner tons CO2-ækvivalenter, mens emissionen i 2018 er estimeret til 54,8 millioner tons CO2-ækvivalenter og emissionen i 2030 er fremskrevet til 43,0 million tons CO2-ækvivalenter. Dette svarer til en reduktion på 29,0 % mellem 1990 og 2018 og en fremskrevet reduktion på 44,4 % mellem 1990 og 2030.
I 2005 er emissionen med LULUCF og indirekte CO2 beregnet til 72,6 millioner tons CO2-ækvivalenter. Emissionen var i 2018 faldet til 54,8 millioner tons CO2-ækvivalenter (24,5 %). Den fremskrevne emission i 2030 er 43,0 millioner tons CO2-ækvivalenter svarende til en reduktion siden 2005 på 40,8 %.
Stationær forbrænding omfatter Energiindustri (konvertering og olie/gas produktion), Fremstillingsindustri og Andre sektorer. Andre sektorer dækker over handel/service, husholdninger samt landbrug/gartneri. Drivhusgasemissionen fra kraft- og kraftvarme-værker, som er den største kilde i 2018 (53 %), er beregnet til at falde i perioden 2018 til 2040 (80 %) som følge af et markant fald i forbruget af fossile brændstoffer i elproduktionen i den sidste del af fremskrivningsperioden. Emissioner fra husholdningers forbrændingsanlæg falder ifølge fremskrivningen i perioden 2017 til 2040 med hele 48 % pga. lavere forbrug af de fossile brændstoffer. Emissioner fra fremstillingsindustrien falder kun med 3 % i samme periode pga. et meget lavere fald i anvendelsen af fossile brændstoffer.
Emissionen af drivhusgasser fra sektoren Emissioner af flygtige forbindelser fra brændsler udviser store fluktuationer i de historiske år 1990-2018 som følge af varierende omfang af efterforsknings- og vurderingsboringer (E/V-boringer). Emissioner fra E/V-boringer indgår ikke i fremskrivningen, da der ikke foreligger fremskrevne aktivitetsdata. Emissionerne fra de øvrige flygtige kilder forventes at falde med 42 % i perioden 2018-2040. Den største del af faldet skyldes reduceret flaring ved udvinding som følge af forventningen om en faldende produktion af naturgas. Emissionerne af drivhusgasser fra de øvrige kilder forventes at være konstante eller nær-konstante i fremskrivningsperioden.
Industriprocesser og anvendelse af produkter
Emissionen af drivhusgasser fra industrielle processer og anvendelse af produkter er steget op gennem halvfemserne med maksimum i 2000. Ophør af produktion af salpetersyre/kunstgødning i 2004 har resulteret i en betydelig reduktion af drivhusgasemissionen. De væsentligste kilder er mineralsk industri (især cementproduktion), som bidrager med omkring 64 % af drivhusgasemissionen i 2018, samt anvendelse af erstatningsgasser (f-gasser) for ozonnedbrydende stoffer (ODS), der bidrager med 24 %. De tilsvarende andele i 2040 forventes at ligge på hhv. 84 % og 5 %. Forbrug af kalk og derved emission af CO2 fra røggasrensning antages at følge forbruget af kul og affald i kraftvarmeanlæg. Drivhusgasemissionen fra industrielle processer forventes også i fremtiden at være meget afhængig af cementproduktionen på Danmarks eneste cementfabrik.
Transport og andre mobile kilder
Vejtransport er den største emissionskilde for drivhusgasser fra sektoren transport og andre mobile kilder i 2018 (80 %), og emissionerne fra denne kilde forventes at falde en smule i fremskrivningsperioden 2018 til 2040. Den samlede emission for andre mobile kilder (indenrigsluftfart, jernbane, indenrigssøfart, ikke-vejgående industrimaskiner, maskiner i have/hushold, landbrugsmaskiner) er lave sammenlignet med vejtransport. Ikke-vejgående maskiner inden for landbrug, skovbrug og fiskeri bidrager med 9 % af sektorens drivhusgasser i 2018.
De største kilder i 2018 er emissioner fra landbrugsjorde (37 %), dyrenes fordøjelse (34 %) og gødningshåndtering (23 %). De tilsvarende andele i 2040 forventes at være hhv. 36 %, 37 % og 25 %. Fra 1990 til 2018 er emissionen fra landbrugssektoren faldet med 16 %. I fremskrivningsperioden forventes emissionerne at være relativt konstante. Årsagen til faldet i de historiske år er en forbedring i udnyttelsen af kvælstof i husdyrgødningen, og hermed et markant fald i anvendelsen af handelsgødning samt lavere emission fra kvælstofudvaskning. I fremskrivningen er der taget højde for teknologiske tiltag i form af ammoniakreducerende teknologi og en øget vækst i biogasanlæg, og emissionerne er estimeret til at stige pga. en forventet stigning i antallet af dyr.
Affaldssektorens samlede drivhusgasemissioner er faldet med 35 % i perioden 1990 til 2018. Den faldende trend forventes at fortsætte med et fald på 41 % fra 2018 til 2040. I 2018 udgør drivhusgasemissionen fra lossepladser 49 % af den totale emission fra affaldssektoren. Et fald på 43 % er forventet for denne kilde i perioden 2018 til 2040. Dette skyldes, at mindre organisk nedbrydeligt affald bliver deponeret. I samme periode forventes et stort set konstant niveau for emissioner fra spildevand. I 2018 udgør spildevandshåndteringen 10 % af sektorens samlede emission. Emissionerne fra biologisk behandling af affald (kompostering og biogasbehandling) udgør 39 % i 2018 og 33 % i 2040.
LULUCF (Land Use, Land-Use Change and Forestry)-sektoren inkluderer emissioner fra og optag ved skovrejsning, afskovning, skovdyrkning, kultiverede landbrugsarealer, permanente græsarealer, vådområder, bebyggede arealer og øvrig land. Denne fremskrivning dækker kun kultiverede landbrugsarealer, permanente græsarealer, vådområder, bebyggede arealer og øvrig land. Emissioner fra skov og høstede træprodukter er opgjort i Johannsen et al. (2019). Fremskrevne emissioner herfra er inddraget i denne rapport. Overordnet er LULUCF-sektoren generelt en kilde til CO2-udledning i Danmark. I 1990 udgjorde sektoren (ekskl. skov) en emission på 7 001 kt CO2-ækvivalenter. I 2018 er emissionen beregnet til 6 353 kt CO2-ækvivalenter og fremskrevet til 4 828 kt for gennemsnittet af 2021-2030. Et lille fald er beregnet i 2031-2040 i forhold til 2021-2030. Dette fald er meget usikkert og vanskeligt at estimere. Det skal bemærkes, at emissionen fra LULUCF-sektoren varierer betydeligt fra år til år, da det er behæftet med stor usikkerhed at forudsige skovdrift og de klimarelaterede effekter på emissionen fra især landbrugsjorde. Mineralske landbrugsjorde forventes at akkumulere mere kulstof i den nære fremtid. Regulering på landbrugsområdet vil reducere arealet af dyrkede organiske jorde i fremtiden, men der vil stadig være en betydelig emission fra disse jorde.
Fremskrivningerne af emissioner/optag fra skov udføres af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.
