Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 407: Kortlægning af luftforurening og dens helbredseffekter i Odense Kommune

 

Jensen, S. S., Brandt, J., Frohn, L.M., Ketzel, M., Winther, M., Plejdrup, M.S., Nielsen, O.-K., Ellermann, T. (2020): Kortlægning af luftforureningen i Odense Kommune. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 80 s. - Videnskabelig rapport nr. 407, http://dce2.au.dk/pub/SR407.pdf

Sammenfatning

Baggrund og formål

Luftforurening har signifikante negative effekter på menneskers helbred og velbefindende, og dette har væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser, ligesom luftforureningen har negative effekter for miljøet.

Denne rapport søger at svare på følgende spørgsmål:

Hvordan er luftkvaliteten i Odense Kommune i dag, og hvordan kan den forventes at blive i fremtiden?

Hvordan er luftkvaliteten i forhold til gældende grænseværdier for luftkvalitet samt WHO’s retningslinjer for luftkvalitet?

Hvilke kilder bidrager til luftkvaliteten, og hvor meget stammer fra Odense Kommune og uden for kommunen?

Hvad er helbredseffekterne af luftforureningen og de tilhørende samfundsmæssige omkostninger?

Formålet er at kortlægge luftkvaliteten og kilderne samt de afledte helbredseffekter og tilhørende samfundsmæssige omkostninger i Odense Kommune i 2019. Derudover er det formålet at beskrive den generelle forventede udvikling i Danmark frem til 2030. Dette gøres gennem en række aktiviteter:

Undersøgelsen

Luftkvalitetsvurdering

Undersøgelsen er indledt med en luftkvalitetsvurdering, som beskriver den geografiske fordeling af baggrundskoncentrationer med en opløsning på 1 km x 1 km samt gadekoncentrationer på adresseniveau i Odense Kommune. Denne beskrivelse er baseret på data fra et nationalt datasæt, som hedder Luften på din vej (http://luftenpaadinvej.au.dk). Datasættet indeholder udvalgte helbredsrelaterede luftforurenende stoffer med modelberegnede årsmiddelkoncentrationer i 2012 for tre stoffer; NO2 (kvælstofdioxid) og massen af luftbårne partikler angivet ved PM10 og PM2,5, som er den samlede masse af partikler med en diameter under hhv. 10 og 2,5 mikrometer. Endvidere opsummeres resultater af målinger fra målestationer i Odense i 2019, og sammenlignes med gældende grænseværdier for luftkvalitet samt WHO’s retningslinjer for luftkvalitet.

Kildeopgørelse

Der er gennemført en kildeopgørelse for Odense Kommune. Den indeholder en emissionsopgørelse, hvor totale emissioner og deres fordeling på kildetyper vises, samt hvordan de er fordelt geografisk. Endvidere redegøres for kildebidragene til bybaggrundskoncentrationen, hvorved der skabes et overblik over, hvor meget de forskellige emissionskilder bidrager til koncentrationen for de forskellige stoffer. Der redegøres også for kildebidragene for Grønløkkevej i Odense by. Endvidere redegøres for kildebidrag fra brændefyringsanlæg.

Helbredseffekter og relaterede eksterne omkostninger

Helbredseffekter og relaterede eksterne omkostninger er beregnet for den totale luftforurening i Odense Kommune. I den totale luftforurening indgår kilder fra Odense Kommune, samt alle øvrige kilder i Danmark og udlandet. Dette giver et billede af, hvad al luftforurening betyder helbredsmæssigt, uanset om det er lokale kilder eller øvrige kilder.

Endvidere er beregninger gennemført for hver hovedkildetype i Odense Kommune, således at det er muligt at opgøre bidraget fra de enkelte kilder, som Odense Kommune i princippet har mulighed for at regulere. Kildetyperne er de emissionssektorer, som indgår i den nationale emissionsopgørelse.

Beregningerne er gennemført med det integrerede modelsystem EVA (Economic Valuation of Air Pollution (Brandt et al., 2011a,b; 2013a,b; Andersen et al., 2019), som er baseret på den såkaldte ”impact-pathway” metode. EVA-systemet beregner helbredseffekter og relaterede eksterne omkostninger baseret på informationer om forureningskilder og deres placering, spredning af luftforurening samt eksponering af befolkningen, eksponering-responssammenhænge mellem eksponering og helbredseffekter samt værdisætning af helbredseffekterne. Denne værdisætning kaldes også de eksterne omkostninger relateret til helbredseffekter fra luftforurening.

Beregningerne af luftkvaliteten er baseret på den regionale luftforureningsmodel DEHM og lokalskalamodellen UBM, sådan at beregninger kan udføres på 1 km x 1 km opløsning i bybaggrunden for Odense Kommune. Bybaggrundsforureningen er den generelle luftforurening i byen, og afspejler koncentrationen, som man vil opleve den i en park, en baggård eller på taget af bygninger. Bybaggrundskoncentrationer afskiller sig således fra gadekoncentrationer, som repræsenterer koncentrationerne i 2 meters højde ved husfacaden. Gadekoncentrationerne er bestemt af bybaggrundskoncentrationen plus bidraget fra trafikken i den konkrete gade samt bygningernes indflydelse på spredningsforholdene. Bidraget fra trafikken i gader er beregnet med gadeluftkvalitetsmodellen OSPM.

Beregningsåret er 2019. Modellerede baggrundskoncentrationer på 1 km x 1 km baseret på meteorologiske data for 2019, og emissioner for Danmark på 1 km x 1 km opløsning er for 2018, som er det seneste tilgængelige år. I EVA-systemet indgår befolkningsdata med en geografisk opløsning på 1 km x 1 km baseret på CPR (Centrale Personregister) fra 2017.

Hovedkonklusioner

Luftkvalitetsvurdering for modellerede bybaggrundskoncentrationer

For bybaggrundskoncentrationer af NO2 har Odense Kommune relativt høje koncentrationer på niveau med større byer i Danmark, men lavere end i København.

Lokale kilder som vejtrafik udgør en væsentlig kilde til NO2, og det regionale bidrag er beskedent og stammer fra langtransporteret luftforurening fra kilder i Danmark og udlandet.

Odense Kommune ligger i et område med nogle af de højeste bybaggrundskoncentrationer af PM2,5. PM2,5 er domineret af langtransport med en tydelig gradient op gennem landet fra syd til nord pga. kilder syd for Danmark, men lokale kilder spiller også en rolle.

For bybaggrundskoncentrationer af PM10 ligger Odense Kommune i et mellemområde. PM2,5 er indeholdt i PM10, men der er også et væsentligt bidrag fra havsalt, som dog har lille betydning for Odense Kommune.

For alle tre stoffer er der relativt høje koncentrationer i den nordlige del af byen, som formodes at stamme fra Fynsværket (blok 7 med kul og blok 8 med halm) og affaldsforbrændingen (FFA), som begge ligger lige ved siden af hinanden på samme matrikel, og udgør en væsentlig del af den samlede emission i kommunen.

Tidligere gennemførte modelberegninger for 2016 og 2030 viser en reduktion i koncentrationerne fra 2016 til 2030, hvilket både gælder for bybaggrunds- og gadekoncentrationer. Beregninger for bybaggrundskoncentrationerne er gennemført for samme placeringer som bybaggrundsmålestationerne i de fire byer: København, Aarhus, Odense og Aalborg. For Odense forventes bybaggrundskoncentrationen af NO2 at blive reduceret med 38%, 28% for PM2,5 og 21% for PM10. Der er ikke gennemført beregninger for gader i Odense, men for 98 gader i København. For et gennemsnit af de 98 gader i København forventes gadekoncentrationen at falde med 48% for NO2, 31% for PM2,5 og 19% for PM10. Noget tilsvarende kan forventes for gader i Odense.

Dette tyder således på, at WHO’s retningslinjer for årsmiddel af PM2,5 på 10 µg/m3 og årsmiddel for 20 µg/m3 for PM10 vil kunne overholdes på gaderne i København i 2030, hvis emissionsudviklingen går som forventet og under hensyntagen til usikkerheden på modelberegningerne. Dette kan derfor også forventes i Odense, da trafikniveauerne generelt er lavere i Odense end i København.

Beregninger for 2030 viser, at ozonkoncentrationen i Danmark vil stige som følge af reduktion af NOx-emissionerne i Danmark, da der dermed er mindre NO til at omdanne ozon til NO2.

Luftkvalitetsvurdering for modellerede gadekoncentrationer

Den geografiske fordeling af gadekoncentrationer for NO2 PM2,5 og PM10 som årsmiddelværdi i 2012 i Odense Kommune er belyst ud fra datasættet Luften på din vej.

De højeste NO2-koncentrationer er på trafikerede gader langs de store fordelingsveje i Odense by, hvor der samtidig er tæt bebyggelse langs vejene. Den maksimale NO2 årsmiddelkoncentration er 38,6 µg/m3 i 2012, hvilket er under grænseværdi på 40 µg/m3. De højeste koncentrationer er modelleret på Skibshusvej centralt i byen.

Den geografiske fordeling minder meget om hinanden for PM2.5 og PM10, da PM2,5 er en del af PM10. Som for NO2 er de højeste gadekoncentrationer også langs de store fordelingsveje, hvor der samtidig er tæt bebyggelse langs vejene. Den højeste koncentration for PM2,5 er 12,7 µg/m3, som er væsentligt under grænseværdien på 25 µg/m3. Den højeste koncentration for PM10 er 18,0 µg/m3, som er væsentligt under grænseværdien på 40 µg/m3. De højeste koncentrationer er som for NO2 modelleret på Skibshusvej centralt i byen.

Luftkvalitetsvurdering ud fra måleprogram

I overvågningsprogrammet følges udviklingen i luftkvaliteten på en række permanente målestationer. På Fyn er der to målestationer i Odense by. Der er en gadestation (Grønløkkevej) og en bybaggrundstation (på taget af Odense Rådhus). Den nærmeste landbaggrundsstation er beliggende på sydspidsen af Langeland (Keldsnor).

Miljøstyrelsen har ansvaret for at grænseværdierne overholdes. Såfremt grænseværdierne overskrides, skal Miljøstyrelsen udarbejde en luftkvalitetsplan, som anviser, hvordan og hvornår overskridelsen bringes til ophør.

Luftkvalitetsberegningerne i Luften på din vej repræsenterer 2012. Der har været en faldende tendens i NO2-koncentrationerne målt på både gade-, bybaggrund- og regionalstationerne fra 2012 og frem. Den faldende tendens skyldes for gadestationerne især den løbende udskiftning af bilparken, som resulterer i lavere NOx-emissioner. Lavere danske og udenlandske emissioner bidrager også til den faldende tendens for de regionale baggrundsstationer. Der har ikke været målt overskridelser på målestationerne i Odense i den tid grænseværdierne har været gældende siden EU luftkvalitetsdirektivet blev vedtaget i 2008.

Der er også en faldende tendens i PM2,5 og PM10 koncentrationerne, og grænseværdierne er ikke overskredet. Grænseværdien for PM2,5 er 25 µg/m3 og 40 µg/m3 for PM10, begge som årsmiddelværdi.

Antallet af partikler måles kun på udvalgte stationer i københavnsområdet siden 2002, selvom der ikke er en grænseværdi for antallet af partikler. Der er en faldende tendens i koncentrationerne for både gade-, bybaggrunds- og landbaggrundsstationerne. Koncentrationerne er omkring halveret over måleperioden for bybaggrundskoncentrationen og faldet med 2/3 for gadekoncentrationen. Den faldende tendens skyldes for gadestationerne især den løbende udskiftning af bilparken, hvorved flere køretøjer fx får partikelfilter. Introduktion af miljøzoner i 2008 for tunge køretøjer har også bidraget til reduktionen. En tilsvarende udvikling må også forventes at have fundet i Odense.

Sammenligning med grænseværdier og WHO’s retningslinjer i 2019

EU’s grænseværdier er gældende lovgivning i Danmark via implementering i danske bekendtgørelser. Verdenssundhedsorganisation (WHO) har fremsat nogle retningslinjer for luftkvalitet (air quality guidelines). Disse retningslinjer er ikke juridisk bindende. WHO’s retningslinjer er halvdelen af EU’s grænseværdier for PM2,5 (dvs. 10 µg/m3) og PM10 (dvs. 20 µg/m3), mens de er ens for NO2 (40 µg/m3).

Alle stoffer måles ikke på samtlige stationer i Odense/Fyn. Der måles ikke PM2,5, og PM10 måles kun på gadestationen. Derimod måles NO2 både på gadestation og bybaggrundsstation i Odense samt på landbaggrundsstation på Keldsnor på Langeland. For de stoffer, hvor der ikke er data for Odense/Fyn, er der substitueret med data fra overvågningsprogrammet fra andre byer og landbaggrundsstationer. Denne sammenligning viser, at målte værdier overholder WHO’s retningslinjer for NO2. WHO’s retningslinjer for PM2,5 er overskredet i gadeniveau, på nogle stationer i bybaggrund og tangeret i landområder. WHO’s retningslinjer for PM10 er tangeret i gadeniveau.

Emissionsopgørelse

I 2019 er de tre største emissionskilder i Odense Kommune vejtransport, brændefyringsanlæg og kraftværker mv.

Vejtransport er den største kilde til NOx (51%), og bidrager også væsentligt til partikler (17%). Bidraget til partikler består af udstødningspartikler og ikke-udstødning. Ikke-udstødning er slid fra dæk, vej og bremser. Bidraget fra ikke-udstødning er væsentligt større end bidraget fra udstødningen.

For brændefyringsanlæg er opgørelsen baseret på data fra skorstensfejerregistre, hvilket giver en præcis opgørelse for antal og fordeling på hovedtyper (brændeovn, brændekedel, pillefyr og andet). Brændeovne og pillefyr mv. er den største kilder til partikler (50%). Det fremgår også, at partikelemissionen fra brændeovne mv. er omkring tre gange så stort som partikelemissionen fra vejtransporten (17%). Brændefyringsanlæg bidrager relativt lidt til NOx (6%).

Kraftvarmeværker, fjernvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg giver det største bidrag til SOx (76%). Kulafbrænding er en væsentlig kilde til SOx trods regulering af svovlindholdet i kul og røgrensning. Kraftværker mv. bidrager også væsentligt til NOx (29%) trods DeNOx anlæg, og i mindre grad til partikelforurening (7%) pga. røgrensning. Fynsværket og affaldsforbrændingen er væsentlige kilder, som ligger på samme matrikel. De er begge kraftvarmeværker, og til sammen afbrændes kul, halm og husholdningsaffald. Som del af den grønne omstilling forventes kul udfaset senest i 2030.

Fremskrivninger af emissioner af NOx, PM10 og PM2,5 viser reduktioner fra 2016 til 2030.

Kildebidrag til bybaggrundskoncentrationen

Kildebidraget er koncentrationsbidraget fra emissionskilder i Odense Kommune til gennemsnitskoncentrationen af bybaggrundsforureningen over Odense Kommune. Det er altså hvor mange mikrogram pr. kubikmeter, de enkelte emissionskilder bidrager med.

Alle kilder i Odense Kommune bidrager med omkring 3 µg/m3 til bybaggrundskoncentrationen for NO2, hvilket svarer til omkring 20%. Modsat gælder, at omkring 13 µg/m3 eller 80% kommer fra kilder uden for Odense Kommune (nabokommuner inden for 25 km udgør 39%-point og kilder i det øvrige Danmark og udlandet på den nordlige halvkugle udgør 41%-point).

Vejtrafikken inden for Odense Kommune giver det største bidrag med omkring 1,6 µg/m3 for NO2 af bybaggrundsforureningen svarende til omkring 10%.

Andre lokale kilder i Odense Kommune af en vis betydning er kraftvarme- og fjernvarmeværker, herunder affaldsforbrændingsanlæg (0,8 µg/m3). Øvrige kilder bidrager lidt til NO2 herunder brændeovne.

De lokale kilder i Odense Kommune udgør sammenlagt omkring 1,3 µg/m3 for PM10 og 0,5 µg/m3 for PM2,5 (hhv. 9 % og 6 % af bybaggrundsforureningen). Modsat gælder, at omkring 12 µg/m3 eller 91% for PM10 kommer fra kilder uden for Odense Kommune (nabokommuner inden for 25 km og øvrige kilder i Danmark og udlandet omfattende den nordlige halvkugle). De tilsvarende tal for PM2,5 er 7,6 µg/m3 eller 94%.

Brændefyringsanlæg i husholdninger, som primært er brændeovne, giver det største lokale bidrag til partikelforurening med 0,49 µg/m3 for PM10 og 0,24 µg/m3 for PM2,5 svarende til hhv. 3,7 % og 3 % af bybaggrund for hhv. PM10 og PM2,5.

Vejtransport giver det andet største lokale bidrag til partikelforurening med 0,2 µg/m3 og 0,09 µg/m3 svarende til hhv. 1,6% og 1,1% af bybaggrund for PM10 og PM2,5.

Det tredje største lokale bidrag er kraftvarmeværker, fjernvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg med 0,08 µg/m3 og 0,03 µg/m3 svarende til hhv. 0,6% og 0,4% af bybaggrund for PM10 og PM2,5.

Hvis vi alene ser på den procentvise fordeling af bidraget fra de lokale emissionskilder inden for Odense Kommune til den forurening, der skyldes kilder inden for kommunegrænsen, er brændeovne mv. den største kilde, da den bidrager med 40% og 49% for hhv. PM10 og PM2,5. Den anden største kilde er vejtrafikken, som bidrager med 18% og 17% for hhv. PM10 og PM2,5.

Brændeovne bidrager således mest til partikler og vejtransport mest til NO2.

Kildebidrag til gadekoncentrationer på Grønløkkevej

Der er gennemført beregninger af kildebidrag for Grønløkkevej i Odense for NO2, PM2,5 og PM10 for 2019. Da der er en målestation på Grønløkkevej i Odense, er gadebidraget beregnet som den målte gadekoncentration minus den målte bybaggrundskoncentration på taget af rådhuset i Odense. Gadebidraget er herefter fordelt på køretøjskategorierne efter beregnet emission på basis af emissioner for bytrafik fra den nationale emissionsopgørelse for vejtransport.

Størrelsen af gadebidraget afhænger primært af årsdøgntrafikken, men også af køretøjsfordelingen, rejsehastigheden og gadegeometrien. På Grønløkkevej er køretøjsfordelingen 76% personbiler inkl. taxi, 15% varebiler 4,3% lastbiler < 32 ton, 2,5% lastbiler > 32 ton, og 2,8% busser. Andelen af den tunge trafik er således 9,6%, hvilket er højt for en bygade. Årsdøgntrafikken er 19.575 køretøjer pr. dag og rejsehastigheden er 27 km/t i gennemsnit. Trafikoplysninger er baseret på Odense Kommunes trafiktællinger i 2018 og rejsehastigheden er fra Vejdirektoratet SpeedMap datasæt.

For NO2 er koncentrationsbidraget fra bybaggrund på omkring 10 µg/m3 og trafikkens bidrag, som kører på Grønløkkevej, er omkring 5 µg/m3. Bybaggrund er bidraget fra byens kilder og alle kilder uden for byen. For NO2, estimeres personbiler at bidrage med 2,2 µg/m3, varebiler med 1,2 µg/m3, og den tunge trafik med 1,6 µg/m3.

I Odense findes der kun målinger af PM10 på Grønløkkevej. Bybaggrund for PM10 er derfor antaget at være som i København, som er den eneste bybaggrundsmålestation, hvor der måles PM10 i Danmark. Der findes ikke målinger af PM2,5, det er derfor antaget, at PM2,5 er som bybaggrundsniveauet i Aalborg, og for gadeniveauet er det antaget at være som i Aarhus (Ellermann et al., 2020a).

Bidraget til bybaggrundskoncentrationen er meget stort for både PM10 og PM2,5. Langt størstedelen af bybaggrundsbidraget stammer fra det øvrige Danmark og udlandet. Gadebidraget er omkring 3 µg/m3 for PM10 og omkring 2 µg/m3 for PM2,5.

For PM2,5, estimeres det at personbiler bidrager med 1 µg/m3, varebiler med 0,4 µg/m3, og den tunge trafik med 0,5 µg/m3.

Trafikkens bidrag for PM10 og PM2,5 er også underopdelt på udstødning og ikke-udstødning. Ikke-udstødning omfatter mekanisk dannede partikler fra vejslid, dækslid og bremseslid samt ophvirvling heraf. Ikke-udstødningsdelen udgør langt den største del af partikelmassen fra trafikken. For PM10 udgør udstødning omkring 26% og ikke-udstødning omkring 74%. For PM2,5 er det hhv. omkring 40% og 60%. Der vurderes at være betydelig større usikkerhed på ikke-udstødningsdelen i forhold til udstødningsdelen, da udstødningen kan måles på biler i både laboratorium og under kørsel i aktuel trafik, mens det er mere vanskeligt at måle ikke-udstødningsdelen og dens delkomponenter.

Hvis eksempelvis al udstødning kunne fjernes (fx ved 100% elbiler) ville dette fjerne al forurening fra udstødning, mens ikke-udstødningsdelen kunne stige for vej- og dækslid, da elbiler generelt er tungere pga. batteriet end biler, der kører på fossilt brændstof.

Kildebidrag fra brændefyringsanlæg

Der er 13.486 brændefyringsanlæg i Odense Kommune, hvoraf hovedparten er brændeovne.

Sammenlignes den nationale fordeling af brændefyringsanlæg med fordelingen i Odense Kommune ses, at Odense Kommune har et næsten identisk antal brændeovne med 75% i Odense Kommune og 74% på landsplan. Odense Kommune har lidt færre brændekedler (2%) i forhold til landsplan (7%), og lidt færre pillefyr (5%) i forhold til landsplan (13%), men flere øvrige ovne (17%) i forhold til landsplan (5%). Øvrige ovne er fx flisfyr, pejs, masseovn, pizzaovn mv.

Der eksisterer ikke oplysninger på kommunalt plan om brændefyrings-anlæggenes fordeling på anlægstyper (gamle ovne, nyere ovne, Svanemærkede mv.). Her er den nationale fordeling derfor lagt til grund med de tilhørende emissionsfaktorer.

Der er relativt store forskelle på emissionsfaktorer (g/GJ) for partikler afhængig af anlægstype, hvor ældre ovne har langt højere emissionsfaktorer end nyere ovne. Pillekedel/ovn har den laveste emissionsfaktor for partikler.

Brændefyringsanlæg har langt højere emissionsfaktorer end andre individuelle opvarmningskilder og kollektiv varmeforsyning.

For tidlige dødsfald og sygelighed

Det totale årlige antal tilfælde af for tidlige dødsfald i 2019 er omkring 161 i Odense Kommune på baggrund af de totale luftforureningsniveauer baseret på både danske og udenlandske emissionskilder. Det er fordelt med 115 for tidlige dødsfald pga. langtidseksponering og 46 pga. korttidseksponering.

Sammenlignes det totale antal for tidlige dødsfald på 161 pga. al luftforurening med alle dødsfald i Odense Kommune i 2019 på 1.727 fra Danmarks Statistik svarer luftforureningens andel til omkring 9%.

For de for tidlige dødsfald er størstedelen knyttet til PM2,5 (144 dødsfald), derefter til NO2 (15 dødsfald), kun meget lidt til O3 (2 dødsfald) og ingenting til SO2 (0 dødsfald). For tidlige dødsfald er overvejende forårsaget af langtidspåvirkning af partikelforurening, men også udsættelse for NO2. En mindre del af dødsfaldene skyldes kortere tidsperioder med forhøjede koncentrationer (episoder) fx af ozon.

Skadevirkningerne af langtidspåvirkning af partikelforurening ophobes gennem hele livet fra fødsel til død hos alle, der er udsat for den. Langtidspåvirkningen kan være med til at fremkalde hjertekarsygdomme og luftvejslidelser. Derfor ses dødsfaldene især hos personer, der har været udsat for påvirkning i mange år, dvs. hos ældre og personer, der er særligt følsomme pga. forudbestående sygdomme. Spædbørn er også særligt følsomme, men dødsfald blandt spædbørn udgør en forsvindende lille del.

Antallet af for tidlige dødsfald som følge af langtidspåvirkning er en beregnet indikator ud fra antallet af tabte leveår. Et for tidligt dødsfald som følge af langtidspåvirkning svarer til 10,6 tabte leveår. Omkostningerne ved for tidlige dødsfald som følge af korttidspåvirkning af luftforurening baseres på værdien af et statistisk liv.

Der er mange flere tilfælde af sygelighed, end der er af for tidlige dødsfald. Eksempelvis er der omkring 153.000 dage med nedsat aktivitet (sygedage) som følge af luftforureningen i Odense Kommune. I beregningerne dækker sygelighed over hospitalsindlæggelser for åndedrætsbesvær og hjerte-kar sygdomme, kronisk bronkitis og astma, samt dage med tabt arbejde og nedsat aktivitet (sygedage). Selvom gældende grænseværdier for partikler, NO2 og ozon ikke er overskredet, er der stadigvæk en betydelig helbredsbyrde, da der også er helbredseffekter under grænseværdierne, som det fremgår af ovenstående.

Helbredseffekter i Odense Kommune fordelt på lokale emissionskilder

Det er undersøgt, hvor meget de lokale emissionskilder i Odense Kommune bidrager til helbredseffekterne i Odense Kommune. Formålet med disse beregninger er at kvantificere, hvad de lokale emissionskilder i Odense Kommune betyder for helbredseffekterne i Odense Kommune.

Der er 18 for tidlige dødsfald, som kan tilskrives emissionskilder i Odense Kommune i 2019. Sættes dette i forhold til det totale antal for tidlige dødsfald (161) pga. al luftforurening fra danske og udenlandske kilder bidrager kilder i Odense Kommune til omkring 11% af alle for tidlige dødsfald i 2019. Dette betyder også, at omkring 89% af alle for tidlige dødsfald i Odense Kommune skyldes emissioner uden for Odense Kommune.

De tre største lokale kilder til for tidlige dødsfald er brændefyring (8 i 2019), vejtransport (6 i 2019) og kraftværker mv. (3 i 2019). Bemærk at kraftværker kun bidrager til 3 for tidlige dødsfald i forhold til vejtransport med 6 dødsfald på trods at emissionen er 2-3 gange større for kraftværker end for vejtransport. Det skyldes, at kraftværkerne har meget høje skorstene, og emissionen bliver derfor meget fortyndet inden den spredes til jordoverfladen, hvor koncentrationsbidraget derfor er relativt lille med færre dødsfald til følge i Odense Kommune.

Emissioner fra Odense Kommune vil også give anledning til for tidlige dødsfald og øvrige helbredseffekter uden for kommunegrænsen. Dette kan beregnes, men er ikke kvantificeret i nærværende projekt.

Eksterne omkostninger pga. al luftforurening

De årlige totale eksterne omkostninger i Odense Kommune pga. al luftforurening fra både danske og udenlandske emissionskilder er omkring 3,0 milliarder kr. i 2019. I de seneste beregninger for hele Danmark for et gennemsnitsår for perioden 2016-2018 er de totale eksterne omkostninger, som følge af al luftforurening, beregnet til omkring 79 milliarder kr. pr. år med EVA-systemet (Ellermann et al., 2019). Det svarer til omkring 3,5% af Danmarks BNP i 2017. De eksterne omkostninger i Odense Kommune udgør således omkring 3,8% af de totale omkostninger i Danmark, hvilket passer godt med, at indbyggertallet i Odense Kommune er 3,5% af Danmarks befolkning.

De eksterne omkostninger skyldes primært partikler. Partikler omfatter de sekundære partikler, som dannes i atmosfæren ud fra emissioner af gasser samt havsalt, som tilsammen giver anledning til 1,4 milliarder kr. i eksterne omkostninger, de direkte emitterede partikler, som giver anledning til 0,45 milliarder kr., samt 0,57 milliarder kr. i estimeret manglende partikelmasse (dvs. manglende masse som modellen pt. ikke kan beskrive). Havsalt udgør omkring 12% af PM2,5. Samlet set giver partikler således anledning til 2,5 milliarder kr. i eksterne omkostninger. Det næststørste bidrag er for NO2 med omkring 0,47 milliarder kr. og herefter kommer SO2 og O3, som kun bidrager med hhv. 0,075 og 0,01 og milliarder kr.

Hovedparten af de eksterne omkostninger skyldes for tidlige dødsfald, som følge af både langtids- og korttidseksponering, da værdisætningen for disse er relativt høj i forhold fx til værdisætningen af sygelighed og sygedage. Samlet er de eksterne omkostninger relateret til for tidlige dødsfald omkring 2,8 milliarder kr., mens sygelighed samlet giver eksterne omkostninger på omkring 0,2 milliarder kr.

Eksterne omkostninger af lokale emissionskilder

De samlede eksterne omkostninger i Odense Kommune pga. emissioner inden for kommunegrænsen er 386 mio. kr. fordelt med 189 mio. kr. på partikler, 199 mio. kr. på NO2, 6 mio. kr. på SO2 samt -8 mio. kr. på O3. Grunden til, at omkostningerne er negative for O3 er, at NOx-emissionerne i kommunen bidrager til reduktion af O3 inden for kommunen.

De samlede eksterne omkostninger, som skyldes emissioner i Odense Kommune, udgør omkring 13% af alle omkostninger pga. al luftforurening fra danske og udenlandske kilder. Hovedgrunden til at emissioner i Odense Kommune udgør en relativ lille andel af de samlede omkostninger fra danske og udenlandske kilder er, at langtransporteret luftforurening i form af sekundært dannede partikler, havsalt og manglende estimatet partikelmasse udgør en meget stor del af de samlede omkostninger. For PPM2,5, NO2 og SO2, hvor lokale emissionskilder i Odense Kommune bidrager, er den procentvise andel større (hhv. 29%, 43% og 58%). Den er -11% for O3, da NOx-emissionerne i kommunen bidrager til reduktion af O3 inden for kommunen.

Emissioner i Odense Kommune vil også give anledning til eksterne omkostninger uden for kommunen, som ikke er kvantificeret i dette projekt.

Eksterne omkostninger af lokale emissionskilder fordelt på hovedkilder

De samlede eksterne omkostninger for vejtrafik er omkring 129 mio. kr. Heraf udgør personbiler 51 mio. kr., varebiler 29 mio. kr. og busser og lastbiler 26 mio. kr. samt motorcykler 1 mio. kr. Ikke-udstødning i form af vej-, dæk- og bremseslid udgør 21 mio. kr. for hele vejtrafikken, og er i denne opgørelse ikke underopdelt på køretøjskategorierne.

Ikke-industriel forbrænding i form af brændefyring udgør 112 mio. kr. i samlede eksterne omkostninger. Langt den største del er brændefyring i husholdninger med 101 mio. kr. og kun 11 mio. kr. inden for handel, service, landbrug mv. Sættes de samlede eksterne omkostninger i forhold til antallet af brændefyringsanlæg i Odense Kommune er den gennemsnitlige eksterne omkostning pr. fyringsanlæg omkring 8.000 kr. i 2019.

De samlede eksterne omkostninger er således omtrent lige store for vejtrafik og brændefyring.

De eksterne omkostninger fra kraftværker mv. er også betydelig med samlede eksterne omkostninger på 75 mio. kr.