Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Gyldenkærne, S., Thomsen, M., Nielsen, M, Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Hjelgaard, K. & Bruun, H.G. 2020. Quality manual for the Danish greenhouse gas inventory. Version 3. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 44 pp. Scientific Report No. 406. http://dce2.au.dk/pub/SR406.pdf
Denne rapport er en manual til kvalitetssikring og kvalitetskontrol af den årlige danske rapportering af drivhusgasemissioner. Rapporten er udarbejdet af Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Denne 3. udgave er en opdatering af version 2, som udkom i 2013. Selvom basisstrukturen for kvalitetssikringen og –kontrollen forbliver den samme, er der foretaget nogle ændringer som følge af det danske review-teams erfaringer siden 2013. Derudover har de erfaringer, der er opnået gennem de forskellige QA-processer, været med til at udvide og forbedre QC-arbejdet. Manualen vil også fremover løbende blive reviewet og opdateret. Manualen er udformet i overensstemmelse med UNFCCC’s rapporteringsguidelines, som foreskriver etablering af et nationalt system, der refererer til Kyotoprotokollen. Ydermere følger QA/QC-manualen den tekniske vejledning udarbejdet af IPCC, og der er lavet tilføjelser for at fuldende manualen. ISO 9000-standarderne benyttes også som vigtigt input til opbygningen af manualen. Kvalitetsdelen er underopdelt på følgende vis:
I ISO 9000 er termen ’kvalitet’ relateret til opfyldelse af de behov og krav, der er fremsat som forventninger fra enten virksomheder, kunder eller interessenter.
Virksomhederne kan ses som det internationale samfund, der ønsker en udredning af emissioner. Kravene fra det internationale samfund er antaget reflekteret i såvel FN’s UNFCCC rapporteringsguidelines som i IPCC’s guidelines.
En tydelig og klar definition af hvornår kvalitet er tilstrækkelig, er et vigtigt udgangspunkt for kvalitetsstyring. En sådan definition mangler dog i de to UNFCCC og IPCC rapporteringsguidelines.
Standarden for emissionsopgørelsen er defineret til at bestå af nøjagtighed og brugbarhed. Formålet er at forbedre emissionsopgørelsens standard. Følgende definition beskriver kvalitetsmålsætningen:
Kvalitetsmålsætningen er kun utilstrækkeligt opfyldt, hvis det er muligt at lave en opgørelse af højere standard uden brug af ekstra ressourcer.
Dette udsagn sikrer ikke, at opgørelsen tilvejebringer en høj nok kvalitet af resultatet til slutbrugerne. Hvis en standard på den ene side vurderes til at være ufyldestgørende for slutbrugerne, mens kvalitetssikringen på den anden side viser, at kvaliteten er tilstrækkelig, så er der behov for yderligere ressourcer til arbejdet med opgørelserne. Er dette tilfældet, skal de bevilgende instanser kontaktes.
Kvalitetsplanlægningen er baseret på opgørelsens bagvedliggende dataflow. Dataflowet skal foregå på en gennemskuelig måde ved at gøre al beregnet data synlig. Det er vigtigt, at det er let at finde frem til den originale baggrunddata ved evt. genkalkulation og let at spore rækkefølgen af beregninger fra rådata til den endelige emissionsopgørelse.
Kvalitetsstyringen har, som formuleret i IPCC- og UNFCCC-guidelines, til formål at forbedre forskellige elementer så som transparens, konsistens, sammenlignelighed, fuldkommenhed og præcision. To andre faktorer er inkluderet i denne manual, da de skønnes vigtige for kvaliteten af emissionsopgørelsen: (1) Robustheden af emissionsopgørelsen i forhold til ændringer i vilkårene som f.eks. personale og datatilgængelighed. (2) Optimere korrektheden af databearbejdning ved at udelukke muligheden for fejlberegninger.
Points of Measurements (PM’er) er et metode der optimerer kvalitetsplanlægningen. PM’er er detaljerede målbare kontrolpunkter, som dækker alle aktiviteter i emissionsopgørelsen. En styrket version af PM’er er inkluderet i denne manual i forhold til den første version af manualen. Således er adskillige PM’er tilføjet, baseret på de opnåede erfaringer. Derudover er nogle PM’er omformuleret for bedre at matche de identificeret behov, mens andre PM’er er fjernet.
