Baattrup-Pedersen, A. & Fejerskov, M.L. 2020. Anvendelse af økologiske tilstandselementer i blødbundsvandløb – biologiske samfund og grænsefastsættelse. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 20 s. - Videnskabelig rapport nr. 404. http://dce2.au.dk/pub/SR404.pdf
I forbindelse med vandplanlægningen er der defineret en vandløbstype, som betegnes blødbundsvandløb. Denne type omfatter ifølge Miljøstyrelsens vejledning vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen) og en ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk. I dette projekt undersøges det, om de eksisterende interkalibrerede grænser mellem økologiske tilstandsklasser med anvendelse af de økologiske tilstandsindikatorer DVPI, DVFI og DFFVø/a kan anvendes til klassificering af vandløb af typen blødbundsvandløb i vandrammedirektivets fem tilstandsklasser, eller om disse skal tilpasses blødbundstypen.
Projektet bygger på resultater opnået i et tidligere projekt (se Kjeldgaard et al. 2019), hvor der blev identificeret forskelle i modeller, der beskriver sammenhænge mellem tilstandsindikatorerne og forskellige påvirkningstyper samt forskelle i indikatorarter for de to typer. I dette projekt er formålet at beskrive de mindst forstyrrede biologiske samfund i henholdsvis blødbundsvandløb og vandløb med marginalt større fald. Derved bliver det muligt at belyse, om tidligere identificerede forskelle i modellerne afspejler, at de biologiske samfund naturligt varierer mellem de to vandløbstyper, når disse er upåvirkede, eller om det afspejler, at der er forskelle i det samlede påvirkningsbillede i de to vandløbstyper. Kun hvis førstnævnte er tilfældet, vil der være grundlag for at ændre grænsefastsættelsen mellem tilstandsklasserne i blødbundsvandløbene med henblik på at tilpasse beskyttelsesniveauet til det, der er gældende i øvrige vandløb.
På baggrund af de i denne rapport gennemførte analyser kan der ikke identificeres forskelle på samfund af planter, smådyr eller ørredtætheder mellem henholdsvis blødbundsvandløb og vandløb med marginalt større fald, når artssammensætning og hyppighed i de mindst forstyrrede vandløb sammenlignes. Derfor vurderes det, at de forskelle, der blev fundet i det tidligere projekt, afspejlede, at de biologiske samfund i blødbundsvandløbene generelt var mere påvirkede og ikke, at de biologiske samfund naturligt varierer mellem de to vandløbstyper. Det betyder så også, at der ikke vurderes at være fagligt grundlag for at ændre på grænseværdierne mellem de økologiske tilstandsklasser for at opnå samme beskyttelsesniveau i blødbundsvandløb som i almindelige vandløb, men at de gældende grænseværdier for de økologiske tilstandselementer DVPI, DVFI og DFFVø kan anvendes til at adskille de økologiske tilstandsklasser i blødbundsvandløb. Dermed siges ikke, at de fald- og bundsubstratforhold, der afgrænser blødbundsvandløb i udpegningen, ikke har betydning for de biologiske samfund, men snarere at de biologiske samfund ændrer sig gradvist langs gradienter i disse, og at der derfor ikke kan identificeres særlige samfund knyttet til de fald- og substratforhold, der afgrænser blødbundsvandløbene.
