Aarhus Universitets segl

Nr. 399: Klimaændringernes betydning for indsatsbehov for næringsstoftilførsel til søer

Trolle, D., Nielsen, A., Andersen, T.K. & Søndergaard, M. 2020. Klimaændringernes betydning for indsatsbehov for næringsstoftilførsel til søer. Forsknings- og udviklingsprojekt vedr. anvendelse af dynamiske modeller til estimering af klimaeffekter på søer. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 22 s. - Videnskabelig rapport nr. 399. http://dce2.au.dk/pub/SR399.pdf

Sammenfatning

Klimaet har indflydelse på dynamikken og miljøtilstanden i søer over hele verden, og flere studier peger på, at klimaforandringer generelt forstærker symptomerne på eutrofiering. Et varmere klima kan således føre til mere udbredt iltsvind samt forøgede planteplanktonkoncentrationer, og typisk også en øget dominans af blågrønalger. For at kunne opretholde en given miljøstilstand under et fremtidigt varmere klima kan det derfor være nødvendigt at reducere den eksterne tilførsel af næringsstoffer yderligere i forhold til i dag.

Formålet med denne rapport er at vurdere sammenhænge mellem danske søers miljøtilstand og næringsstoftilførsel i hhv. det nuværende klima og et klima, som er repræsentativt for perioden omkring år 1900. På den baggrund kan det vurderes, om og hvor meget målbelastningen og indsatsbehovet for næringsstoftilførsel til søerne evt. har ændret sig som konsekvens af et ændret klima. Rapporten undersøger ikke, hvordan miljøtilstanden vil blive påvirket fremadrettet som følge af forskellige klimaprojektioner.

Klimascenariet, som repræsenterer år 1900, er genereret ud fra en delta-change metode, hvor lufttemperaturen samt vandtilførslen fra nutidens klima (baseret på baselineperioden 2001-2005) korrigeres med månedlige faktorer, som er baseret på udviklingen i det danske klima fra år 1900 til i dag. Sammenlignes nutidens klima med klimaet i år 1900, er ændringerne generelt størst i vintermånederne, hvor der i nutidens klima er en højere vandafstrømning til søerne og også en højere lufttemperatur. For sommerperioden er forskellene imidlertid små, dvs. at vandtilførslen og lufttemperaturen er nogenlunde sammenlignelige mellem nutidens klima og klimaet omkring år 1900.

Analyserne er lavet med udgangspunkt i procesbaserede modeller, som er opsat og tilpasset fire danske søer, hhv. Søholm Sø, Bryrup Langsø, Arreskov Sø og Hinge Sø. Disse søer varierer i karakteristika fra dyb og sommerlagdelt til lavvandet og fuld opblandet, og det er derfor muligt, at søerne vil respondere forskelligt på et ændret klima.

Modelsimuleringerne viser, at der generelt er betydelig forskel fra sø til sø, ift. hvordan den beregnede målbelastning ændres fra år 1900 og til nutidens klima. Forskellene i målbelastning – og dermed også potentielt indsatsbehovet, der kan associeres til klimaændringer – er dog generelt små og i størrelsesorden 5 %, hvilket er væsentligt mindre end den naturlige år-til-år variation mellem belastning og tilstand. Analyserne viser desuden, at målbelastningen er steget lidt i nutidens klima for to af søerne, faldet for en sø og er uforandret for en sø. At målbelastningen kan stige, kan muligvis skyldes, at vandopholdstiden i søerne er steget lidt i sommerperioden som følge af det ændrede afstrømningsmønster. Opholdstiden i nutidens klima er således reduceret i vintermånederne som følge af forøget vandafstrømning og er øget en smule i sommermånederne. Empiriske studier viser generelt, at en øget opholdstid resulterer i reduceret næringsstofkoncentrationer og klorofyl i søer.

Det konkluderes, at der er forskel fra sø til sø i responsen på et ændret klima, samt at de beregnede ændringer i indsatsbehov som følge af klimaændringer i perioden fra ca. 1900 til i dag er små og væsentlig mindre end den naturlige år-til-år variation mellem belastning og tilstand.