Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 392: Regulering af bramgæs som led i en regional gåseforvaltning

Madsen, J., Pedersen, J., Bay, M.B. & Clausen, K.K. 2020. Regulering af bramgæs som led i en regional gåseforvaltning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 48s. - Videnskabelig rapport nr. 392. http://dce2.au.dk/pub/SR392.pdf

Sammenfatning

En række bestande af gæs, bl.a. bramgås, har været i kraftig vækst de senere årtier og giver anledning til markskadeproblemer. Problemerne er oftest forsøgt afbødet ved lokale tiltag med skræmning, jagt eller regulering. Der er ikke jagt på bramgås, men arten kan reguleres på dispensation, hvis den gør skade på afgrøder og at andre skræmmemidler ikke har været tilstrækkelige til at afbøde problemet. Formålet med projektet er, gennem et samarbejde mellem landmænd, jægere, landbrugsrådgivere, myndigheder og forskere, at give en integreret vurdering af skadesproblematikken forårsaget af især bramgæs, at undersøge reguleringens effekt og muligheder for at skabe en lokalt forankret forvaltning på tværs af ejendomsskel. Projektet, der blev udført i den sydlige del af Guldborgsund Kommune, beskrev bramgæssenes brug af området, deres adfærd, føde- og energiindtag og inkluderede forsøg med forskellige afværgemetoder samt udlægning af aflastningsmarker med roespild, hvor gæs og svaner fik lov til at søge føde i fred. Forsøgene kunne ikke dokumentere en forskel i effektivitet af bortskræmning og regulering, hvilket tilskrives at der var mange daglige lokale bevægelser i gåseflokkene, som betød at fuglenes forekomst var uforudsigelig i forhold til at reguleringsjagt næsten udelukkende foregik om morgenen. Roespild var energetisk en mere favorabel fødekilde end vinterhvede, og aflastningsmarker med roespild tiltrak store antal gæs og sangsvaner efter roeoptagning om efteråret og frem til senvinteren, men især bramgæs slog også over på følsomme vinterafgrøder og frøgræs, efterhånden som det overjordiske roespild blev opbrugt. Om foråret foretrak bramgæssene at søge føde på vedvarende græsmarker og strandenge, men pga. tilgroning af mange enge, søgte gæssene også over på følsomme afgrøder. Rapporten giver forslag til en fremtidig integreret lokal forvaltning, hvor aflastningsarealer kombineret med bortskræmning og regulering på følsomme afgrødemarker optimeres.