Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 388: Insekters tilbagegang. Hvilke insekter går tilbage, hvorfor og hvad kan der gøres?

Kjær, C., Ehlers, B., Bruus, M., Hansen, M.D.D., Hansen, R.R., Holmstrup, M., Høye, T.T., Jensen, J., Offenberg, J., Strandberg, B., Strandberg, M. & Wiberg-Larsen, P. 2020. Insekters tilbagegang. Hvilke insekter går tilbage, hvorfor og hvad kan der gøres? Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 106 s. - Videnskabelig rapport nr. 388. http://dce2.au.dk/pub/SR388.pdf

Sammenfatning

Vi har i denne rapport ønsket at undersøge baggrunden for den observerede tilbagegang for diversitet og bestandsstørrelser af insekter. Vi har derfor først gennemgået den videnskabelige litteratur for observationer af udviklingstendenser for arter, der er hjemmehørende i Nordvesteuropa. Desuden er den nyligt publicerede danske rødliste også blevet brugt til at identificere de livsformer, der er truet i Danmark.

Hovedparten af undersøgelserne viste, at der er en tilbagegang for insekter uanset indsamlingsmetode. Det er tydeligst for sommerfugle, bier og løbebiller. For de grupper, hvor der er tilbagegang, har det ikke betydning, hvor undersøgelsen er lavet. Det var gennemgående, at arter, der enten har en begrænset spredningsevne, er specialister, er tilknyttet næringsfattige habitater eller lever i områder med lav landskabsdiversitet, alle går tilbage. De arter, der er stabile eller går frem, er mobile generalister eller arter, der lever tæt på deres nordlige udbredelsesgrænse. Den generelle tendens til tilbagegang slår også igennem i studier, hvor der ikke er opdelt efter artsgruppe.

Analyser af rødlistedata understøtter de tendenser, som er beskrevet i litteraturen, men tilføjer nogle flere insektordener til rækken af truede insektgrupper. Det er blandt andet ordner, som indeholder insektfamilier, der ikke er specialister eller spredningsbegrænsede, men som er afhængige af ressourcer, som ikke længere er så almindelige som tidligere. Samlet viser data i rødlisten således, at tilstedeværelsen af følgende føderessourcer er vigtige for de truede arter:

  • Blomster (pollen og nektar)
  • Døde grene og svampeinficeret ved
  • Specialiserede planteæderes værtsplanter
  • Ådsler
  • Dødt organisk materiale (bladmateriale)
  • Møg (fra store græssere).

Hertil kommer, at der er nogle arter, som kræver specielle fysiske forhold. De omfatter vandløbsarter og arter, der er tilknyttet tørre, solrige og næringsfattige habitater.

Rapporten gennemgår, hvilke forhold, der er af betydning for, om et insekt trives. I denne gennemgang står arternes ressourcehabitat centralt. Det vil sige et område, der indeholder alle de nødvendige ressourcer, for at en given art kan gennemføre en fuld livscyklus. Begrebet udspringer af arternes økologiske niche. Habitatet beskrives i denne sammenhæng ved henholdsvis ressourcernes rumlige fordeling og tidslige forekomst i forhold til hinanden samt fødens mængde og kvalitet.

På baggrund af denne gennemgang af de levevilkår, der er vigtige for insekter, diskuteres de eksterne faktorer, der kan påvirke insekterne. Disse påvirkningsfaktorer omfatter:  Habitatødelæggelse og fragmentering, forurening (sprøjtemidler, organisk stof, kvælstof/fosfor, veterinære lægemidler og lysforurening), invasive arter, klimaforandringer og forvaltning af levesteder. 

På baggrund af ovenstående anbefales følgende overordnede tiltag, der kan forbedre vilkårene for arter, der er truede og i tilbagegang:

  • Sikre større og mere sammenhængende naturarealer. Det er også vigtigt, at eksisterende lysåben- og skovnatur beskyttes for at tilgodese de spredningsbegrænsede arter (vist at nogle arter har meget lille spredning) og de arter, der udnytter ressourcer, som specifikt forekommer i de nævnte naturtyper.
  • Undlade hugst af veterantræer. Desuden skabe mere urørt skov.
  • Etablere græsning på større arealer og tilpasse græsningsintensiteten til arealets produktivitet/naturtype.
  • Reducere landbrugets påvirkning med kvælstof og pesticider i overgangszoner mellem landbrug og naturarealer. Herunder også at udvide randzoner omkring vandløbshabitater og midlertidige vandhuller og herved reducere tilførslen af kvælstof og sprøjtemidler.
  • I byområder sikre så store grønne arealer som muligt med en varieret vegetation og herunder reducere lysforureningen mest muligt, fx ved at vælge den type pærer i gadebelysningen, som tiltrækker færrest insekter.
  • Optimere småbiotoper i agerlandet og bylandskabet med større arealer, reduktion i slåning af arealerne samt ved udplantning/såning af hjemmehørende blomster. Desuden sikre, at levende hegn gøres bredere med en udviklet fodpose, og at hegnene skærmes med bufferzoner for påvirkninger af sprøjtemidler og kvælstoftilførsel.