Nygaard, B., Damgaard, C., Bladt, J. & Ejrnæs, R. 2020. Fagligt grundlag for vurdering af bevaringsstatus for terrestriske naturtyper. Artikel 17-rapporteringen 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 194 s. - Videnskabelig rapport nr. 377. http://dce2.au.dk/pub/SR377.pdf
Danmark skal hvert 6. år rapportere bevaringsstatus for naturtyper og arter omfattet af Habitatdirektivet jf. direktivets Artikel 17. I denne rapport dokumenterer vi det faglige grundlag for de vurderinger af udbredelse, areal samt struktur og funktion for de 34 lysåbne og 10 skovdækkede terrestriske naturtyper, der indgik i Miljøstyrelsens rapportering til EU i august 2019. For hver naturtype er foretaget en vurdering af bevaringsstatus for hver af de to biogeografiske regioner Danmark er en del af (den atlantiske og den kontinentale region). Af de 44 terrestriske naturtyper findes 7 kun i den kontinentale region og der er således foretaget 81 statusvurderinger.
For 42 af de 44 terrestriske naturtyper, og 98% af vurderingerne, er udbredelsesområdet vurderet tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde. Det er uvist om udbredelsesområdet for vinteregeskov er stort nok og for våd hede i den kontinentale region vurderes udbredelsesområdet for lille til en langsigtet opretholdelse af naturtypen. For samtlige 44 naturtyper vurderes udbredelsesområdet at være stabilt.
Arealet er vurderet som gunstigt for 32 terrestriske naturtyper i hele landet og for yderligere tre naturtyper i en af de to biogeografiske regioner, svarende til 78% af vurderingerne (63 vurderinger). Her vurderes arealet at være stabilt, usikkert eller ukendt og samtidig tilstrækkeligt stort til en langsigtet opretholdelse af naturtypen i hele dens variationsbredde.
Arealet er vurderet moderat ugunstigt for fem terrestriske naturtyper i mindst en af de biogeografiske regioner, svarende til 7% af vurderingerne. Det gælder tørvelavning i hele landet samt enårig strandengsvegetation, visse- og græsindlandsklit og aktiv højmose i kontinental region.
Arealet er vurderet stærkt ugunstigt for otte terrestriske naturtyper i mindst en af de biogeografiske regioner, svarende til 14% af vurderingerne. Det gælder for kalkoverdrev i begge biogeografiske regioner, tørt kalksandsoverdrev, våd hede, tør hede, tidvis våd eng og vinteregeskov i kontinental region, samt enårig strandengsvegetation og aktiv højmose i atlantisk region. For våd og tør hede i atlantisk, region vurderes arealet at være tilstrækkeligt stort, men da arealet samtidig skønnes at være i tilbagegang, som følge af faldende dværgbuskdækning, er status for arealet vurderet stærkt ugunstigt. Arealet vurderes også at være i tilbagegang for de to kalkholdige overdrevstyper, mens det er stabilt for tidvis våd eng i kontinental region og for aktiv højmose i atlantisk region. Det er ukendt om arealet med vinteregeskov er tilstrækkeligt stort og usikkert om arealet med enårig strandengsvegetation er i tilbagegang som følge af havstigninger.
Ud fra den eksisterende viden om bøg på kalk er det uvist om der er et tilstrækkeligt stort areal af denne naturtype til at opretholde en gunstig bevaringsstatus på længere sigt.
Arealberegningerne bygger på den fuldstændige kortlægning af habitatområderne i 2016-2018, der derefter er opskaleret til biogeografisk niveau. På grund af manglende kendskab til de terrestriske naturtypers areal uden for habitatområderne og manglende data for udviklingen, er vurderingerne i mange tilfælde forbundet med stor usikkerhed.
For 25 af de 34 lysåbne terrestriske naturtyper er vurderingerne af struktur og funktion baseret på multikriterieberegninger af overvågningsdata. Beregningerne er foretaget på prøvefelter fra de godt 2.500 overvågningsstationer, der har udgjort stationsnettet siden programrevisionen i 2011. For en række dynamiske kystnaturtyper er struktur og funktion tillige vurderet ud fra tilstandsberegninger (Fredshavn & Nygaard, 2014) af de kortlagte forekomster med naturtypen, da de dynamiske processer bedst beskrives på en større skala end kontrolovervågningens prøvefelter. Status for struktur og funktion for vadegræssamfund bygger på en ekspertvurdering og indlandsklipperne er vurderet ukendt da der mangler retvisende indikatorer for tilstanden.
For de 10 skovnaturtyper er vurderingerne af struktur og funktion baseret på multikriterieberegninger af overvågningsdata. Beregningerne er foretaget på prøvefelter fra de 284 overvågningsstationer, der har udgjort stationsnettet siden 2011.
Multikriterieberegningen af bevaringsstatus er for både lysåbne og skovdækkede naturtyper foretaget ved:
· En udvælgelse af et sæt indikatorer, der afspejler de væsentligste påvirkningsfaktorer for hver naturtype. Indikatorerne er så vidt muligt valgt så de er indbyrdes komplementære eller virker på forskellig tidsskala.
· En opstilling af kriterier for de måleværdier af hver indikator, hvor naturtypen med meget stor sandsynlighed er hhv. i en gunstig og ugunstig tilstand (et lempet og et skærpet kriterium).
· En beregning af hvorvidt hvert prøvefelt opfylder hhv. de lempede og skærpede kriterier for hver af de udvalgte indikatorer for naturtypen.
· En beregning af andelen af prøvefelter, der består alle de lempede og alle de skærpede kriterieværdier efter et ”one out all out” princip. Andelen omsættes efterfølgende til en fastlagt status for struktur og funktion. Status for en given naturtype er gunstig hvis mere end 90% af prøvefelterne består alle de lempede kriterier (og arealet dermed er i ”good condition”). Status er moderat ugunstig hvis mellem 75 og 90% af arealet er i ”good condition” og stærkt ugunstig hvis mindre end 75% af arealet er i ”good condition”.
Foruden en endelig beregning af status for struktur og funktion for naturtypen viser denne metode, hvor stor en andel af prøvefelterne, der opfylder de skærpede og lempede kriterier. Beregningsmetoden er gennemsigtig og giver mulighed for at vurdere, hvor langt naturtypen er fra at ændre status.
Status for struktur og funktion er vurderet gunstig for tre terrestriske naturtyper, svarende til 5% af vurderingerne. Det gælder vadegræssamfund i begge regioner, enårig strandengsvegetation i kontinental og forklit i atlantisk region. Andelen af gunstige vurderinger er lidt lavere end i 2013 (9%).
Status for struktur og funktion er vurderet moderat ugunstig for 12 terrestriske naturtyper, svarende til 19% af vurderingerne. Det gælder for strandvold med enårige planter, hvid klit og klithede i begge biogeografiske regioner, strandvold med flerårige planter, visse- og revling-indlandsklit, aktiv højmose og hængesæk i kontinental region samt enårig strandengsvegetation, strandeng, grårisklit og surt overdrev atlantisk region. Andelen af moderat ugunstige vurderinger er lidt lavere end i 2013 (23%).
Status for struktur og funktion er vurderet stærkt ugunstigt for 60 vurderinger, svarende til 74% af det samlede antal vurderinger af de 44 terrestriske naturtyper. Det gælder for de ti skovnaturtyper, kystklint og –klippe, grå/grøn klit, havtornklit, klitlavning, enebærklit, græs-indlandsklit, våd og tør hede, enebærkrat, kalkoverdrev, tidvis våd eng, nedbrudt højmose, tørvelavning, kildevæld og rigkær i begge regioner. Det samme gælder enårig strandengsvegetation, strandeng, indlandssalteng, forklit, grårisklit, tørt kalksandsoverdrev, surt overdrev og avneknippemose i kontinental region samt strandvold med flerårige planter, visse- og revling-indlandsklit, aktiv højmose og hængesæk i atlantisk region. Andelen af stærkt ugunstige vurderinger af terrestriske naturtyper er lidt højere end i 2013 (hvor 68% af vurderingerne var stærkt ugunstige).
Endelig er status for struktur og funktion ukendt for de to indlandsklippetyper, hvilket svarer til knap 2% af det samlede antal vurderinger af terrestriske naturtyper. Det er de samme naturtyper som blev vurderet ukendte i 2013-rapporteringen.
Ændringerne i vurderingerne af status for struktur og funktion fra 2013 til 2019 hænger primært sammen med at datagrundlaget og vurderingsmetoderne er forbedret, og en præcisering af EU's guidelines i forhold til hvor stor en andel af arealet med en naturtype, der skal være i ”good condition” for at status er gunstig.
I Artikel 17-rapporteringen er vurderet om status for naturtypernes struktur og funktion er stabil, i fremgang eller tilbagegang for hhv. hele landet og for arealerne inden for habitatområderne. Det har været muligt at undersøge udviklingstendenserne for de 18 lysåbne terrestriske naturtyper og 10 skovnaturtyper, der blev overvåget i første programperiode (2004-2010), mens der stadig mangler data til analyser af de øvrige 16 lysåbne naturtyper.
Tidsserieanalyserne har vist, at der er dokumentation for en overordnet tilbagegang i struktur og funktion for 12 ud af de 18 lysåbne terrestriske naturtyper hvor det har været muligt at undersøge ændringer over tid. Det gælder naturtyperne strandeng, grå/grøn klit, klithede, klitlavning, enebærklit, våd hede, tør hede, kalkoverdrev, surt overdrev, hængesæk, kildevæld og rigkær. For fem naturtyper er den overordnede tilstand vurderet stabil. Det gælder tørt kalksandsoverdrev, tidvis våd eng, aktiv højmose, tørvelavning og avneknippemose. Selvom det ikke har været muligt at påvise en klar og entydig udvikling for disse naturtyper, er en række indikatorer i forværring og der er grund til at være opmærksom på den videre udvikling. Endelig er der for få prøvefelter med indlandssalteng til en analyse af udviklingstendenserne, der dermed er vurderet ukendte. Udviklingen er lidt bedre inden for habitatområderne for en række af de undersøgte indikatorer. Den overordnede trend er dog stadig en tilbagegang i struktur og funktion for ti af de lysåbne terrestriske naturtyper, hvor tilstanden er i forværring i hele landet.
Tidsserieanalyserne har vist, at der er dokumentation for en overordnet tilbagegang i struktur og funktion for seks ud af de ti skovnaturtyper. Det gælder bøg på mor, bøg på muld, bøg på kalk, ege-blandskov, stilkegekrat og skovbevokset tørvemose. Selvom der er tegn på, at skovklit, bøg på mor med kristtorn, vinteregeskov og elle-askeskov er under forandring, har det ikke været muligt at påvise en klar og entydig udvikling i perioden og udviklingstendenserne er vurderet usikker. De gamle skovstationer fra den første programperiode ligger alle inden for habitatområderne og udviklingstendenserne er således kun udtryk for udviklingen her og ikke i hele landet. Det har ikke været muligt at undersøge udviklingstendenser for en række indikatorer, der kun overvåges en gang i hver programperiode. Det gælder forekomsten af hulheder og råd, antal stammer og store træer samt jordbundens C/N-forhold og basemætning.
