Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 369: Danmarks årlige rapport om emissionsopgørelser

Nielsen, O-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Fauser, P., Albrektsen, R., Hjelgaard, K.H., Bruun, H.G. & Thomsen, M. 2020. Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE. Emission inventories from the base year of the protocols to year 2017. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 559 pp. Scientific Report No. 369. http://dce2.au.dk/pub/SR369.pdf 

Sammenfatning

I Baggrund for emissionsopgørelser

Årlig rapport

Denne rapport er Danmarks årlige rapport om emissionsopgørelser rapporteret d. 15. marts 2020 til UNECE-konventionen om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening (LRTAP) og Direktiv (EU) 2016/2284 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer. Rapporten indeholder oplysninger om Danmarks opgørelser for alle år fra basisårene for protokollerne til 2018.

Luftforureningskomponenterne der rapporteres er SO2, NOX, NMVOC, CO, NH3, TSP, PM10, PM2.5, BC, As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, Se, Zn, PCDD/F, HCB, PCBs, benzo(a)pyren, benzo(b)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen and indeno(1,2,3-cd)pyren.

Den årlige emissionsopgørelse for Danmark rapporteres i NFR 2019-formatet.

Emnerne behandlet i rapporten er: Udvikling i emissioner, beskrivelse af hver NFR-kategori, usikkerheder, genberegninger, planlagte forbedringer og procedure for kvalitetssikring og -kontrol. Strukturen i rapporten følger, så vidt muligt, den foreslåede disposition.

Informationer fra denne rapport er tilgængelige for offentligheden på Aarhus Universitets hjemmeside:

http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/emissioner/emissioninventory/

Den fulde rapport samt NFR-skemaer er tilgængelige på Eionets hjemmeside:

http://cdr.eionet.europa.eu/dk/un/clrtap/

&

http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/nec_revised/

Ansvarlig institution

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, er på vegne af Miljø- og Fødevareministeriet ansvarlig for udarbejdelse af den årlige danske emissionsrapport og opgørelserne i NFR. DCE deltager i møder under UNECEs arbejdsgruppe for emissionsopgørelser og –fremskrivninger samt ekspertpaneler, hvor parter i konventionen udarbejder retningslinjer og metoder for emissionsopgørelserne.

II Udviklingen i emissioner

Forsurende gasser

I 1990 var det relative bidrag af syreækvivalenter næsten ens for de tre gasarter. I 2018 var ammoniak den vigtigste forsurende faktor i Danmark og de relative bidrag for SO2, NOx og NH3 var på henholdsvis 6 %, 36 % og 58 %. Med hensyn til langtransporteret luftforurening er det dog stadig SO2 og NOx, der er de vigtigste forureningskomponenter.

Svovldioxid (SO2)

Hovedparten af SO2-emissionerne stammer fra forbrænding af fossile brændsler, dvs. primært kul og olie, på kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker. Siden 1990 er den totale udledning reduceret med 94 %. Den store reduktion er primært opnået gennem installation af afsvovlingsanlæg på kraftværker og fjernvarmeværker og brug af brændsler med lavere svovlindhold. Trods den store reduktion er disse værker kilde til 25 % af den samlede udledning. Også emissioner fra industrielle forbrændingsanlæg, ikke-industrielle forbrændingsanlæg, andre mobile kilder samt teglværker og produktion af ekspanderede lerprodukter er væsentlige bidragsydere til emissionen.

Kvælstofilter (NOx)

Den største kilde til emissioner af NOx er transportsektoren efterfulgt af andre mobile kilder og forbrænding i energisektoren (hovedsageligt kraftværker og fjernvarmeværker). Transportsektoren er den sektor, der bidrager mest til udledningen af NOx, og i 2018 stammede 43 % af de danske NOx-emissioner fra vejtransport, national søfart, jernbaner og civil luftfart. Også emissioner fra nationalt fiskeri og off-road køretøjer (entreprenør-, landbrugsmaskiner, m.m.) bidrager betydeligt til NOx-emissionen. For ikke-industrielle forbrændingsanlæg er de primære kilder forbrænding af gasolie, naturgas og træ i husholdninger. Emissionerne fra kraftværker og fjernvarmeværker er faldet med 83 % fra 1990 til 2018. I samme periode er den totale emission faldet med 65 %. Reduktionen skyldes øget brug af katalysatorer i biler og installation af lav-NOx-brændere og de-NOx-anlæg på kraftværker og fjernvarmeværker.

Ammoniak (NH3)

Hovedparten af emissioner af NH3 stammer fra aktiviteter i landbruget. Kun en mindre del skyldes stationær forbrænding (2.9 %), vejtransport (1.1 %), industrielle processer (0.6 %) og affald (0.9 %). Andelen fra transporten var stigende gennem 1990’erne og i starten af 2000’erne pga. den øgede brug af biler med katalysator. I de senere år er andelen igen faldet på grund af implementeringen af mere effektive katalysatorer.

Hovedparten af emissionen fra landbruget stammer fra husdyrgødning (46 %) og landbrugsjorde (48 %). For husdyrgødning, er det største tab af ammoniak under håndtering af gødningen i stalden. For landbrugsjorde stammer emissionen hovedsageligt fra anvendelse af handelsgødning, udbringning af husdyrgødning samt emissioner fra voksende afgrøder.

Den totale ammoniakemission er faldet 39 % fra 1990-2018. Dette skyldes implementeringen af vandmiljøplaner og ammoniakhandlingsplanen som introducerede en række tiltag for at mindske kvælstoftabet i landbruget. Tiltagene har inkluderet krav om forbedret udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning, et forbud mod udbringning af husdyrgødning om vinteren, forbud mod bredspredning af gødning, regler for plantning af efterafgrøder, regulering af antallet af tilladte dyr per hektar og et loft for gødningsanvendelsen for afgrøder. På trods af en stigning i produktionen af svin og fjerkræ, så er emissionen faldet betydeligt.

Anden luftforurening

Flygtige organiske forbindelser (NMVOC)

Emissionen af flygtige organiske forbindelser ekskl. metan (NMVOC) stammer fra mange forskellige kilder og kan opdeles i to hovedgrupper: Ufuldstændig forbrænding og fordampning. Hovedkilderne til NMVOC-emissioner fra ufuldstændige forbrændingsprocesser er brændeovne, vejtrafik og andre mobile kilder, som national sejlads og ikke vejgående maskiner. Køretøjer til vejtransport er fortsat den største bidragsyder, selvom emissionerne er faldet siden introduktionen af biler med katalysator i 1990. Emissionerne fra fordampning stammer hovedsageligt fra landbrug, anvendelse af opløsningsmidler og udvinding, lagring og transport af olie og gas. De totale menneskeskabte emissioner er faldet med 46 % siden 1990, primært som følge af øget brug af biler med katalysator og reducerede emissioner fra anvendelse af opløsningsmidler.

Partikler (PM)

Emissionsopgørelsen for partikler (Particulate Matter, forkortet PM) er blevet rapporteret for år 1990 og fremefter. Opgørelsen inkluderer den totale emission af partikler: Total Suspended Particles (TSP), emissionen af partikler mindre end 10 µm (PM10) og emissionen af partikler mindre end 2,5 µm (PM2,5).

De største kilder til PM2,5-emission er husholdninger (58 %), vejtrafik (9 %) og andre mobile kilder (6 %). Emissionen fra husholdninger steg med 58 % fra 1990 til 2007 efterfulgt af et fald på 33 % fra 2007 til 2018. For andre mobile kilder er offroad-køretøjer i industrien samt landbrugs- og skovbrugsmaskiner de vigtigste kilder (hhv. 21 % og 31 %). I transportsektoren tegner udstødningsemissioner sig for under halvdelen (36 %), mens resten udgøres af partikler fra slid på dæk, bremser og vej. PM2.5-emissionen er faldet med 34 % fra 1990 til 2018, da det stigende træforbrug og dermed emissioner fra husholdninger modsvares fald i emissionen fra de øvrige sektorer især transportsektoren.

De største kilder til TSP-emission er landbrugssektoren og husholdningerne med henholdsvis 70 % og 13 %. TSP-emissionen fra transport er også vigtig og inkluderer både udstødningsemissioner og ikke-udstødningsrelaterede emissioner fra slid af bremser, dæk og vej. De ikke-udstødningsrelaterede emissioner udgør 84 % af TSP-emissionen fra transport.

Sod (BC)

Emissionsopgørelsen for sod (Black Carbon – BC) er rapporteret fra år 1990 og fremefter. De vigtigste kilder er husholdninger og vejtransport, der bidrager med henholdsvis 36 % og 21 % i 2017. Fra 1990 til 2018 er den samlede BC-emission faldet med 63 %. Udviklingen indenfor ikke-industriel forbrænding er domineret af udviklingen i træforbruget i husholdninger.

BC-emissionen fra transportsektoren er faldet med 75 % fra 1990 til 2018, hvilket skyldes implementeringen af nye EURO-normer og forbedret teknologi. En vigtig faktor er anvendelsen af partikelfiltre for lastbiler og personbiler, som effektivt begrænser udledningen af partikler og også BC.

BC-emissioner fra udvinding/lagring/transport af kul, olie og gas kommer hovedsageligt fra lagring af kul. Emissionen er faldet med 73 % fra 1990 til 2018 på grund af det faldende kulforbrug til produktion af el og varme.

Tungmetaller

Generelt er de vigtigste kilder til emissioner af tungmetaller forbrænding af fossile brændsler og affald. Emissionerne af tungmetaller er med undtagelse af kobber, faldet betydeligt de seneste år. Reduktionerne spænder fra 11 % til 91 % for henholdsvis Zn og Hg. Årsagen til de reducerede emissioner er hovedsageligt den øgede brug af røggasrensning på kraftværker og fjernvarmeværker (inklusive affaldsforbrændingsanlæg). Den store reduktion i emissionen af Pb skyldes et løbende skift til fordel for blyfri benzin, som er nødvendigt for biler med katalysator. Den største kilde til emission af kobber er slid af køretøjers dæk og bremser (92 % i 2018). Emissionen herfra er steget 36 % fra 1990 til 2018 pga. en stigning i antal kørte kilometer.

III Genberegninger og forbedringer

Generelt pågår der et betydeligt arbejde med at forbedre emissionsopgørelserne. Nye undersøgelser og forskning fra Danmark og udlandet inkluderes så vidt muligt som basis for emissionsestimaterne. Desuden følges arbejdet med opdateringer af EMEP/EEA Guidebook for emissionsopgørelser nøje, med henblik på at indarbejde de bedste videnskabelige informationer som basis for opgørelserne.

Opgørelserne opdateres løbende med ny viden, således at opgørelserne bedst mulig afspejler danske forhold. Ved forbedringer lægges vægt på at opdateringer omfatter hele tidsserier, for at sikre konsistente data. Disse tiltag medfører genberegning af tidligere indberettede opgørelser. Denne aflevering indeholder genberegninger for hele tidsserien. Begrundelserne for genberegningerne er inkluderet i kapitel 9 samt i de enkelte sektorkapitler i denne rapport. For planlagte sektorspecifikke forbedringer henvises der til sektorkapitlerne.