Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 364: Miljøovervågning på mineområder i Grønland

Søndergaard, J., Hansson, S.V., Bach, L., Hansen, V., Sonne, C., Jørgensen, C.J., Nymand, J., Mosbech, A., 2019. Environmental monitoring at mine sites in Greenland. A review of research and monitoring practices and their role in minimising environmental impact. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 44 pp. Scientific Report No. 364. http://dce2.au.dk/pub/SR364.pdf

Sammenfatning 

Denne rapport giver en oversigt og status for miljøforskning og praksis til miljømonitering ved grønlandske miner. Ligeledes beskrives, hvordan resultater fra forskningen og moniteringen er blevet brugt til miljøregulering og minimering af miljøeffekter. I rapporten beskrives de vigtigste miner i Grønlands historie sammen med de vigtigste forskningsresultater og metoder til bestemmelse af spredning, biologisk akkumulering og toksiske effekter af forurenende stoffer. Efterfølgende gives en række anbefalinger til etablering af et miljømoniteringsprogram, og endelig diskuteres fremtidige perspektiver og retninger for forskning og monitering ved grønlandske miner.

Rapporten er især relevant for forskere, rådgivere, mineselskaber og deres konsulenter samt embedspersoner, der arbejder med miljø og minedrift i Grønland. Imidlertid kan mange af konklusionerne og anbefalingerne også overføres til miljømonitering og miljøregulering ved miner og andre industrielle aktiviteter andre steder i verden, hvorfor målgruppen er væsentlig bredere.

Minedrift begyndte for alvor i Grønland i 1850’erne med åbning af kryolitminen ved Ivittuut i Sydgrønland. Siden da er minedrift efter bly, zink, sølv, guld, olivin, rubiner og feldspat (og i mindre grad kul, grafit og kobber) foregået ved et antal miner. Minedrift ved tre af de tidligere miner, kryolitminen ved Ivittuut, bly-zinkminen ved Mestersvig og bly-zinkminen ved Maarmorilik, medførte betydelig forurening (primært med bly og zink) i det omkringliggende miljø. Dette var især pga. deponering i miljøet af restprodukterne fra minedriften, såkaldt gråbjerg og tailings. Disse tidligere mineområder har efterfølgende været anvendt som vigtige studieområder for udvikling af metoder til miljømonitering i Grønland.  

Resultater fra forskningen viser, at miljømonitering ved grønlandske miner foretages mest hensigtsmæssigt ved måling af både ikke-biologiske prøver (vand, sediment, jord og støv) og biologiske prøver af udvalgte moniteringsorganismer. Måling af udledninger og emissioner af forurenende stoffer skal tage hensyn til de tidsmæssige variationer, der forekommer i Arktis (som f.eks. den typiske høje udvaskning om foråret knyttet til snesmeltning mv.). Udvælgelsen af moniteringsorganismer afhænger af faktorer såsom tilstedeværelse, specifikt hvilke forurenende stoffer der er relevante, og hvordan stofferne forekommer i miljøet, men blåmuslinger, blæretang, ulke, fjeldørreder og lav er typisk anvendte organismer til miljømonitering ved miner i Grønland. 

Resultaterne fra forskningen og miljømoniteringen er blevet anvendt til løbende vurdering af miljømæssige effekter ved igangværende og nedlukkede miner og i nogle tilfælde også til regulering af igangværende mineaktiviteter med henblik på at minimere den miljømæssige påvirkning. Resultaterne er også blevet anvendt i forbindelse med fastsættelse af grænseværdier til udledninger indskrevet i tilladelserne.

Den fremtidige miljømonitering ved grønlandske miner vil inkludere en række yderligere værktøjer til vurdering af miljømæssige effekter i takt med en fortsat forskning i disse områder og teknologiske fremskridt. Den fremtidige monitering kan også inkludere monitering på regionalt niveau for at undersøge kumulative effekter og effekter af aktiviteter relateret til minedrift i større skala.