Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 363: Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark - 2019

Fredshavn, J.R., Holm, T.E., Sterup, J., Pedersen, C.L., Nielsen, R.D., Clausen, P., Eskildsen, D.P. & Flensted, K.N. 2019. Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark - 2019. Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s. - Videnskabelig rapport nr. 363.  http://dce2.au.dk/pub/SR363.pdf

Sammenfatning

Den danske Artikel 12-rapport blev i form af en database fremsendt til EU-kommissionen i oktober 2019. Afrapporteringen af fuglearterne er landsdækkende og omhandler i alt 226 arter. I alt er foretaget 245 artsrapporteringer for 46 overvintrende arter, 196 ynglefuglearter og yderligere tre arter, der kun optræder i trækperioden og dermed er alle regelmæssigt forekommende danske arter på fuglebeskyttelsesdirektivets lister omfattet. Medlemslandenes rapporter er tilgængelige på EU-kommissionens hjemmeside, men ud fra databasernes resultater er det vanskeligt at få et overblik over rapporteringen. Formålet med denne rapport er derfor at give et overblik over resultaterne af den danske Artikel 12-rapportering.

DCE’s faglige grundlag for Artikel 12-rapporteringen er tilgængelig på nettet under www.novana.au.dk.  Her er data fra 45 ynglefuglearter og 46 overvintrende arter, der er omfattet af NOVANA-overvågningen. For 166 fuglearter, der ikke er dækket af NOVANA-overvågningen, har DOF benyttet data fra det netop afsluttede Atlas III projekt (DOF 2019), DOF’s punkttællinger (Moshøj m.fl. 2018), DOF’s projekt om truede og sjældne ynglefugle, DATSY, (Nyegaard m.fl. 2014)) og Caretaker projektet (Vikstrøm m.fl.2015) samt data fra DOFbasen. Bestandsstørrelser for de almindeligste arter er vurderet ud fra Jacobsen (1997) i kombination med punkttællingstrends.  DCE har kvalitetssikret metoder og vurderinger, og Miljøstyrelsen er den ansvarlige myndighed over for EU-kommissionen.

I NOVANA-overvågningen er der i 2012-17 foretaget en intensiv overvågning af ynglefuglearter baseret på registreringer af Miljøstyrelsens medarbejdere o.a., hvor bestandsstørrelsen opgøres i form af fuldstændige optællinger. I 2012-16 er der endvidere foretaget en ekstensiv overvågning, baseret på data fra DOF, hvor alene arternes udbredelse registreres. For de overvintrende vandfugle er overvågningen foretaget af DCE, Aarhus Universitet, som også har opgjort bestandsestimaterne. Udviklingen i bestandsstørrelse for perioderne 2007-2018 og perioden 1980-2018 dokumenteres i det omfang, der er data hertil. De samlede resultater fra NOVANA-programmets fugleovervågning er sammenfattet af Nielsen m.fl. (2019).

Bestandstallene i Artikel 12-rapporten er baseret på opgørelsen i 2018 eller så tæt herpå som muligt. For 166 fuglearter, der ikke er omfattet af NOVANA-overvågningen er resultaterne baseret på en kontrakt mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Dansk Ornitologisk Forening. Bestandstallene for ynglefugle er opgivet i antal ynglepar. Foruden bestandstallene er angivet trend for bestandsudviklingen i hhv. den korte periode fra 2007-2018, og den lange periode fra 1980-2018. Stabile bestande er her defineret som en bestandsudvikling, hvor bestandstallene i perioden højst svinger mellem –10 % og +10 %. Fremgang i perioden er opdelt i tre kategorier, 0-100 %, 100-500 % og mere end 500 %. Tilbagegang er også opdelt i tre kategorier, 0-30%, 30-50 % og mere end 50 %. Bestande med meget fluktuerende bestandsstørrelser er angivet som fluktuerende og endelig er der mulighed for at angive om bestandsstørrelsen er ukendt eller data er så sparsomme eller ufuldstændige, at den er vurderet usikker. 

Udviklingen i ynglefuglenes bestandsstørrelser

Figur 1a viser udviklingen i bestandsstørrelser i ynglefuglebestandene i den seneste 12 års periode (2007-2018). Heraf fremgår at 37 % af arterne har haft en stabil bestand i de seneste 12 år (blå, =) og 7 % har haft fluktuerende bestandsstørrelser (gul, <>). 17 % af arternes bestandsstørrelser har været i forskellige grader af fremgang:

10 %: Lysegrøn, 0-100 % fremgang (+)

3 %: Mellemgrøn, 100–500 % fremgang (++)

4 %: Mørkegrøn, >500 % fremgang (+++)

Og tilsvarende har 31 % af arterne haft tilbagegang:

15 %: Lyserød, 0-30 % tilbagegang (-)

11 %: Mellemrød, 30–50 % tilbagegang (--)

5 %: Mørkerød, 50-100 % tilbagegang (---)

8 % af arterne har ukendt (hvid, x) eller usikker (grå, ?) udvikling.

Figur 1b viser udviklingen i bestandsstørrelser i ynglefuglebestandene siden 1980, altså i en næsten 40 år lang periode. 25 % af arterne har haft en stabil udvikling (=) og 6 % har haft en fluktuerende udvikling (<>). 26 % af arternes bestandsstørrelser har været i forskellige grader af fremgang:

7 %: Lysegrøn, 0-100 % fremgang i bestandsstørrelse

7 %: Mellemgrøn, 100–500 % fremgang i bestandsstørrelse

12 %: Mørkegrøn, >500 % fremgang i bestandsstørrelse

Og tilsvarende har 38 % af arterne haft tilbagegang:

4 %: Lyserød, 0-30 % tilbagegang i bestandsstørrelse

9 %: Mellemrød, 30–50 % tilbagegang i bestandsstørrelse

25 %: Mørkerød, 50-100 % tilbagegang i bestandsstørrelse

5 % af arterne har ukendt eller usikker udvikling i den lange periode.

Udviklingen i trækfuglenes bestandsstørrelser

Figur 2a viser udviklingen i bestandsstørrelser i trækfuglebestandene i perioden 2007-2018. 17 % af trækfuglene har haft en stabil bestand (=) og hele 48 % har haft fluktuerende bestandsstørrelser (<>). 9 % af arternes bestandsstørrelser har været i forskellige grader af fremgang:

0 %: Lysegrøn, 0-100 % fremgang i bestandsstørrelse

9 %: Mellemgrøn, 100–500 % fremgang i bestandsstørrelse

0 %: Mørkegrøn, >500 % fremgang i bestandsstørrelse

Tilsvarende har 9 % af arterne haft en tilbagegang og alle på mere end 50 %. 17 % af arterne har ukendt udvikling i perioden. 

Figur 2b viser udviklingen i bestandsstørrelser i trækfuglebestandene i den lange periode fra 1980-2018. Heraf fremgår at 13 % af arterne har haft en stabil udvikling (=) og 28 % har haft en fluktuerende udvikling (<>). 24 % af arternes bestandsstørrelser har været i forskellige grader af fremgang:

0 %: Lysegrøn, 0-100 % fremgang (+)

7 %: Mellemgrøn, 100–500 % fremgang (++)

17 %: Mørkegrøn, >500 % fremgang (+++)

Og tilsvarende har 9 % af arterne haft tilbagegang:

2 %: Lyserød, 0-30 % tilbagegang i bestandsstørrelse

0 %: Mellemrød, 30–50 % tilbagegang i bestandsstørrelse

7 %: Mørkerød, 50-100 % tilbagegang i bestandsstørrelse

27 % af arterne har ukendt eller usikker udvikling i den lange periode.

Udviklingen i ynglefuglenes udbredelse

Foruden bestandenes status og udvikling indeholder rapporteringen en oversigt over frem- og tilbagegange i arternes udbredelse. Til vurdering af ynglefuglenes aktuelle udbredelse benyttes registreringer af arternes seneste ynglefund. Trend i udbredelsen er baseret på registreringer i 5x5 km kvadrater fra DOF’s tre Atlas projekter (Dybbro 1976, Grell 1998, DOF 2019) samt DOFbasen for alle arter.

Figur 3 viser udviklingen i ynglefuglenes udbredelsesareal. Heraf fremgår at for ca. en tredjedel (36 %) af ynglefuglene har deres udbredelse været stabil, en tredjedel (37 %) har haft fremgang og en tredjedel (28 %) tilbagegang i udbredelse i den seneste 12 års periode. I den lange periode fra 1980-2018 har halvdelen (49 %) af ynglefuglene haft fremgang i udbredelse og ca en fjerdedel (24 %) har haft tilbagegang, mens den sidste fjerdedel (26 %) har haft en stabil udbredelse. Udbredelsen af den meget sjældne ynglefugl lundsanger er vurderet ukendt i den lange periode.

Ynglefuglene er beskrevet i kapitlerne 1-13, og de overvintrende vandfugle er beskrevet i kapitel 14. Der er i flere tilfælde overlap, således at overvintrende vandfugle også kan optræde som ynglefugle, fx nogle arter af ænder og gæs. Hvert kapitel er opbygget med en figur for udviklingen i den seneste 12 års periode og den lange periode siden 1980, en tabel over påvirkningsfaktorer samt en tabel med angivelser af arternes bestandsstørrelser, udvikling heri samt i ynglefuglenes udbredelse. Endelig er der bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområderne for udpegningsarterne.