Göke, C., Christensen, A., Tonetta, D., Petersen, I.K., Olsen, O., Dahl, K. og Sveegaard, S. 2019. Identifikation af mulige beskyttede havområder i Nordsøen, Skagerrak og Østersøen omkring Bornholm. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 78 s. - Videnskabelig rapport nr. 362. http://dce2.au.dk/pub/SR362.pdf
Projektet har identificeret potentielle beskyttede områder i Nordsøen, Skagerrak og i Østersøen omkring Bornholm for Miljø- og Fødevareministeriet. Identifikationen skal indgå som fagligt grundlag i en beslutningsproces for implementeringen af Havstrategidirektivets krav om geografiske beskyttelsesforanstaltninger. Arbejdet blev igangsat som en videreførelse og udbygning af et tidligere analysearbejde (Edelvang et al, 2017a og b).
I Miljø- og Fødevareministeriets opgavebeskrivelse var det specificeret, at arbejdet skulle tage udgangspunkt i en række bentiske naturtyper og arter, hvoraf mange indgår på OSPARs og HELCOMs rødlister. Der var ligeledes et ønske om at få et forslag, som dækker op til 40% af den arealmæssige udstrækning og beskytter mindst 40% af de pågældende habitater og arter i hvert af de to undersøgelsesområder i Nordsøen og Skagerrak samt Østersøen omkring Bornholm.
Vidensgrundlaget om fordelingen af de bentiske samfund og en lang række rødlistearter er sporadisk for den danske del af Nordøen, Skagerrak og Østersøen omkring Bornholm. Viden om hvordan de eksisterende samfund kan udvikle sig under beskyttede forhold, er tilsvarende mangelfuld, og endelig må der forventes klimarelaterede ændringer i fremtiden i takt med øget vandtemperatur og vandstandsstigninger.
Der blev lagt vægt på, at identificere mulige fremtidige beskyttede områder med udgangspunkt i, at de skal kunne bidrage til og indgå i et netværk med en international forankring og en høj ”sammenhængskraft” (coherence) i tråd med EU’s overordnede målsætning for beskyttelse af marine områder. Det betyder, at 1) de nye potentielle beskyttede områder skal være repræsentative ud fra det vidensniveau, der eksisterer i dag, 2) de beskyttede forekomster af et habitat eller en art skal have en vis størrelse (tilstrækkelige), 3) der skal være en stor udveksling af spredningsorganismer, der bevæger sig passivt med vandstrømme mellem de foreslåede områder (konnektivitet). Endvidere anbefales det, at der ved den endelige udvælgelse af de fremtidige beskyttede områder tages højde for, at de beskyttede forekomster af et habitat eller en art er replikerede.
Områderne blev indledningsvis identificeret med programmet Marxan. Det har ført til identifikation af 14 områder i Nordsøen og 12 i Østersøen omkring Bornholm. De større områder blev opdelt i mindre delområder. En efterfølgende evaluering af tilgængelige data for de specificerede arter og habitater, der ikke kunne indgå i Marxan analysen men er tilstrækkelige for at gennemføre en ekspertvurdering, medførte forslag om yderligere et mindre område i den sydøstlige Nordsø for at omfatte en større del af bestanden af rødstrubet lom. I Østersøen er to områder ligeledes tilføjet. Det ene område for at øge arealet hvor havlit forekommer, og det andet område for at omfatte lavvandede sandområder hvor ålegræs forekommer eller kan forekomme.
Analysen er gennemført på eksisterende og tilgængelige data for økosystemkomponenterne. Der er kun anvendt et års data til konnektivitetsberegninger.
