Feld L, Metcalfe RA & Strand J. 2019. Mængder, sammensætning og trends i udviklingen af marint affald på danske referencestrande. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 44 s. - Videnskabelig rapport nr. 359. http://dce2.au.dk/pub/SR359.pdf
Denne rapport beskriver mængder, sammensætning og trends i udviklingen af marint affald på seks danske referencestrande registreret gennem det nationale overvågningsprogram for perioden 2015-2019. Overvågningsdata viste, at der er store variationer i affaldsmængderne og sammensætningen af det marine affald mellem strandene fra de forskellige geografiske områder, men der ses også en betydelig variation mellem surveys foretaget på forskellige tidspunkter ved den samme strand. De største affaldsmængder er gennem hele perioden registreret for strandene ved Skagen og Langerak med hhv. 536 og 498 affaldsstykker (medianværdier ekskl. paraffin) pr. 100 m strand, mens der for den mindst belastede af strandene ved Roskilde Bredning kun er fundet 39 stykker affald pr. 100 m (medianværdi), hvilket er under 10 % af affaldsmængden på de mest belastede strande.
Affald bestående af syntetiske polymerer/plastik udgør hovedparten (85,4 %) af alt det marine affald, der er registreret i Danmark, med en andel på mellem 56 % og 94 % af det totale marine affald på de seks referencestrande. Plastikstykker, heriblandt skumplast af polystyren (EPS/XPS) af uidentificerbar oprindelse (primært fragmenter) i størrelsesintervallet 2,5-50 cm er langt den hyppigste type af affaldsgenstande på alle de danske referencestrande. Dernæst er snor (< 1 cm diameter), andre typer af skumplast/svampe, stykker af forarbejdet træ (< 50 cm), slikpapir samt kapsler og låg nogle af de generelt hyppigst forekommende affaldstyper. Vatpinde, bestik/bakker/sugerør, strapbånd og strips fra pakkemateriale og større tov samt sammenfiltret net/snor fra maritime aktiviteter udgør især en stor andel af det marine affald på strandene ved Nordsøen/Skagerrak, mens hylstre og haglskåle fra jagtpatroner især udgør større mængder af affaldet på strandene i de indre fjorde ved Kattegat.
Marint affald bestående af engangsplastik, som er omfattet af det nye EU-direktiv om reduktion af visse plasttypers spredning til miljøet, udgjorde for perioden 2015-2019 mellem 2 % og 12 % af de samlede affaldsmængder registreret på strandene. Marint affald bestående af engangsplastik, som i EU-direktivet er omfattet af anden regulering end forbud, udgjorde mellem 7 % og 13 % af affaldet på de danske referencestrande. Affaldstyper, som er vurderet til at have en højere risiko for skadelige effekter på marine organismer, er bl.a. rester af snor og net, som dyr kan blive indfiltret i. Mængden af potentielt skadelige affaldstyper udgjorde for perioden 2015-2019 i alt 18 % af det totale marine affald, og særligt på strandene ved Nordsøen/Skagerrak fandtes en stor andel, som primært skyldes, at affaldsgenstande fra fiskeri og maritime aktiviteter såsom reb, snor, net og flåd fra fiskenet udgør en væsentlig større andel af det samlede affald ved disse strande, end i de øvrige områder.
For fem ud af seks af de danske referencestrande ses der for 2015-2019 en nedadgående trend i udviklingen af såvel de totale mængder af marint affald og i mængderne af plastikaffald. Denne trend er imidlertid ikke signifikant (bortset fra Skagen), så en egentlig reduktion i det marine affald kan ikke påvises for perioden. Ved Skagen blev der registreret særligt høje affaldsmængder i 2015, som delvist kan skyldes akkumulering af affald inden stranden blev inkluderet i overvågningsprogrammet. Hvis disse første data udelades, er reduktionen ikke signifikant, og dermed kan der være en usikkerhed på trendanalysen. Langerak har en kortere overvågningshistorik (data kun for 2018-2019) end de øvrige strande, og selvom der ses en stigende (ikke signifikant) trend i udviklingen af affald på denne strand, er der store variationer og usikkerhed i trendanalysen, som derfor ikke kan anses for robust pga. det lille datamateriale.
Denne rapport beskriver mængder, sammensætning og trends i udviklingen af marint affald på seks danske referencestrande registreret gennem det nationale overvågningsprogram for perioden 2015-2019. Overvågningsdata viste, at der er store variationer i affaldsmængderne og sammensætningen af det marine affald mellem strandene fra de forskellige geografiske områder, men der ses også en betydelig variation mellem surveys foretaget på forskellige tidspunkter ved den samme strand. De største affaldsmængder er gennem hele perioden registreret for strandene ved Skagen og Langerak med hhv. 536 og 498 affaldsstykker (medianværdier ekskl. paraffin) pr. 100 m strand, mens der for den mindst belastede af strandene ved Roskilde Bredning kun er fundet 39 stykker affald pr. 100 m (medianværdi), hvilket er under 10 % af affaldsmængden på de mest belastede strande.
Affald bestående af syntetiske polymerer/plastik udgør hovedparten (85,4 %) af alt det marine affald, der er registreret i Danmark, med en andel på mellem 56 % og 94 % af det totale marine affald på de seks referencestrande. Plastikstykker, heriblandt skumplast af polystyren (EPS/XPS) af uidentificerbar oprindelse (primært fragmenter) i størrelsesintervallet 2,5-50 cm er langt den hyppigste type af affaldsgenstande på alle de danske referencestrande. Dernæst er snor (< 1 cm diameter), andre typer af skumplast/svampe, stykker af forarbejdet træ (< 50 cm), slikpapir/chipsposer samt kapsler og låg nogle af de generelt hyppigst forekommende affaldstyper. Vatpinde, bestik/tallerkner/ sugerør, strapbånd og strips fra pakkemateriale og større tov samt sammenfiltret net/snor fra maritime aktiviteter udgør især en stor andel af det marine affald på strandene ved Nordsøen/Skagerrak, mens hylstre og haglskåle fra jagtpatroner især udgør større mængder af affaldet på strandene i de indre fjorde ved Kattegat.
Marint affald bestående af engangsplastik, som er omfattet af det nye EU-direktiv om reduktion af visse plasttypers spredning til miljøet, udgjorde for perioden 2015-2019 mellem 2 % og 12 % af de samlede affaldsmængder registreret på strandene. Marint affald bestående af engangsplastik, som i EU-direktivet er omfattet af anden regulering end forbud, udgjorde mellem 7 % og 13 % af affaldet på de danske referencestrande. Affaldstyper, som er vurderet til at have en højere risiko for skadelige effekter på marine organismer, er bl.a. rester af snor og net, som dyr kan blive indfiltret i. Mængden af potentielt skadelige affaldstyper udgjorde for perioden 2015-2019 i alt 18 % af det totale marine affald, og særligt på strandene ved Nordsøen/Skagerrak fandtes en stor andel, som primært skyldes, at affaldsgenstande fra fiskeri og maritime aktiviteter såsom reb, snor, net og flåd fra fiskenet udgør en væsentlig større andel af det samlede affald ved disse strande, end i de øvrige områder.
For fem ud af seks af de danske referencestrande ses der for 2015-2019 en nedadgående trend i udviklingen af såvel de totale mængder af marint affald og i mængderne af plastikaffald. Denne trend er imidlertid ikke signifikant (bortset fra Skagen), så en egentlig reduktion i det marine affald kan ikke påvises for perioden. Ved Skagen blev der registreret særligt høje affaldsmængder i 2015, som delvist kan skyldes akkumulering af affald inden stranden blev inkluderet i overvågningsprogrammet. Hvis disse første data udelades, er reduktionen ikke signifikant, og dermed kan der være en usikkerhed på trendanalysen. Langerak har en kortere overvågningshistorik (data kun for 2018-2019) end de øvrige strande, og selvom der ses en stigende (ikke signifikant) trend i udviklingen af affald på denne strand, er der store variationer og usikkerhed i trendanalysen, som derfor ikke kan anses for robust pga. det lille datamateriale.
