Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 358: Arter 2012-2017

Therkildsen, O.R., Wind, P., Elmeros, M., Alnøe, A.B., Bladt, J., Mikkelsen, P., Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J. 2020. Arter 2012-2017. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 198 s. - Videnskabelig rapport nr. 358 http://dce2.au.dk/pub/SR358.pdf

Sammenfatning

Med igangsættelse af det Nationale program for Overvågning af VAndmiljø og Natur (NOVANA) har Danmark siden 2004 haft en systematisk overvågning af naturtyper og arter omfattet af Habitatdirektivet. Delprogrammet for overvågning af arter i NOVANA har det primære formål at overvåge de enkelte arters udbredelse og bestandsstørrelse for at tilvejebringe et fagligt grundlag for at vurdere udviklingen og styrke den faglige baggrund for eventuelle foranstaltninger, der vurderes at ville kunne forbedre den enkelte arts status. 

Rapporten omhandler den overvågning af arter, der er gennemført i perioden fra 2012-2017 og omfatter udvalgte plante- og dyrearter omfattet af Habitatdirektivet. Det drejer sig om følgende artsgrupper: Pattedyr, padder og krybdyr, dagsommerfugle, guldsmede, biller, mosskorpioner, snegle, karplanter og mosser. I artsgennemgangene præsenteres data for arternes forekomst, udbredelse, bestandsstørrelser og levesteder baseret på de nyeste data fra NOVANA-overvågningen. Disse data sammenholdes med data fra den forrige overvågningsperiode, dvs. fra 2004-2011, eller med ældre data i det omgang sådanne foreligger. For hver art er foretaget en vurdering af hvordan udbredelse, bestand og areal af levesteder har været for perioden. 

Alle danske flagermusarter overvåges i NOVANA-programmet. Tretten arter findes i både den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region, mens de sidste tre kun er registreret i den kontinentale region. Det gælder, at især de flagermusarter, der er tilpasset menneskeprægede landskaber, har vidt udbredte og formentlig stabile bestande i de biogeografiske regioner, hvor de forekommer. 

Ud over flagermus omfatter Habitatdirektivet 6 andre terrestriske pattedyrarter. 3 af disse arter overvåges i NOVANA-programmet (hasselmus, birkemus og odder), mens vurderingen af de 3 resterende arter (bæver, skovmår og ilder) baseres på Naturstyrelsens registreringer af bæver, vildtudbyttestatistikken for ilder og tilfældige dokumenterede observationer og Aarhus Universitets indsamling af dødfundne skovmårer. Hasselmus kan findes i små bestande i løvskovsområder på Fyn og Sjælland, idet den nu synes forsvundet fra Jylland. Birkemus er fundet i enge, moser og andre naturtyper med høj fugtighed og et tæt urtedække tæt på områder med egnede vinterrastesteder. Udbredelsen er fragmenteret, idet arten kun kendes fra tre adskilte udbredelsesområder: I Sydjylland i et bælte mellem Varde-Horsens og Ribe-Haderslev samt i Nordvestjylland nord og syd for Limfjorden. Bæver har en begrænset sammenhængende udbredelse i Nordvestjylland med spredte forekomster i Midt- og Sydjylland i den atlantiske biogeografiske region i Jylland. Artens udbredelse er stigende i regionen. Langs vandløb, søer og uforstyrrede kyststrækninger i Jylland findes en vidt udbredt bestand af odder, der nu har spredt sig til Fyn. På Sjælland er fundet spor af odder i et større område end tidligere. Skovmår findes i små bestande i skovområder i Jylland syd for Limfjorden og på Sjælland. Arten er tilsyneladende forsvundet fra Fyn. Ilder findes i det meste af landet med undtagelse af Bornholm og mindre øer. Der er indikationer på tilbagegang i begge regioner. 

Danmarks tre mest talrige havpattedyr, spættet sæl, gråsæl og marsvin, er omfattet af NOVANA-overvågningen. Aktuelt findes der to store levedygtige bestande af spættet sæl i Vadehavet og Kattegat med positiv - men i de seneste år - stagnerende udvikling. Bestandene af gråsæl i den marine baltiske og den marine atlantiske biogeografiske region i Danmark har været i en positiv udvikling. Der findes tre bestande af marsvin i de danske farvande. I Østersøen findes en kritisk truet bestand med færre end 500 individer. I de indre danske farvande (Bælthavspopulationen) er der en tendens til et fald i bestanden fra næsten 30.000 til under 20.000 individer over de sidste 20 år. I Nordsøen lever en stor bestand, der tæller omkring 350.000 marsvin. 

NOVANA-overvågningen omfatter 9 paddearter og markfirben, som det eneste krybdyr. Udbredelsesområdet for butsnudet frø har i de senere år været stabilt i begge regioner, mens antallet af lokaliteter på landsplan er reduceret. Arealet af klokkefrøs udbredelse og levesteder er reduceret over de senere år, mens antallet af lokaliteter omvendt er øget. For springfrø ses tegn på tilbagegang i både bestandsstørrelse og udbredelsesområde. Bestanden af strandtudse har været i tilbagegang gennem en længere årrække. Arten forekommer nu i små, spredte og isolerede bestande med lav genetisk diversitet. For løvfrø er der tale om en mindre fremgang i antallet af lokaliteter, mens udbredelsesområdet i den kontinentale region synes stabilt. I den atlantiske region har der i de senere års overvågning været tegn på fremgang i udbredelsen af spidssnudet frø, mens antallet af lokaliteter er gået tilbage. I den kontinentale region har der været tilbagegang i bestandsstørrelse, udbredelsesområde og arealet af levesteder. For løgfrø er der tilsyneladende sket en positiv udvikling på alle parametre. For grønbroget tudse ses en overordnet stabil udvikling. Samlet set er stor vandsalamander fundet i markant færre kvadrater, ligesom antallet af lokaliteter og arealet af levesteder er reduceret. Der har været en negativ udvikling i forekomst og udbredelse af markfirben i både den atlantiske og kontinentale region. 

NOVANA-overvågningen omfatter tre guldsmedearter. Grøn kølleguldsmed er fundet på færre lokaliteter i begge biogeografiske regioner. Udbredelsen er øget i den kontinentale region, mens den har været stabil i den atlantiske region. Der er tale om en overordnet positiv udvikling for stor kærguldsmed i Danmark. Udbredelsen og arealet af levesteder for grøn mosaikguldsmed i den atlantiske region har overordnet set været stabil, mens udviklingen i den kontinentale region har været positiv på alle parametre. 

NOVANA-overvågningen omfatter to arter af dagsommerfugle. Hedepletvinge findes nu i den atlantiske region, mens den i den kontinentale region er gået væsentligt frem, både i udbredelse og antallet af lokaliteter. Sortplettet blåfugl, som tidligere var kendt fra 50 lokaliteter fordelt over hele landet, findes nu kun på Møn. Bestanden af sortplettet blåfugl i og omkring Høvblege Bakker på Møn synes stabil, men er sårbar på grund af den lille bestand og meget begrænsede udbredelse. 

NOVANA-overvågningen omfatter tre billearter. Både lys skivevandkalv og bred vandkalv er fundet på ganske få lokaliteter. Eremit findes kun på få lokaliteter på Sjælland og Lolland. Der tale om isolerede bestande, som næppe er levedygtige på sigt. 

NOVANA-overvågningen omfatter tre arter af vindelsnegle. Sumpvindelsnegl er vidt udbredt og talrig i den kontinentale region. Udbredelsesområdet synes stabilt. Skæv vindelsnegl har en mere usammenhængende udbredelse i den kontinentale region, men findes nu på både flere lokaliteter og i flere UTM-kvadrater. Kildevældsvindelsnegl er gået markant tilbage i sit kerneområde i Himmerland, mens den i den atlantiske region kun er fundet på én lokalitet. 

Stellas mosskorpion er yderst vanskelig at overvåge på grund af dens skjulte levevis og det har derfor ikke været muligt at vurdere udviklingen. NOVANA-overvågningen omfatter 6 karplanter. Enkelt månerude forekommer på tre lokaliteter med strandoverdrev på Sjælland. Udviklingen i udbredelsesarealet har været positiv og levestedsarealet er stabil. Individantallet er dog faldet. Udviklingen i udbredelses- og levestedsarealet for gul stenbræk vurderes at være stabil, mens bestandsstørrelsen er faldende. Fruesko har haft en stabil udvikling i udbredelses- og levestedsareal, mens bestandsudviklingen har været positiv. Mygblomst har koloniseret flere lokaliteter, hvor dens levestedskrav er blevet opfyldt, men har dog fortsat en begrænset udbredelse. For vandranke vurderes udbredelsen at være stabil, hvorimod bestandsstørrelsen vurderes at være steget. Liden najade findes kun i Nors Sø i den atlantiske region. Tidligere har den været observeret i Vandet Sø og i Fiilsø. Bestandsstørrelsen har generelt varieret meget gennem årene. 

Blank seglmos og grøn buxbamia er øget i udbredelses- og levestedsareal i begge regioner, primært fordi kendskabet til dem er blevet bedre.