Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 355: Marine områder 2018. NOVANA

Hansen J.W. & Høgslund S. (red.) 2019. Marine områder 2018. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 156 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 355.
http://dce2.au.dk/pub/SR355.pdf

Sammenfatning

I 2018 viste overvågningsparametrene ikke entydige ændringer i forhold til de senere års udvikling i havmiljøet. Mange parametre var således uændrede, mens nogle viste tilbagegang og enkelte fremgang.

Efteråret 2017 og starten af 2018 var meget våde perioder, der medførte en høj ferskvandsafstrømning. Fra maj til august var det usædvanligt varmt og tørt, og det gav høje vandtemperaturer og en meget lav ferskvandsafstrømning henover sommeren og efteråret. Tilførslen af næringsstoffer fra land til havet fulgte sæsonvariationen i afstrømningen. Det medførte koncentrationer af uorganiske næringsstoffer på niveau med langtidsmidlen i årets første måneder. I resten af året var koncentrationerne lave, i nogle tilfælde de laveste siden 1989.

Let vind og meget varme den sidste del af foråret betød, at iltsvindet startede tidligt i nogle områder og udviklede sig markant i udbredelse og styrke i løbet af sommeren. Sidst i juli og i starten af august var iltsvindet meget alvorlig i flere områder. En kortvarig storm midt i august forbedrede forholdene i de lavvandede områder, hvorimod iltforholdene i de sårbare dybere områder først blev bedre efter endnu en storm sidst i september.

Væksten af planteplankton og koncentrationen af klorofyl var i 2018 på niveau med de sidste par år, men forøget i forhold til i 2012-2013, mens vandets klarhed var gennemsnitlig for perioden siden midten af 1990’erne. Forholdene i vandsøjlen har således samlet set været dårligere de seneste år end i 2012-2013.

Ålegræssets generelt positive udvikling gennem de seneste godt ti år er de senere år stagneret både for dybdeudbredelsen og dækningsgraden. For makroalger (tang) er dækningsgraden i kystvande og yderfjorde steget i løbet af de seneste ti år, mens udviklingen er stagneret i inderfjorde, i Limfjorden og på stenrev.

Bundfaunaens status i fjorde og kystvande var meget variabel, og bundfaunaen var fastholdt i god tilstand eller i dårlig tilstand selv på nærtliggende stationer. I de åbne indre farvande var bundfaunaens status generelt relativ god. I Nordsøen og Skagerrak indikerede bundfaunaen relativt ringe miljøforhold, og artssammensætningen antydede, at bundtrawling er den dominerende presfaktor.

Antallet af spættet sæl i danske farvande er vokset støt siden 1970’erne, men har de senere år stabiliseret sig i de fleste områder, hvilket indikerer, at bestanden nærmer sig miljøets bæreevne. Antallet af besøgende gråsæler voksede markant fra 2005 til 2015, men er siden stagneret. Gråsælen yngler i de danske farvande i meget begrænset omfang og i 2018 kun på én lokalitet. Forekomsten af marsvin i habitatområderne i de indre farvande er stabil, mens der i Nordsøens habitatområder har været tilbagegang siden 2011. Populationen i den indre Østersø er stadig kritisk truet.

Koncentrationen af de fleste miljøfarlige stoffer var på niveau med eller lavere end tidligere målinger. Kviksølv, bly, cadmium og bromerede flammehæmmere var flere steder på et niveau, der kan give problemer i vandmiljøet, og forhøjet indhold af tjærestoffet antracen i sediment er et udbredt problem.

Til trods for de senere års forbedringer blandt nogle parametre har de sidste års udvikling vist, at de danske farvande fortsat er meget sårbare over for påvirkninger og endnu er langt fra målet om en stabil god miljøtilstand. Ud over tilførslen af næringsstoffer (eutrofiering) påvirkes miljøtilstanden også negativt af fx fiskeri, klimaforandringer og miljøfarlige stoffer. Sammenfattende viser data fra det nationale overvågningsprogram, at indsatsen for at sikre et bedre havmiljø virker; men havmiljøet er forsat under stort pres og responderer kun langsomt på forbedrende tiltag.