Blicher-Mathiesen, G., Holm, H., Houlborg, T., Rolighed, J., Andersen, H.E., Carstensen, M.V., Jensen, P.G., Wienke, J., Hansen, B. & Thorling, L. 2019. Landovervågningsoplande 2018. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 241 s. - Videnskabelig rapport nr. 352
http://dce2.au.dk/pub/SR352.pdf
På landsplan er handelsgødningsforbruget reduceret med knap 50 % i perioden fra 1990 til 2015, mens forbruget steg fra 210.000 ton N i 2015 til 242.000 ton N i 2016 og faldt lidt igen til 237.100 ton N i 2017 og til 223.500 ton N i 2018. I 2016 var gødningsnormen højere pga. N-prognosen og fordi efterafgrøder blev konverteret til norm, mens normen
Kvælstofoverskuddet i markbalancen er reduceret med 43 % frem til 2017, men kun 34 % frem til 2018, grundet et særligt højt tørkebetinget markoverskud på 265.400 ton N i 2018. Størst nedgang i markbalancen er sket i perioden frem til 2003 med 158.400 ton N, mens der herefter og frem til 2015 findes en nedgang på mellem 10.000 og godt 25.000 ton N afhængigt af det enkelte års gødningsforbrug og høstresultat. Kvælstofoverskuddet steg med 27.500 ton N fra 2015 til 2016 som følge af et større forbrug af handelsgødning, men faldt igen i 2017 med 18.000 ton N, det sidst nævnte fald skyldes primært mindre kvælstoftilførsel og en bedre høst.
Klimanormaliserede modelberegninger for landovervågningsoplandene har vist, at kvælstofudvaskningen fra landbrugsarealerne er reduceret med 43 % fra 1990/91 til 2003/04. Fra dette år og frem til 2013/14 er den årlige modelberegnede udvaskning stort set på samme niveau, 63-67 kg N/ha, blev reduceret til 58 kg N/ha i 2014/15 og 2015/16 og steg lidt igen til 60-62 kg N/ha-1 i 2016/17-2018/19. Sidst nævnte periode er udvaskningen således lidt under niveauet for årene 2003/04-2013/14. Den lavere modelberegnede udvaskning efter 2013 skyldes især, at der er kommet flere efterafgrøder efter korn og at der er etableret flere efterafgrøder i majs. Ændringer i høstet kvælstof indgår ikke i modelberegningen. Forbud mod jordbearbejdning i efteråret trådte i kraft i efteråret 2011. Effekten af dette virkemiddel er ikke indeholdt i modelberegningen.
Målinger har vist, at kvælstofkoncentrationerne i rodzonevandet er faldet med 0,27 og 0,58 mg N/l pr år på henholdsvis ler- og sandjorde i perioden 1990/91-2015/16. Ved slutevalueringen af Vandmiljøplan II i 2003 blev det vurderet, at kvælstofudvaskningen på landsplan var reduceret med 48 % fra 1985 til 2003. Reguleringen i Vandmiljøplan II blev af EU accepteret som den danske implementering af Nitratdirektivet. Nitratdirektivet forpligter lande til at udarbejde handlingsprogrammer til at nedbringe vandforurening forårsaget af nitrat, der stammer fra landbruget.
Efter 2003/04 falder både udvaskningen og den afstrømningsvægtede koncentration for de tre lerjordsoplande, dog med lidt variation fra år til år herunder to meget høje koncentrationer efter de to tørre år 1992 og 2016. Men koncentrationen i 2017/18 ligger på samme niveau som i årene 2008/09-2015/16. Efter 2003/04 varierer udvaskningen og den afstrømningsvægtede koncentration i sandjordsoplandene uden tydelig trend.
Kvælstofkoncentrationen i vandløb er faldet 24-57 % i de seks landovervågningsoplande for perioden 1989-2018. Måling af kvælstoftransporten i LOOP-vandløbene viser, at kvælstofudledningen i de to hydrologiske år 2016/17 og 2017/18 ligger på samme niveau som tidligere år med samme vandafstrømning. Dog er udledningen for de tre lerjordsoplande Højvads Rende, LOOP 1, Lillebæk, LOOP 4 og Hule bæk, LOOP 7 højere i 2017/18 end år med tilsvarende afstrømning i perioden 2006/07-2015/16. En særlig klimavariation med det tørre år 2016/17 efterfulgt af det meget våde år 2017/18 giver særlig høj kvælstofudledning i dette år i disse tre oplande. Det er dog ikke muligt at vurdere udledningsniveauet efter bare to år med øget forbrug af gødning og flere efterafgrøder m.v., der blev implementeret med aftalen om Fødevare- og landbrugspakken i december 2015. Data for kvælstoftransporten i LOOP-vandløb viser, at det siden 1990 har taget mellem 8 og 24 år at måle en signifikant nedgang i kvælstoftransporten som følge af hidtil vedtagne virkemidler. I 52 oplande, i ferskvandsovervågningen er der fundet et fald i kvælstofkoncentrationen i vandløbene på 44 % for perioden 1989-2018, heraf har 45 vandløb en signifikant nedgang i den målte kvælstofkoncentration.
I Vandmiljøplanens Landovervågningsprogram (LOOP) undersøges landbrugets gødningsanvendelse samt tab af næringsstoffer til vandmiljøet.
Landovervågningsprogrammet startede i 1989. Overvågningen blev i perioden 1989-2003 udført i 6-7 små landbrugsdominerede vandløbsoplande på hver 5-15 km2, idet LOOP 7 først startede i 1998. Et af oplandene, LOOP 5, udgik idet dette opland ikke var repræsentativt for dansk landbrug. Således foretages årligt interviewundersøgelse om landbrugspraksis i 6 oplande. I fem af oplandene udføres endvidere målinger af næringsstoftransport i samtlige dele af vandkredsløbet (figur 1). Disse fem oplande har været med i hele undersøgelsesperioden og anvendes ved opgørelse af udviklingen i landbruget. Oplandene er udvalgt med henblik på at repræsentere variationer i jordbund, klima og landbrugspraksis inden for landet. Den gennemsnitlige husdyrtæthed for oplandene udgør 1,03 DE ha-1 i 2017 og er noget større end husdyrtætheden for hele landet på 0,86 DE ha‑1 for det samme år. Opgøres husdyrtætheden ud fra det gennemsnitlige forbrug af husdyrgødning bliver husdyrtætheden i LOOP oplandene lidt mindre i 2018 end i 2017, og omvendt lidt højere for hele landet.
Oplandene vil ikke være repræsentative for hele landet, men repræsenterer som før nævnt en stor del af landets variationer i klima, jordtyper og landbrugspraksis.
Handleplaner for et bedre vandmiljø
Under vandmiljøplanerne, Grøn Vækst, Vandplan I og i Fødevare- og landbrugspakken er der indført en række initiativer, som har til formål at nedbringe kvælstofudledningen til vandmiljøet.
I vandmiljøplanerne før 2009 var målsætningen at reducere kvælstofudvaskningen fra rodzonen primært ved at indføre virkemidler, der øgede udnyttelsen af husdyrgødning og ved at nedsætte forbruget af handelsgødning. Desuden blev der indført øgede krav til etablering af efterafgrøder og arealrelaterede virkemidler som f.eks. vådområder og skovrejsning. En oversigt over implementerede vandmiljøplaner og deres virkemidler er beskrevet i Appendiks 2.
Ved slutevalueringen af Vandmiljøplan II i 2003 blev det vurderet, at kvælstofudvaskningen på landsplan var reduceret med 48 % fra 1985 til 2003. Reguleringen i Vandmiljøplan II blev af EU accepteret som den danske implementering af Nitratdirektivet. Nitratdirektivet forpligter lande til at udarbejde handlingsprogrammer til at nedbringe vandforurening forårsaget af nitrat, der stammer fra landbruget.
Med Grøn Vækst i 2009 skete et paradigmeskift, idet målsætningen heri var at reducere kvælstofudledningen til havet. I Grøn Vækst-aftalen var der angivet virkemidler med en planlagt reduktion på ca. 9.000 ton N frem mod 2015, mens tiltag der skulle sikre en yderligere reduktion på 10.000 ton N, blev udskudt.
I april 2014 indgik regeringen bestående af Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre sammen med partierne Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti en aftale om Vækstplan Fødevarer, der skulle styrke økonomien i landbruget. Aftalen indeholdt en række justeringer af målsætningerne fra Grøn Vækst, bl.a. en halvering af randzonearealet til 25.000 hektar. Desuden blev kravet om 140.000 ha målrettede efterafgrøder erstattet med at forhøje det generelle krav om lovpligtige efterafgrøder med 60.000 ha. Dette krav bortfaldt efterfølgende i juli 2015 (Anonym, 2015a). I oktober 2014 vedtoges første generation af vandplaner for 2009-2015, hvor kvælstofindsatsen for mindre udledning til havet udgjorde 6.600 ton N og 51 ton fosfor i 2015.
Fra 2015 indgik miljøfokusområder (MFO) som en del af den direkte landbrugsstøtte. MFO-arealer skal dække 5 % af bedriftens areal og kan bl.a. udgøres af randzoner, brak, lavskov, efterafgrøder, græsudlæg og visse landskabselementer.
I december 2015 vedtog regeringen bestående af partiet Venstre sammen med Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance Fødevare- og landbrugspakken. Heri er det planen, at virkemidler i højere grad skal implementeres målrettet, for at de enkelte vandområder kan opfylde miljøkrav i vandrammedirektivet, frem for, som hidtil med samme generelle krav, uanset hvor bedrifter er placeret i landet og uanset reduktionskrav.
Vandområdeplan II for perioden 2015-2021 blev vedtaget i juni 2016. Heri er der planlagt virkemidler som vådområder, brak af lavbundsjorde, skovrejsning samt en effekt af miljøfokusområder. Virkemidlerne forventes at reducere udledning til havet med ca. 6.900 ton N, mens indsats for en yderligere reduktion på ca. 6.200 ton N udsættes til efter 2021.
I Fødevare- og landbrugspakken blev det vedtaget at udfase normreduktionen for tilførsel af kvælstofgødning. For 2016 blev det tilladt at anvende 2/3 af forskellen mellem den reducerede N-kvote og den økonomisk optimale gødningsnorm og fra 2017 og frem den fulde økonomisk optimale gødningsnorm. Med Fødevare- og landbrugspakken blev det indført, at der fra 2017 skulle udlægges målrettede efterafgrøder i ID15-oplande med behov for en kvælstofreducerende indsats. Udlægning af målrettede efterafgrøder, er en frivillig, økonomisk støttet ordning, hvor der er krav til et vist areal med efterafgrøder. Kun såfremt de målrettede efterafgrøder blev udlagt frivilligt, fik landmændene økonomisk kompensation. I 2018 var der behov for ca. 114.000 ha målrettede efterafgrøder. I 2018 manglede der at blive udlagt ca. 2.750 ha målrettede efterafgrøder i 109 ID15-oplande, som derfor i stedet skulle udlægges obligatorisk, og ikke blev økonomisk kompenseret.
I dette års rapportering af landovervågningen indgår 2018-data for landbrugspraksis, som er det tredje år efter at Fødevare- og landbrugspakken blev vedtaget. Modellering af nitratudvaskning med NLES-modellen anvender landbrugspraksis for det aktuelle år. I modellen anvendes en gennemsnitlig vandafstrømning gennem rodzonen, som er middel af udvaskning beregnet for hvert år i 20 års klimadata. Modelberegningen med NLES giver derfor udvaskning for landbrugspraksis i 2018 med normale klimaforhold for det tredje år, hvor landmændene må anvende mere gødning jf. Fødevare- og landbrugspakken.
Målinger af kvælstofudvaskning fra rodzonen, i dræn, til grundvand og i vandløb følger det hydrologiske år fra 1. juni til 30 maj. I nærværende rapport indgår derfor målinger for de to første hydrologiske år, 2016/17 og 2017/18 efter ændring af landbrugspraksis og øget gødningsforbrug i 2016.
Kvælstofanvendelse i landbruget
Handelsgødningsforbruget er faldet markant siden 1990. Data fra Danmarks Statistik viser, at forbruget af kvælstof i handelsgødning er faldet fra 395.400 ton N i 1990 til 205.300 ton N i 2015. Forbrug af handelsgødning indberettet i gødningsregnskaberne udgør 210.000 ton N i 2015. Som førnævnt blev det i Fødevare- og landbrugspakken vedtaget at udfase normreduktionen for tilførsel af gødning. For 2016 blev det tilladt at anvende 2/3 af forskellen mellem den reducerede N-kvote og den økonomisk optimale gødningsnorm. Det indberettede forbrug af handelsgødning (fra gødningsregnskaberne) steg fra 210.000 ton i 2015 til 242.000 ton i 2016, de efterfølgende to år faldt forbruget af handelsgødning igen til hhv. 237.000 ton N i 2017 og 223.500 ton N i 2018. Forbruget af kvælstof i husdyrgødning er faldet fra 244.000 til 217.800 ton N i perioden 1990-2017, jf. DCA, men i 2018 steg forbruget af kvælstof i husdyrgødning til 224.000 ton N indberettet til gødningsregnskaberne.
Mængderne af kvælstof fjernet fra markerne ved høst har varieret i perioden afhængig af årets høst. Udbyttet har dog været stigende de sidste 7-8 år, bl.a. fordi braklagte arealer blev udfaset i 2008. Samlet er overskuddet i markbalancen faldet fra 404.400 ton N i 1990 til ca. 220.300 ton N i 2015, en reduktion på godt og vel 45 %. I 2016 er markbalancen steget til 247.500 ton N, mens den i 2017 faldt til 229.600 ton N. I 2018 sås igen en stigning i markbalancen til 265.400 ton N grundet et lavere tørkebetinget høst på ca. 40.000 ton N.
Data fra landovervågningsoplandene viser, at overskuddet af kvælstof i markbalancen udgør 30-62 kg N ha‑1 for planteavlsbrug der ikke anvender husdyrgødning opgjort for årene 2015-2018, mod 48-132 kg N ha‑1 for husdyrbrug og planteavlsbrug, der anvender husdyrgødning. Endvidere stiger overskuddet med stigende forbrug af husdyrgødning.
Der har igennem overvågningsperioden været en markant forbedring af udnyttelsen af husdyrgødningen som følge af, at opbevaringskapaciteten er øget, at der er anvendt forbedrede udbringningsteknikker og at en stigende andel af gødningen udbringes om foråret og sommeren.
I 2005 var der et krav om efterafgrøder på 6 % af efterafgrødegrundarealet for brug med mindre end 0,8 DE/ha og på 10 % for brug med mere end 0,8 DE/ha. Fra 2008 er kravet øget med 4 procent-point. I landovervågningsoplandene steg etablering af efterafgrøder fra ca. 5 til ca. 29 % og fra ca. 7 til knap 32 % af efterafgrødegrundarealet på brug, hvor der udbringes henholdsvis mindre eller mere end 80 kg N ha-1 organisk gødning i perioden 2005-2018. Almindelig brak blev udfaset i 2008 men steg til knap 23.000 ha og knap 28.000 ha i henholdsvis 2015 og 2016 bl.a. som følge af, at miljøfokusarealer blev en del af landbrugsstøtten.
Med Grøn Vækst blev der fra planperioden 2010/11 indført, at der ikke må harves eller pløjes før 1. november på lerjorde og før 1. februar på sandjorde. Endvidere må græsmarker i omdrift ikke ompløjes om efteråret. Tidspunkt for jordbearbejdning om efteråret er opgjort på tre års data før virkemidlet trådte i kraft, 2009-2011. For disse år blev der foretaget jordbehandling (harvning og/eller pløjning) om efteråret forud for forårssåede afgrøder på ca. 14 % af dette areal i landovervågningsoplandene. Efter virkemidlet trådte i kraft blev jordbehandling i efteråret reduceret til gennemsnitlig 5 % for perioden 2012-2018.
Med hensyn til omlægning af græsmarkerne skete dette om efteråret på 27 % af det omlagte areal, opgjort som et gennemsnit af tre år før virkemidlet trådte i kraft, mens omlægningen efter virkemidlet er trådt i kraft, er reduceret til gennemsnitlig 11 % for perioden 2012-2018.
Husdyrefterafgrøder blev indført i 2017 på bedrifter >10 ha, og med en anvendelse af husdyrgødning på mere end 30 kg N/ha i 2015 og 2016. De kunne både tælle som MFO-efterafgrøder, og de kunne tælle med i 70 %-reglen om roer, græs og græsefterafgrøder på undtagelsesbrugene, men de kunne ikke tælle som pligtige- eller målrettede efterafgrøder. Fra planperioden 2017/18 skal Kvægbrug med en undtagelse fra Nitratditektivets kan tilføre 230 kg N i organisk gødning/ha frem for Nitratdirektives grænse på 170 kg N/ha for andre brugstyper mod at disse kvægbrug skal dyrke foderafgrøder på 80 % frem for før 70 % af deres dyrkede areal.
Udviklingstendenser i kvælstofkoncentrationer i det hydrologiske kredsløb
I landovervågningsoplandene måles kvælstofkoncentrationerne i rodzonen fra marker med almindelig dyrkningspraksis. Marker med rodzonemålinger der indgår i trendanalyse er fordelt med 14 stationsmarker på 3 lerjordsoplande og 13 stationsmarker i 2 sandjordsoplande. Der observeres store årsvariationer i nitratkoncentrationer og udvaskning som bl.a. er påvirket af de klimatiske forhold. En statistisk analyse af udviklingstendenser viser en signifikant nedgang i årsgennemsnit for afstrømningsvægtet nitratkoncentration i jordvand på både sand- og lerjordsoplandene på henholdsvis 0,27 og 0,58 mg N l-1 pr år for perioden 1990/91-2015/16. Fra 2015/16 til 2016/17 steg den afstrømningsvægtede nitratkoncentration fra 9,2 til 22,7 mg N l-1 på lerjord og fra 14,5 til 22,4 mg N l-1 på sandjord, men faldt igen til henholdsvis 10,9 og 19,0 mg NO3-N l-1 i 2017/18. Den høje gennemsnitlige nitratkoncentration i lerjordsoplandene i 2017/17 hænger, som før nævnt især sammen med lav afstrømning, mens udvaskningen af kvælstof ligger på samme niveau som i tidligere år. I perioden 1990/91-2003/04 beregnes et signifikant fald for sandjordene, mens ændring i den gennemsnitlige årskoncentration ikke er signifikant på lerjord. For denne periode falder koncentrationen 0,37 (p=0,27) og 1,67 (p=0,003) mg N l-1 pr. år for jordvandsstationerne i henholdsvis lerjords- og sandjordsoplandene. Hvis der tages udgangspunkt i perioden før Handlingsplan for Bæredygtigt Landbrug svarer dette til et fald på henholdsvis 27 % og 70 % for de to oplandstyper. Spredningen på tallene er imidlertid meget stor, og med 95 % sandsynlighed er reduktionen i nitratkoncentrationen mellem 0 og 66 % for lerjordene og mellem 17 % og 117 % for sandjordene.
I det iltholdige grundvand observeres det største fald i nitratkoncentrationerne i første halvdel af overvågningsperioden. For lerjordsoplandene ligger den gennemsnitlige nitratkoncentration under grænseværdi for grundvand på 50 mg NO3- l-1 og den reduceres fra knap 50 til lidt omkring 30 mg NO3- l-1, med det største fald frem til 2006. For sandjordsoplandene ligger den gennemsnitlig nitratkoncentration over grænseværdien på 50 mg NO3- l-1 i det meste af overvågningsperioden. Koncentrationen ligger på godt 100 mg NO3- l-1 i starten af overvågningsperioden. Faldet er størst frem til 2000, og varierer mellem 58 og 77 mg NO3- l-1 i de fem år fra 2013/14-2017/18.
I nogle år måles ret høje koncentrationer både i jordvand og i det iltede grundvand (figur 2). På lerjord ses et betydeligt fald i kvælstofkoncentrationen i vandet fra det forlader rodzonen, til det når ned i det øvre iltede grundvand. Nedgangen skyldes denitrifikation i jordlag fra bunden af rodzonen og ned til det iltede grundvand. På sandjord ligger kvælstofkoncentrationerne i rodzonevandet og i det øvre iltede grundvand tættere på hinanden. I et større antal landbrugsdominerede oplande, i alt 52 oplande, i ferskvandsovervågningen er der fundet et fald i kvælstofkoncentrationen i vandløbene på 44 % for perioden 1989-2018, heraf har 45 vandløb en signifikant nedgang i den målte kvælstofkoncentration (Thodsen et al., 2019).
Modelberegnet nitratudvaskning
Kvælstofudvaskning fra hele det dyrkede areal i landovervågningsoplandene er modelberegnet ved hjælp af N-LES modellen (Kristensen et al., 2008). Hertil anvendes dyrkningsdata indsamlet ved interview af lodsejere i oplandene. Hvert år er gennemregnet med klimadata for 20 agro-hydrologiske år (1990/1991 – 2009/10), og der er efterfølgende beregnet gennemsnit over de 20 agro-hydrologiske år. Fra 1991/92 til 2002/03 blev der fundet en reduktion i den årlige nitratudvaskning på ca. 43 %. Herefter og frem til 2013/14 har den beregnede årlige udvaskning ligget på et nogenlunde konstant niveau på 63-67 kg N/ha. Der var dog en nedgang til 58 kg N/ ha-1 i 2014/15 og 2015/16, mens den modelberegnede udvaskning steg til 60-62 kg N/ha-1 i 2016/17-2018/19, og er således lidt under niveauet for årene 2003-2013. Den lavere modelberegnede udvaskning efter 2013 skyldes især, at der er kommet flere efterafgrøder efter korn, og at der er etableret flere efterafgrøder i majs. I N-LES4 beregnes effekt af efterafgrøder i majs med samme effekt som effekten af efterafgrøder efter korn. Da N-LES4 blev udviklet i 2008, var der ikke udvaskningsmålinger for majs med efterafgrøder. Der er siden kommet større fokus på anvendelse og effekt af efterafgrøder i majs. De forholdsvis få danske forsøg, der hidtil er gennemført, viser en stor variation og en mindre udvaskning ved at anvende efterafgrøder, men effekten i de danske forsøg er dog ikke signifikant; det er effekten i et tysk forsøg. Opgøres den modelberegnede N-LES4 udvaskning uden effekt af efterafgrøder i majs, bliver den årlige udvaskning ca. 5 kg N ha-1 højere i 2014 og 2015 end beregnet med en effekt af efterafgrøderne i majs. Effekt af virkemidlet senere jordbearbejdning indgår ikke i N-LES4 udvaskningsberegningen. Det gælder også for dette virkemiddel, at der ikke var måledata herfor ved udviklingen af N-LES4 i 2008. Ændringer i høstet kvælstof indgår ikke i modelberegningen.
Kvælstofkredsløbet for de seneste 5 år, 2013/14-2017/18, er skitseret i figur 3. Den gennemsnitlige årlige modelberegnede (N-LES4) kvælstofudvaskning fra rodzonen for de seneste fem år er ca. 48 kg N ha-1 på lerjorde og ca. 83 kg N ha-1 på sandjorde. På såvel ler- som sandjordene er udvaskningen mindre end nettotilførslen, idet der sker tab gennem ammoniakfordampning ved udbringning af husdyrgødning og denitrifikation. Udvaskningen er væsentlig større fra sandjordene end fra lerjordene. Til trods herfor er den gennemsnitlige årlige kvælstoftransport i vandløbene på 15 kg N/ha for lerjordsoplandene væsentligt højere end udledningen i de to sandjordsoplandene (henholdsvis ca. 7 og 15 kg N ha-1 for de to oplandstyper). Dette skyldes, at vandafstrømningen på lerjordene sker gennem de øvre jordlag og via dræn, mens vandafstrømningen på de to sandjordsoplande i landovervågningen i højere grad sker gennem de dybere jordlag, hvor der forekommer en betydelig kvælstofreduktion.
Anvendelse af fosfor i husdyrgødning er indirekte reguleret gennem harmonikravene, mens anvendelse af mineralsk fosfor i foder er reguleret gennem en afgift på 4 kroner pr. kg siden 2005.
For hele landet har landbruget reduceret forbruget af fosfor i handelsgødning (opgjort som den solgte mængde) fra 40.400 ton P i 1990 til 13.800 ton P i 2016, stigende til 20.800 ton P i 2017. I 2018 er fosforforbruget med handelsgødning opgjort for data indsendt med gødningsregnskaberne og faldet til 14.800 ton. Fosfortilførsel med husdyrgødning er reduceret med ca. 12.000 ton i perioden fra 1990 til 2018 svarende til en reduktion på 20 %. Efter der blev indført afgift på foderfosfater i 2005 er fosfortilførslen med husdyrgødningen faldet med ca. 6 % frem til 2018. Fosforoverskuddet i marken er herved faldet fra ca. 40.500 ton P i 1990 til 15.400 ton P i 2017, men i 2018 er overskuddet steget til 24.700 ton P, da mængden af fosfor høstet med afgrøderne var påvirket af tørke og derfor meget lav.
Data fra landovervågningsoplandene har vist, at der på planteavlsbrug, der ikke anvender husdyrgødning, var et fosforunderskud på 7-11 kg P ha-1 i årene 2015-2018, mens der på husdyrbrugene og planteavlsbrug, der anvender husdyrgødning, var overskud på 2 - 12 kg P ha-1. Fosforoverskud øges ved stigende anvendelse af husdyrgødning.
Med virkning i planperiode 2017/18 er der med en ny husdyrlov indført loft over tilførsel af fosfor med både handels- og husdyrgødning.
Ved godt 75 % af jordvandsstationerne har de gennemsnitlige koncentrationer af opløst ortho-P ligget på 0,004-0,040 mg P l-1, mens der ved knap 25 % af stationerne har været koncentrationer på 0,10-0,50 mg P l-1 i nogle få år eller i hele perioden. Koncentrationen af opløst total P, som omfatter både opløst ortho-P og opløst organisk P samt kolloidbundet P, ligger 23-25 % højere end koncentrationen af opløst ortho-P.
I det øvre grundvand har mediankoncentrationen af ortho-P ligget på mindre end ca. 0,007-0,022 mg P l-1, mens mediankoncentrationen af opløst total P har ligget på 0,013-0,040.
Fosfortabet til vandløb er lille i forhold til de fosformængder, der tilføres i landbruget. Det skal imidlertid understreges, at de koncentrationer der forekommer i vandløbene i dag (0,08-0,21 mg total P l-1), kan give anledning til eutrofiering i søerne. Tab af fosfor til vandløbene skyldes erosion fra marker og brinker, drænvandstab samt udledninger fra spredt bebyggelse. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at også udvaskning af fosfor med jordvand og grundvand kan bidrage til P-tabet, idet der på nogle lokaliteter og i nogle år måles høje fosforkoncentrationer i disse medier.
