Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 345: Fremskrivninger af de danske emissioner af drivhusgasser 2018-2040

Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Hjelgaard, K., Nielsen, M., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S. & Thomsen, M. 2019. Projection of greenhouse gases 2018-2040. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 125 pp. Scientific Report No. 345. http://dce2.au.dk/pub/SR345.pdf 

Sammenfatning

Denne rapport indeholder en beskrivelse af modeller, baggrundsdata og fremskrivninger af de danske emissioner af drivhusgasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), de fluorerede drivhusgasser HFC’ere, PFC’ere, svovlhexafluorid (SF6). Det seneste historiske år ved udarbejdelsen af fremskrivningen var 2017. Emissionerne er fremskrevet til 2040 på baggrund af et scenarie, som medtager de estimerede effekter på Danmarks drivhusgasudledninger af virkemidler iværksat eller besluttet indtil marts 2019 (såkaldt ”frozen policy” eller ”med eksisterende virkemidler” fremskrivning). I modellerne er der, for de sektorer, hvor det er muligt, anvendt officielle danske fremskrivninger af aktivitetsdata, f.eks. er den seneste officielle energifremskrivning fra Energistyrelsen (2018-2040) anvendt. Emissionsfaktorerne refererer enten til internationale vejledninger, dansk lovgivning, danske rapporter eller er baseret på målinger på danske anlæg. Fremskrivningsmodellerne bygger på samme struktur og metoder, som er anvendt for de danske emissionsopgørelser, hvilket sikrer, at historiske og fremskrevne emissionsopgørelser er konsistente.

De vigtigste sektorer i forhold til emission af drivhusgas i 2018 forventes at være energiproduktion og -konvertering (23 %), transport (28 %), landbrug (23 %), og andre sektorer (10 %). For ”andre sektorer”, er den vigtigste kilde forbrænding i husholdninger (Figur R.2). Drivhusgasemissionerne viser et fald gennem fremskrivningsperioden. De totale emissioner er beregnet til 48,1 millioner tons CO2-ækvivalenter i 2018 og til 37,4 millioner tons i 2040. Fra 1990 til 2017 er emissionerne faldet med 32 %.

Stationær forbrænding omfatter Energiindustri (konvertering og olie/gas produktion), Fremstillingsindustri og Andre sektorer. Andre sektorer dækker over handel/service, husholdninger samt landbrug/gartneri. Drivhusgasemissionen fra kraft- og kraftvarme-værker, som er den største kilde i 2017 (51 %), er beregnet til at falde i perioden 2018 til 2040 (71 %) som følge af et markant fald i forbruget af fossile brændstoffer i elproduktionen i den sidste del af fremskrivningsperioden. Emissioner fra husholdningers forbrændingsanlæg falder ifølge fremskrivningen i perioden 2017 til 2040 med hele 63 % pga. lavere forbrug af de fossile brændstoffer. Emissioner fra fremstillingsindustrien falder kun med 9 % i samme periode pga. et meget lavere fald i anvendelsen af fossile brændstoffer.

Flygtige emissioner

Emissionen af drivhusgasser fra sektoren Emissioner af flygtige forbindelser fra brændsler udviser store fluktuationer i de historiske år 1990-2017 som følge af varierende omfang af efterforsknings- og vurderingsboringer (E/V-boringer). Emissioner fra E/V-boringer indgår ikke i fremskrivningen, da der ikke foreligger fremskrevne aktivitetsdata. Emissionerne fra de øvrige flygtige kilder forventes at falde med 60 % i perioden 2018-2040. Den største del af faldet skyldes faldende flaring ved udvinding, som følge af forventningen om en faldende produktion af naturgas. Emissionerne af drivhusgasser fra de øvrige kilder forventes at være konstante eller nær-konstante i fremskrivningsperioden.

Industriprocesser og anvendelse af produkter

Emissionen af drivhusgasser fra industrielle processer og anvendelse af produkter er steget op gennem halvfemserne med maksimum i 2000. Ophør af produktion af salpetersyre/kunstgødning i 2004 har resulteret i en betydelig reduktion af drivhusgasemissionen. De væsentligste kilder er mineralsk industri (især cementproduktion), som bidrager med omkring 65 % af drivhusgasemissionen i 2017, samt anvendelse af erstatningsgasser (f-gasser) for ozonnedbrydende stoffer (ODS), der bidrager med 22 %. De tilsvarende andele i 2040 forventes at ligge på hhv. 81 % og 9 %. Forbrug af kalk og derved emission af CO2 fra røggasrensning antages at følge forbruget af kul og affald i kraftvarmeanlæg. Drivhusgasemissionen fra industrielle processer forventes også i fremtiden at være meget afhængig af cementproduktionen på Danmarks eneste cementfabrik.

Transport og andre mobile kilder

Vejtransport er den største emissionskilde for drivhusgasser fra sektoren transport og andre mobile kilder i 2018 (79 %), og emissionerne fra denne kilde forventes at falde en smule i fremskrivningsperioden 2018 til 2040. Den samlede emission for andre mobile kilder (indenrigsluftfart, jernbane, indenrigssøfart, ikke-vejgående industrimaskiner, maskiner i have/hushold, landbrugsmaskiner) er lave sammenlignet med vejtransport. Ikke-vejgående maskiner inden for landbrug, skovbrug og fiskeri bidrager med 9 % af sektorens drivhusgasser i 2018.

Landbrug

De største kilder i 2018 er emissioner fra landbrugsjorde (40 %), dyrenes fordøjelse (35 %) og gødningshåndtering (23 %). De tilsvarende andele i 2040 forventes at være hhv. 37 %, 39 % og 22 %. Fra 1990 til 2017 er emissionen fra landbrugssektoren faldet med 16 %. I fremskrivningsperioden 2018-2040 forventes emissionerne at være relativt konstante. Årsagen til faldet i de historiske år er en forbedring i udnyttelsen af kvælstof i husdyrgødningen, og hermed et markant fald i anvendelsen af handelsgødning samt lavere emission fra kvælstofudvaskning. I fremskrivningen er der taget højde for teknologiske tiltag i form af ammoniakreducerende teknologi og en øget vækst i biogasanlæg, men emissionerne er estimeret til at stige pga. en forventet stigning i antallet af dyr.

Affald

Affaldssektorens samlede drivhusgasemissioner er faldet med 36 % i perioden 1990 til 2017. Den faldende trend forventes at fortsætte med et fald på
43 % fra 2018 til 2040. I 2018 udgør drivhusgasemissionen fra lossepladser
49 % af den totale emission fra affaldssektoren. Et fald på 51 % er forventet for denne kilde i perioden 2018 til 2040. Dette skyldes, at mindre organisk nedbrydeligt affald bliver deponeret. I samme periode forventes et stort set konstant niveau for emissioner fra spildevand. I 2018 udgør spildevandshåndteringen 10 % af sektorens samlede emission. Emissionerne fra biologisk behandling af affald (kompostering og biogasbehandling) udgør 39 % i 2018 og 36 % i 2040.

LULUCF

LULUCF (Land Use, Land-Use Change and Forestry)-sektoren inkluderer emissioner fra skovrejsning, afskovning, skovdyrkning, kultiverede landbrugsarealer, permanente græsarealer, vådområder, bebyggede arealer og øvrig land. Denne fremskrivning dækker kun kultiverede landbrugsarealer, permanente græsarealer, vådområder, bebyggede arealer og øvrig land. LULUCF-sektoren er generelt en kilde for CO2 i Danmark. I 1990 udgjorde sektoren (ekskl. skov) en emission på 5 482 kt CO2-ækvivalenter. I 2017 er emissionen beregnet til 3 217 kt CO2-ækvivalenter og fremskrevet til 2 946 kt for gennemsnittet af 2021-2030, og 3 369 kt for gennemsnittet af 2031-2040. Emissionsfremskrivningen for 2040 omfatter ikke skov. Det skal bemærkes, at emissionen fra LULUCF sektoren varierer betydeligt fra år til år, da det er behæftet med stor usikkerhed at forudsige skovdrift og de klimarelaterede effekter på emissionen fra især landbrugsjorde. Mineralske landbrugsjorde forventes at akkumulere mere kulstof i den nære fremtid. Regulering på landbrugsområdet vil reducere arealet af dyrkede organiske jorde i fremtiden, men der vil stadig være en betydelig emission fra disse jorde.

Fremskrivningerne af emissioner/optag fra skov udføres af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.