Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 342: Kortlægning af luftforureningen i Frederiksberg Kommune

Jensen, S. S., Brandt, J., Frohn, L.M., Ketzel, M., Winther, M., Plejdrup, M.S., Nielsen, O.-K. (2020): Kortlægning af luftforureningen i Frederiksberg Kommune. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 76 s. - Videnskabelig rapport nr. 342, http://dce2.au.dk/pub/SR342.pdf 

Sammenfatning

Baggrund og formål

Luftforurening har signifikante negative effekter på menneskers helbred og velbefindende, og dette har væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser, ligesom luftforureningen har negative effekter for miljøet.

Denne rapport søger at svare på følgende spørgsmål:

Hvordan er luftkvaliteten i Frederiksberg Kommune i dag, og hvordan kan den forventes at blive i fremtiden?

Hvordan er luftkvaliteten i forhold til gældende grænseværdier for luftkvali- tet samt WHO’s retningslinjer for luftkvalitet?

Hvilke kilder bidrager til luftkvaliteten, og hvor meget stammer fra Frede- riksberg Kommune og uden for kommunen?

Hvad er helbredseffekterne af luftforureningen og de tilhørende samfunds- mæssige omkostninger?

Formålet er at kortlægge luftkvaliteten og kilderne samt de afledte helbredseffekter og tilhørende samfundsmæssige omkostninger i Frederiksberg Kommune i 2017. Derudover er det formålet at beskrive den generelle forventede udvikling i Danmark frem til 2030. Dette gøres gennem en række aktiviteter:

  • En luftkvalitetsvurdering, som beskriver koncentrationsfordelingen af baggrunds- og gadekoncentrationer, og sammenholder disse med gældende grænseværdier for luftkvalitet og WHO’s retningslinjer for luftkvalitet. En generel beskrivelse af den forventede udvikling i luft- kvaliteten frem til 2030.
  • En kildeopgørelse, som beskriver totale emissioner og deres fordeling på kilder, og hvordan de er fordelt geografisk. Endvidere redegøres for kildebidragene til bybaggrundskoncentrationen, hvorved der ska- bes et overblik over, hvor meget de forskellige emissionskilder bidra- ger til koncentrationen af de forskellige stoffer. Der redegøres også for kildebidragene for 98 gader i København, hvoraf 11 gader ligger i Frederiksberg Kommune.
  • Estimering af helbredseffekter og eksterne omkostninger relateret til luftforurening i Frederiksberg Kommune. De eksterne omkostninger er de samfundsmæssige omkostninger som følge af helbreds- effekterne.

 

Undersøgelsen

Luftkvalitetsvurdering

Undersøgelsen er indledt med en luftkvalitetsvurdering, som beskriver den geografiske fordeling af baggrundskoncentrationer med en opløsning på 1 km x 1 km samt gadekoncentrationer på adresseniveau i Frederiksberg Kommune. Denne beskrivelse er baseret på data fra et nationalt datasæt, som hedder Luften på din vej (http://luftenpaadinvej.au.dk). Datasættet indehol- der udvalgte helbredsrelaterede luftforurenende stoffer med modelbereg- nede årsmiddelkoncentrationer i 2012 for tre stoffer; NO2 (kvælstofdioxid) og massen af luftbårne partikler angivet ved PM10 og PM2,5, som er den samlede masse af partikler med en diameter under hhv. 10 og 2,5 mikrometer. Endvi- dere opsummeres resultater af målinger fra målestationer i København i 2018, og sammenlignes med gældende grænseværdier for luftkvalitet samt WHO’s retningslinjer for luftkvalitet.

 

Kildeopgørelse

Der er gennemført en kildeopgørelse for Frederiksberg Kommune. Den inde- holder en emissionsopgørelse, hvor totale emissioner og deres fordeling på kildetyper vises, samt hvordan de er fordelt geografisk. Endvidere redegøres for kildebidragene til bybaggrundskoncentrationen, hvorved der skabes et overblik over, hvor meget de forskellige emissionskilder bidrager til koncen- trationen for de forskellige stoffer. Der redegøres også for kildebidragene for 98 gader i København, hvoraf 11 gader ligger i Frederiksberg Kommune. End- videre redegøres for kildebidrag fra brændefyringsanlæg.

 

Helbredseffekter og relaterede eksterne omkostninger

Helbredseffekter og relaterede eksterne omkostninger er beregnet for den to- tale luftforurening i Frederiksberg Kommune. I den totale luftforurening ind- går kilder fra Frederiksberg Kommune, alle øvrige kilder i Danmark og ud- landet. Dette giver et billede af, hvad al luftforurening betyder helbredsmæs- sigt, uanset om det er lokale kilder eller øvrige kilder.

 

Endvidere er beregninger gennemført for hver hovedkildetype i Frederiks- berg Kommune, således at det er muligt at opgøre bidraget fra de enkelte kil- der, som Frederiksberg Kommune i princippet har mulighed for at regulere. Kildetyperne er de emissionssektorer, som indgår i den nationale emissions- opgørelse.

 

Beregningerne er gennemført med det integrerede modelsystem EVA (Econo- mic Valuation of Air Pollution (Brandt et al., 2011a,b; 2013a,b; Andersen et al., 2019), som er baseret på den såkaldte ”impact-pathway” metode. EVA-syste- met beregner helbredseffekter og relaterede eksterne omkostninger baseret på informationer om forureningskilder og deres placering, spredning af luftfor- urening samt eksponering af befolkningen, eksponering-responssammen- hænge mellem eksponering og helbredseffekter samt værdisætning af hel- bredseffekterne. Denne værdisætning kaldes også de eksterne omkostninger relateret til helbredseffekter fra luftforurening.

 

Beregningerne af luftkvaliteten er baseret på den regionale luftforurenings- model DEHM og bybaggrundsmodellen UBM, sådan at beregninger kan ud- føres på 1 km x 1 km opløsning i bybaggrunden for Frederiksberg Kommune. Bybaggrundsforureningen er den generelle luftforurening i byen, og afspejler koncentrationen, som man vil opleve den i en park, en baggård eller på taget af bygninger. Bybaggrundskoncentrationer afskiller sig således fra gadekon- centrationer, som repræsenterer koncentrationerne i 2 meters højde ved hus- facaden. Gadekoncentrationerne er bestemt af bybaggrundskoncentrationen plus bidraget fra trafikken i den konkrete gade samt bygningernes indflydelse på spredningsforholdene. Bidraget fra trafikken i gader er beregnet med ga- deluftkvalitetsmodellen OSPM.

 

Beregningsåret er 2017, som er det seneste år, hvor der findes opdaterede emissioner for Danmark på 1 km x 1 km opløsning. Endvidere er der opsum- meret resultater af beregninger for 2030 baseret på den forventede emissions- udvikling.

 

I EVA-systemet indgår befolkningsdata med en geografisk opløsning på 1 km x 1 km baseret på CPR (Centrale Personregister) fra 2017.

 

Hovedkonklusioner

Luftkvalitetsvurdering for modellerede bybaggrundskoncentrationer

For bybaggrundskoncentrationer af NO2 har Frederiksberg Kommune rela- tivt høje koncentrationer og i store sammenhængende områder, sammenlig- net med bybaggrundskoncentrationer i de andre større byer i Danmark. De højeste koncentrationer er i København, men hele Storkøbenhavn har relativt høje koncentrationer.

 

Lokale kilder som vejtrafik udgør en væsentlig kilde til NO2, og det regionale bidrag er beskedent og stammer fra langtransporteret luftforurening fra kil- der i Danmark og udlandet. Skibstrafikken i Øresund giver også et bidrag.

 

Frederiksberg Kommune ligger i et område med nogle af de højeste bybag- grundskoncentrationer af PM2,5. PM2,5 er domineret af langtransport med en tydelig gradient op gennem landet fra syd til nord pga. kilder syd for Dan- mark, men lokale kilder spiller også en rolle.

 

For bybaggrundskoncentrationer af PM10 ligger Frederiksberg Kommune i et mellemområde i forhold til Danmark som helhed. PM2,5 er indeholdt i PM10, men der er også et væsentligt bidrag fra havsalt, som kommer fra havsprøjt.

 

Tidligere gennemførte modelberegninger for 2016 og 2030 viser en reduktion i koncentrationerne fra 2016 til 2030, hvilket både gælder for bybaggrunds- og gadekoncentrationer. Bybaggrundskoncentrationen for NO2 falder i basissce- nariet i 2030 med 22-39% i forhold til 2016 på de samme placeringer som by- baggrundsmålestationerne i de fire byer: København, Aarhus, Odense og Aal- borg. PM10 reduceres tilsvarende med 11-16% i forhold til 2016 og PM2,5 med 18-22%. For NO2 falder den gennemsnitlige gadekoncentration for de 98 ga- der i København fra 29 µg/m3 i 2016 til 15 µg/m3 i 2030 i basisscenariet, PM2,5 falder fra 13 µg/m3 i 2016 til 10 µg/m3 i 2030, og PM10 falder fra 21 µg/m3 i 2016 til 18 µg/m3 i 2030.

Dette tyder således på, at WHO’s retningslinjer for PM2,5 på 10 µg/m3 og 20 µg/m3 for PM10 kan overholdes i 2030, såfremt emissionsudviklingen går som forventet og under hensyntagen til usikkerheden på modelberegningerne.

 

Ozonkoncentrationen forventes at stige. Ozonkoncentrationen i Danmark sti- ger som følge af reduktion af NOx emissionerne i Danmark, da der dermed er mindre NO til at omdanne ozon til NO2.

 

Luftkvalitetsvurdering for modellerede gadekoncentrationer


Grænseværdien for årsmiddelkoncentrationerne er 40 µg/m3 for NO2. Beregningerne udført som del af Luften på din vej kan give et fingerpeg om grænseværdierne er overskredet. Derfor kaldes beregnede overskridelse for indikative overskridelser. Den officielle udmelding om overskridelser af grænseværdier foretages dog i forbindelse med den årlige rapportering under luftovervågningsprogrammet, som er baseret på målinger fra de danske målestationer (Ellermann et al., 2019).

 

Som det fremgår af sammenligningen mellem modelresultater og målinger, er der en vis usikkerhed på modelresultaterne (se Tabel 3.1 i rapporten). Derfor vil der også være betydelig usikkerhed på antallet af overskridelser.

 

De højeste koncentrationer forekommer typisk ved meget trafik og lave rejse- hastigheder samt gadeslugter (lastbilprocent er antaget ens for alle bygader).

 

I det nationale overvågningsprogram for luftkvalitet gennemføres hvert år luftkvalitetsberegninger for 98 udvalgte gader i København baseret på bedst tilgængelige trafikdata i form af trafiktællinger. Siden 2012 har der været en faldende tendens i antallet af overskridelser af NO2-grænseværdien fra 19 til 0 i 2017, men derefter 1 i 2018 (Ellermann et al., 2019).

 

Der er ikke beregnet overskridelser af grænseværdierne for PM2,5 og PM10.

 

Luftkvalitetsvurdering ud fra måleprogram

I overvågningsprogrammet følges udviklingen i luftkvaliteten på en række permanente målestationer. I københavnsområdet er der følgende målestatio- ner: To gadestationer ved hhv. H.C. Andersens Boulevard og Jagtvej i Køben- havn, en bybaggrundsstation på taget af H.C. Ørsted Instituttet i København, en bybaggrund/forstadsstation i Hvidovre, samt en regional baggrundsstation i Lille Valby-Risø.

 

Miljøstyrelsen har ansvaret for at grænseværdierne overholdes. Såfremt grænseværdierne overskrides, skal der udarbejdes en luftkvalitetsplan, som anviser, hvordan og hvornår overskridelsen bringes til ophør.

 

Der er en faldende tendens i NO2-koncentrationerne målt på både gade-, by- baggrund- og regionalstationerne fra 2012 og frem. Den faldende tendens skyldes for gadestationerne især den løbende udskiftning af bilparken, som resulterer i lavere NOx-emissioner. Lavere danske og udenlandske emissioner bidrager også til den faldende tendens for de regionale baggrundsstationer. Der er ikke målt overskridelser på målestationerne på H.C. Andersens Boule- vard og på Jagtvej i hverken 2017 eller 2018, men der har tidligere været over- skridelser.

 

Der er også en faldende tendens i PM2,5 og PM10 koncentrationerne, og grænseværdierne er ikke overskredet. Grænseværdien for PM2,5 er 25 µg/m3 og 40 µg/m3 for PM10, begge som årsmiddelværdi.

 

Antallet af partikler måles også på udvalgte stationer i københavnsområdet siden 2002, selvom der ikke er en grænseværdi for antallet af partikler. Målinger gennemføres  på landstation  (Risø  ved Roskilde), bybaggrundsstation (H.C. Ørsted Instituttet), H.C. Andersens Boulevard samt de seneste år også for en station i et forstadsområde (Hvidovre). Når man tæller partikler, får man et mål for ultrafine partikler (PM0.1 - dvs. partikler med en diameter un- der 0,1 mikrometer). Der er en faldende tendens i de målte koncentrationer for både gade-, bybaggrund- og regionalstationerne. Koncentrationerne af an- tallet af partikler er omkring halveret over måleperioden for gade- og bybaggrundskoncentrationen fra 2002 til 2015. Den faldende tendens skyldes for gadestationerne især den løbende udskiftning af bilparken, hvorved flere køre- tøjer fx får partikelfilter. Introduktion af miljøzoner i 2008 for tunge køretøjer har også bidraget.

 

Sammenligning med grænseværdier og WHO’s retningslinjer i 2018

EU’s grænseværdier er gældende lovgivning i Danmark via implementering i danske bekendtgørelser. Verdenssundhedsorganisation (WHO) har fremsat nogle retningslinjer for luftkvalitet (air quality guidelines). Disse retningslin- jer er ikke juridisk bindende. WHO’s retningslinjer er halvdelen af EU’s græn- seværdier for PM2,5 (dvs. 10 µg/m3) og PM10 (dvs. 20 µg/m3), mens de er ens for NO2 (40 µg/m3).

 

Målte værdier overholder WHO’s retningslinjer for NO2.

 

I forhold til WHO’s retningslinjer for PM2,5 ses, at retningslinjerne er overskredet i gadeniveau, i bybaggrund og i landområder.

 

WHO’s retningslinjer for PM10 er kun overskredet i gaderne.

 

Emissionsopgørelse

I 2017 er NOx den største kilde vejtransport (SNAP07) (82%), mens bidraget fra brændeovne er lille (3%). Den største kilder til partikler er brændeovne og pillefyr mv. (SNAP0202) (45%). Partikelemissionen fra brændeovne mv. er omkring dobbelt så stor som for vejtransporten. Fremskrivninger af emissioner af NOx, PM10 og PM2,5 viser reduktioner fra 2016 til 2030.

 

Kildebidrag til bybaggrundskoncentrationen

Kildebidraget er koncentrationsbidraget fra emissionskilder i Frederiksberg Kommune til gennemsnitskoncentrationen af bybaggrundsforureningen over Frederiksberg Kommune. Det er altså hvor mange mikrogram pr. kubikmeter, de enkelte emissionskilder bidrager med.

 

Alle kilder i Frederiksberg Kommune bidrager tilsammen med omkring 1 µg/m3 til bybaggrundskoncentrationen for NO2, hvilket svarer til omkring 7%. Modsat gælder, at omkring 14 µg/m3 eller 91% kommer fra kilder uden for Frederiksberg Kommune (kilder i Danmark og udlandet omfattende den nordlige halvkugle).

 

Vejtrafikken inden for Frederiksberg Kommune udgør det største bidrag med omkring 0,8 µg/m3 for NO2 til bybaggrundsforureningen svarende til om- kring 5%.

 

International søfart inden for 25 km er særskilt beregnet, og bidrager med omkring 0,3 µg/m3 for NO2 eller omkring 2% af bybaggrundskoncentrationen i 2017.

 

Hvis vi alene ser på den procentvise fordeling af de lokale emissionskilder inden for Frederiksberg Kommune, er vejtransport den største kilde, da den bidrager med omkring 82% for NO2. Brændeovne bidrager kun med omkring 3% for NO2.

 

De lokale kilder i Frederiksberg Kommune udgør sammenlagt omkring 0,55 µg/m3 for PM10 og 0,25 µg/m3 for PM2,5 (hhv. 4 % og 2 % af bybaggrundsforureningen). Modsat gælder, at omkring 15,3 µg/m3 eller 97% for PM10 kommer fra kilder uden for Frederiksberg Kommune (kilder i Danmark og udlandet omfattende den nordlige halvkugle). De tilsvarende tal for PM2,5 er 11,2 µg/m3 eller 98%.

 

Brændeovne udgør det største lokale bidrag til partikelforurening med 0,25 µg/m3 for PM10 og 0,12 µg/m3 for PM2,5 svarende til hhv. 1,6 % og 1,1 % af bybaggrundsforureningen for hhv. PM10 og PM2,5.

 

Vejtransport udgør det andet største lokale bidrag til partikelforurening med 0,13 µg/m3 og 0,05 µg/m3 svarende til 0,8% og 0,5% af bybaggrundsforureningen for hhv. PM10 og PM2,5.

 

Hvis vi alene ser på den procentvise fordeling af de lokale emissionskilder inden for Frederiksberg Kommune, er brændeovne mv. den største kilde, da den bidrager med 45% og 50% for hhv. PM10 og PM2,5. Den anden største kilde er vejtrafikken, som bidrager med 24% og 22% for hhv. PM10 og PM2,5.

 

Brændeovne bidrager således mest til partikler og vejtransport mest til NO2.

 

Kildebidrag til gadekoncentrationer

Der er gennemført beregninger af kildebidrag til NO2-koncentrationen fordelt på køretøjskategorier for 98 gader i København i 2018 - dvs. samme gader, som indgår i den nationale overvågning af luftkvalitet. For hver gade er be- regnet gadekoncentrationen, som består af et bidrag fra regional baggrund (beregnet med DEHM), et bidrag fra byens emissioner (beregnet med UBM) og  et  bidrag  fra trafikemissionen i de pågældende gader (beregnet  med OSPM). Det koncentrationsbidrag, som trafikken i en gade giver anledning til, kaldes gadebidraget, dvs. det er gadekoncentrationen minus bybaggrundskoncentrationen.

 

Størrelsen af gadebidraget afhænger primært af årsdøgntrafikken, men også af køretøjsfordelingen, rejsehastigheden og gadegeometrien. Den gennem- snitlige køretøjsfordeling for de 98 gader er 80% personbiler, 15% varebiler, og 5% lastbiler og busser. Da køretøjsfordelingen er forskellig fra gade til gade, vil der også være forskelle i kildefordelingen fra gade til gade.

 

Hvis vi betragter gadebidraget, er det generelle billede for NO2, at personbiler bidrager mest. I gennemsnit udgør personbiler 52% af gadebidraget, varebiler udgør 26%, lastbiler udgør 6% og busser udgør 17%. Den tunge trafik (lastbi- ler og busser) bidrager således med omkring 23%. På trods af at lastbiler og busser kun udgør omkring 5% af trafikken bidrager de relativt meget, da emissionsfaktorerne for lastbiler og busser er væsentligt højere end for per- son- og varebiler.

 

Bidraget fra busser er dog noget mindre end indikeret ovenfor pga. eftermontering af SCRT (kombineret NOx-katalysator og partikelfilter) på omkring 300 bybusser i København (Jensen et al., 2016). Dette er ikke indregnet for de 98 gader, da det ville kræve oplysninger om, hvor de enkelte SCRT busser kører i forhold til de 98 gader.

 

For Jagtvej ved målestationen er der i nærværende projekt gennemført en de- taljeret opgørelse af trafikkens bidrag til PM10 og PM2,5 underopdelt på ud- stødning og ikke-udstødning. Ikke-udstødning omfatter mekanisk dannede partikler fra vejslid, dækslid, bremseslid samt ophvirvling heraf. Ikke-udstød- ningsdelen udgør langt den største del af partikelmassen fra trafikken. For PM10 udgør udstødning omkring 15% og ikke-udstødning omkring 85%. For PM2,5 er det hhv. omkring 27% og 73%.

 

Hvis eksempelvis al udstødning kunne fjernes (fx ved 100% elbiler) ville dette fjerne al udstødning, mens ikke-udstødningsdelen kunne stige for vej- og dækslid, da elbiler generelt er tungere pga. batteriet end biler, der kører på fossilt brændstof.

 

Kildebidrag fra brændefyringsanlæg

Der er 1.657 brændefyringsanlæg i Frederiksberg Kommune, hvoraf hovedparten er brændeovne. Sammenlignes den nationale fordeling på brændefyringsanlæg med fordelingen i Frederiksberg Kommune ses, at Frederiksberg Kommune har meget få kedler og pillefyr (1%) i forhold til landplan (21%), mens der er flere i kategorien andre ovne (31%) mod landsplan (5%). Den procentvise fordeling af brændeovne er omtrent den samme med 68% i Frederiksberg Kommune og 74% på landsplan.

 

Der eksisterer ikke oplysninger på kommunalt plan om brændefyrings- anlæggenes fordeling på anlægstyper (gamle ovne, nyere ovne, Svanemærkede mv.). Her er den nationale fordeling derfor lagt til grund med de tilhørende emissionsfaktorer.

 

Der er relativt store forskelle på emissionsfaktorer (g/GJ) for partikler afhængig af anlægstype, hvor ældre ovne har langt højere emissionsfaktorer end nyere ovne. Pillekedel/ovn har den laveste emissionsfaktor for partikler.

 

Brændefyringsanlæg har langt højere emissionsfaktorer end andre individuelle opvarmningskilder og kollektiv varmeforsyning.

 

For tidlige dødsfald og sygelighed

Det totale årlige antal tilfælde af for tidlige dødsfald i 2017 er omkring 76 i Frederiksberg Kommune på baggrund af udendørs luftforureningsniveauer baseret på både danske og udenlandske emissionskilder.

 

For tidlige dødsfald skyldes overvejende dødsfald forårsaget af langtidspåvirkning af partikelforurening, men også af udsættelse for NO2. En mindre del af dødsfaldene skyldes kortere tidsperioder med forhøjede koncentratio- ner (episoder) fx af ozon. En lille del skyldes SO2.

 

Skadevirkningerne af langtidspåvirkning af partikelforurening ophobes gen- nem hele livet fra fødsel til død hos alle, der er udsat for den. Langtidspåvirk- ningen kan være med til at fremkalde hjertekarsygdomme og luftvejslidelser. Derfor ses dødsfaldene især hos personer, der har været udsat for påvirkning i mange år, dvs. hos ældre og personer, der er særligt følsomme pga. forud- bestående sygdomme. Spædbørn er også særligt følsomme, men dødsfald blandt spædbørn udgør en meget lille del.

 

Antallet af for tidlige dødsfald som følge af langtidspåvirkning er en beregnet indikator ud fra antallet af tabte leveår. Et for tidligt dødsfald som følge af langtidspåvirkning svarer til 10,6 tabte leveår, og dette lægger til grund for værdisætningen og beregningen af omkostningerne af for tidlige dødsfald som følge af langtidspåvirkning. Omkostningerne ved for tidlige dødsfald som følge af korttidspåvirkning af luftforurening baseres på værdien af et statistisk liv.

Der er mange flere tilfælde af sygelighed, end der er tilfælde af for tidlige dødsfald. Eksempelvis er der omkring 71.000 dage med nedsat aktivitet (sygedage) som følge af luftforureningen i Frederiksberg Kommune. I beregningerne dækker sygelighed over hospitalsindlæggelser for luftvejslidelser og hjerte-karsygdomme, kronisk bronkitis og astma, samt dage med tabt arbejde og nedsat aktivitet (sygedage).

 

Selvom gældende grænseværdier for partikler, NO2 og ozon ikke er overskredet, er der stadigvæk en betydelig helbredsbyrde, da der også er helbredseffekter under grænseværdierne, som det fremgår af ovenstående.

 

Helbredseffekter i Frederiksberg Kommune fordelt på lokale emissionskilder Det er undersøgt, hvor meget de lokale emissionskilder i Frederiksberg Kommune bidrager til helbredseffekterne i Frederiksberg Kommune. Formålet med disse beregninger er at kvantificere, hvad de lokale emissionskilder i Fre- deriksberg Kommune betyder for helbredseffekterne i Frederiksberg Kommune.

 

Der er ca. 2 for tidlige dødsfald, som kan tilskrives emissionskilder i Frederiksberg Kommune i 2017. Sættes dette i forhold til det totale antal for tidlige dødsfald (76) pga. al luftforurening fra danske og udenlandske kilder, bidra- ger kilder i Frederiksberg Kommune til omkring 3% af alle for tidlige dødsfald i 2017. Dette betyder også, at omkring 97% af alle for tidlige dødsfald i Frederiksberg Kommune skyldes emissioner uden for Frederiksberg Kommune.

 

De to største lokale kilder til for tidlige dødsfald er vejtrafik (0,8 i 2017) og brændeovne (0,8 i 2017).

 

Emissioner fra Frederiksberg Kommune vil også give anledning til for tidlige dødsfald uden for kommunegrænsen.

 

Eksterne omkostninger pga. al luftforurening

De totale eksterne omkostninger i Frederiksberg Kommune pga. al luftforurening fra både danske og udenlandske emissionskilder er omkring 1,5 milliarder kr. i 2017.

 

De eksterne omkostninger skyldes primært partikler og NO2. Partikler omfat- ter primært emitterede partikler (PPM2,5), sekundært dannede uorganiske partikler (nitrat, sulfat og ammonium, tilsammen kaldet SIA), sekundært dan- nede organiske partikler (SOA) og havsalt (SS). De eksterne omkostninger pga. partikler er i alt 1,2 milliarder kr. i 2017 og 275 mio. kr. for NO2. Ozon og SO2 bidrager kun med hhv. 19 og 5 mio. kr.

 

Ozon er ikke direkte emitteret, men dannes i atmosfæren ud fra emissioner af NOx, kulbrinter og CO. Ozon er helbredsskadeligt, og er derfor også forbundet med eksterne omkostninger.

 

Hovedparten af de eksterne omkostninger skyldes for tidlige dødsfald, da værdisætningen for disse er relativt høj i forhold til fx sygelighed og sygedage.

 

Eksterne omkostninger af lokale emissionskilder

De vigtigste lokale kilder i Frederiksberg Kommune til helbredsrelaterede eksterne omkostninger i Frederiksberg Kommune er vejtrafik, som står for omkring 20 mio. kr. af de eksterne omkostninger, og brændeovne med 14 mio. kr. i 2017. Andre kildetyper, som giver et vist bidrag er affaldsbehandling med omkring 4 mio. kr., anvendelse af produkter (emissioner fra opløsningsmidler og emissioner fra industriens og befolkningens brug af produkter som fx kemikalier og maling) med omkring 3 mio. kr., og maskiner og redskaber i industri – inklusiv ikke-vejgående maskiner med omkring 1,5 mio. kr.