Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 338: Partikelprojektet 2018

Nøjgaard, J. K., Massling, A., Ellermann, T., 2019. The Particle Project 2018. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 18 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 338. http://dce2.au.dk/pub/SR338.pdf

Sammenfatning

I Partikelprojektet 2018 analyseres partikelantal og partikelstørrelsesfordeling på den landlige målestation RISØ, i bybaggrund i København (HCØ), målestationen HVID i forstaden Hvidovre samt på en trafikeret gade i København (HCAB). Endvidere bestemmes måletidsserier af PM2.5 og PM10, dvs. masse-koncentrationer af partikler med diameter mindre end hhv. 2.5 og 10 µm. PM2.5 og PM10 måles med Tapered Element Oscillating Microbalance (TEOM) på gadestationerne HCAB og AARHG i hhv. København og Aarhus. Herudover måles også elementært kulstof, EC, i PM2.5 på RISØ, HVID, HCAB og HCØ.

Regionale og langtransporterede partikler antages at bidrage i udtalt grad til partikelantallet i PM1, dvs. partikler med diameter mindre end 1 µm. Den relative forekomst af disse partikler forventes at være størst i landlig baggrund, dvs. på RISØ. Langtransporterede partikler bidrager imidlertid på alle typer målestationer, også målestationer tættere på lokale kilder. Andelen af lang-transporterede partikler er dog mindre på HVID, HCØ og især HCAB, hvor partikelforureningen fra brændeovne i fyringssæsonen, og trafikken især på HCAB bidrager med lokale forbrændingspartikler. Over en 10-årsperiode er der observeret faldende partikelantal på alle målestationer.

Antallet af partikler er steget fra 2017 til 2018 på HVID og HCAB, som er direkte påvirket af lokale menneskeskabte kilder. Omvendt er partikelantallet faldet på RISØ og HCØ, der ikke er direkte påvirket af lokale kilder. For begge effekter gælder det, at ændringer kan ses på antallet af både ultrafine partikler (i dette studie 41 - 110 nm), samt størrelsesklassen fra 110 – 478/550 nm. Partikelantallet var højere i forstaden HVID end i bybaggrund på HCØ i 2016 og 2017. Forskellen skyldes sandsynligvis flere brændeovne i området, der især påvirker målingerne i den koldere del af året. Det omvendte er tilfældet i 2018, hvilket formodentlig er et artifakt som følge af den ukomplette tidsserie, måleusikkerhed og variationer i meteorologi. Tilsvarende findes det, at partikelantallet på HCØ overstiger det på RISØ, samt at partikelantallet på HCAB overstiger HCØ og HVID.

Koncentrationen af PM2.5 på HCAB blev målt med TEOM, hvor årsgennemsnittet for 2018 var det samme som for 2017 (10 µg/m3), men i de foregående år er aftaget støt siden målingerne blev påbegyndt i 2002 (17 µg/m3). PM10 på HCAB, RISØ og AARHG er derimod aftaget 5-8% fra 2017 – 2018, men ikke over længere tidsserier. Siden fælles TEOM målinger af PM10 blev igangsat på RISØ og HCAB i 2011 (hhv. 14 og 31 µg/m3) er niveauet i målingerne uændret (i 2018 er niveauerne således igen hhv. 14 og 31 µg/m3), dog med nogen variation årene imellem.

Årsmidlerne for EC udgjorde 0,29 µg/m3 på RISØ, 0,35 µg/m3 på HCØ samt 0,40 µg/m3 på HVID i 2018. En langt højere koncentration blev dog målt på HCAB (1,13 µg/m3). Både bybaggrund og forstad var forhøjet i forhold til den landlige station RISØ, hhv. 22% og 39% forhøjet i 2018. Mere end 9 års data ligger til grund for tidsserien på RISØ, hvor årsmidlen fra 2010 – 2018 udgør 0,32 µg/m3, hvilket varierer fra 0,18 µg/m3 i sommermånederne juni, juli og august til 0,45 µg/m3 i vintermånederne december, januar og februar. På HCAB er EC i PM2.5 aftaget støt siden 2010, mens kun små ændringer er observeret på RISØ og HCØ.