Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 336: Status for overvintrende fløjlsænder og havlitter i danske farvande

Petersen, I.K., Sørensen, I.H., Nielsen, R.D., Fox, T. & Christensen, T.K. 2019. Status for overvintrende fløjlsænder og havlitter i danske farvande. En analyse af bestandsudviklingen og årsager til forandringer. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 52 s. - Videnskabelig rapport nr. 336
http://dce2.au.dk/pub/SR336.pdf

Sammenfatning

I perioden fra december 2016 til april 2018 undersøgte DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (AU), i samarbejde med Danmarks Jægerforbund, status for bestandene af havlit og fløjlsand i danske farvande for Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA). Undersøgelserne omfattede følgende emner:

·       Arternes antal og fordeling i danske farvande, set i et historisk perspektiv

·       Arternes kondition og fødevalg

·       Herkomsten af havlitter og fløjlsænder, overvintrende i danske farvande

·       Arternes alders- og kønsfordeling.

Fordelingen af overvintrende havlitter i danske farvande har ikke ændret sig markant imellem 1980-erne og 2016. Den vigtigste lokalitet for overvintrende havlitter i Danmark er Rønne Banke, vest og sydvest for Bornholm. Antallet af havlitter har fluktueret betydeligt i perioden, til dels på grund af forandringer i optællingsmetode. I vinteren 2013 skønnedes bestanden at være 48.500 til 63.500 individer, og i vinteren 2016 skønnedes 62.000 til 85.000 individer at overvintre i danske farvande.

Fordelingen af overvintrende fløjlsænder har siden 1980-erne ændret sig således at der i 2013 og 2016 blev registreret flere fløjlsænder i den sydøstlige del af Danmark end det tidligere har været tilfældet. Antallet af overvintrende fløjlsænder har fluktueret markant imellem år. Det blev vurderet at der i vinteren 2013 var 26.000 til 65.000 fløjlsænder i danske farvande, mens der for vinteren 2016 blev estimeret 10.000 til 24.000 individer.

Mens fløjlsændernes fødevalg langt overvejende var muslinger og snegle, var havlitters fødevalg mere varieret. Muslinger og snegle udgjorde en stor del af havlitternes føde, men krebsdyr og små fisk indgik markant i deres fødevalg.

Vægten af fløjlsand hanner (gennemsnit 1631 g ± 103.5 SD) og hunner (1472 ± 109.9 SD) fra dette projekt var statistisk signifikant lettere end gennemsnittene for historiske fløjlsandevægte (1707 og 1526, t122 = -8.1, P <0.001 og t30 = -2.7, P <0.01). Havlit hanner (gennemsnit 803 ± 60.2 SD) var statistisk signifikant tungere end data fra de historiske data (768, t49 = 8.5, P <0.001), hvorimod der ingen statistisk signifikant forskel var på vægten af havlit hunner i dette projekt og historiske data (719 ± 69.6 and 720, t22 = -0.07, P >0.05). Alle de registrerede forskelle er imidlertid < 5 % (0,1 til 4,6), og således sandsynligvis uden biologisk betydning.

Fuglenes konditionsindeks kunne klassificeres som værende moderat til højt. Metoden til konditionsmåling har ikke tidligere været anvendt til at klassificere konditionen hos havdykænder. Resultaterne må derfor betragtes som ”base-line” informationer, og kan således anvendes til fremtidige sammenligninger af konditionen for havlitter og fløjlsænder.  De gennemsnitlige konditionsindex for fløjlsand var 5,3 og for havlit 5,4. Et mål for fuglenes brystmuskel status (”breast shape”) klassificeres på en skala fra 0 til 3. Her havde 92 % af fløjlsænderne og 77 % af havlitterne et indeks på ≥2. 

Der er langt flere hanner end hunner blandt de havlitter og fløjlsænder der overvintrer i danske farvande. Årlige beregninger af andelen af ungfugle i bestandene fra DCE’s vingeundersøgelser viste at den procentvise andel af ungfugle for begge arter var meget lav, hvilket stemmer overens med tilsvarende undersøgelser af havlit i Sverige. På trods af store årlige udsving blev der i perioden fra 1990 til 2016 vist en generel faldende andel af ungfugle i bestanden, og i de senere år med kun 1 – 2 ungfugle pr. adult hun. De fundne ungfugleprocenter giver anledning til bekymring, særligt set i lyset af den viste langtidsudvikling.