Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 335: Havfugle og havpattedyr i det vestlige Grønlandshav, august-september 2017

Boertmann, D., Kyhn, L.A. & Petersen, I.K. 2019. Seabirds and marine mammals in the western Greenland Sea, August-September 2017. Results from an aerial survey. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 36 pp. Scientific Report No. 335. http://dce2.au.dk/pub/SR335.pdf

Sammenfatning

Denne rapport beskriver resultaterne af fugleoptællinger foretaget fra fly over den grønlandske del af Grønlandshavet i august/september 2017. Optællingen var en del af baggrundsundersøgelses­programmet Strategic Environmental Study Program for the Northeastern Greenland area, som udføres i forbindelse med opdateringen af den strategiske miljøvurdering af olieaktiviteter i området (Boertmann & Mosbech 2012). Formålet var at lokalisere eventuelle koncentrationer af trækkende havfugle, som kan være sårbare overfor oliespild. Arbejdet er finansieret af de i området aktive olieselskaber, gennem de grønlandske råstofmyndigheder.

Optællingen foregik efter metoden ”distance sampling”, hvor der flyves langs parallelle ruter (transekter), her med 25 km afstand (Figur 3). Observationsplatformen var en DHC 6 (Twin Otter) fra det islandske selskab Nordlandair (Figur 1), og tre observatører talte op.

Den overfløjne del af Grønlandshavet er præget af drivis hele året, selvom isen på denne tid har den mindste udbredelse. I undersøgelsesperioden var der relativt lidt is sammenlignet med tidligere år (Figur 4).

Både fugle og havpattedyr blev registreret.

Antallet af observerede fugle var forbløffende lavt, sammenlignet med tæthederne i de vestgrønlandske havområder. Kun to arter – mallemuk og ride – var relativt talrige og vidt udbredte (Figur 5 og 7). Ismåger blev der kun set få af (Figur 8). Søkonger, som er vanskelige at opdage fra fly, blev fundet i højere koncentrationer i to områder (Figur 9) – formentlig ansamlinger af fældende fugle (jvf. Mosbech et al. 2012). Polarlomvier trækker i observationsperioden fra Svalbard mod overvintringsområder ud for Newfoundland og Sydvestgrønland og burde forekomme i det undersøgte område. Men ingen blev observeret, hvilket kunne tyde på, at deres trækruter ligger øst for undersøgelsesområdet. Denne antagelse støttes af sporinger af polarlomvier fra Svalbard (Steen et al 2013, SEATRACK).

Blandt havpattedyrene sås kun få sæler (Fig. 12), hvilket muligvis hang sammen med, at flyet havde en tydelig skræmmende effekt på disse. Mange hoppede i vandet fra isen eller dykkede foran flyet, så der kun sås ringe på vandoverfladen, hvor de havde været. Blandt de store bardehvaler (Figur 10) sås enkelte fin-, blå- og pukkelhvaler øst for kontinentalskrænten (i det relativt varme atlantiske vand) og fire grønlandshvaler (en øst for kontinentalskrænten og tre indenfor). Narhvaler sås i større antal i Dove Bugt (Figur 10). De 18 kendte landgangspladser for hvalros blev overfløjet, og der var dyr på kun fire af disse (Tabel 2).