Ejrnæs, R., Johannsen, V.K. & Heilmann-Clausen, J. (red) 2019. Kortlægning og overvågning af statens udpegninger af urørt skov og anden biodiversitetsskov. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 78 s. - Videnskabelig rapport nr. 328. http://dce2.au.dk/pub/SR328.pdf
Regeringen har med implementeringen af naturpakken udlagt 13.300 ha urørt skov og anden biodiversitetsskov, som vil blive indfaset over de næste 10 år i løvskovsegnene og 50 år i nåleskovsegnene. Naturstyrelsen har ønsket rådgivning om etablering af en baseline og forslag til en monitering af de udlagte skove med henblik på at kunne dokumentere effekterne på skovenes biodiversitet. Aarhus Universitet og Københavns Universitet har samarbejdet om at foreslå et moniteringsprogram som egner sig til at evaluere udviklingen af biodiversiteten i skovene som respons på disponeringen til urørt skov og biodiversitetsskov.
Baseret på en kortlægning af eksisterende naturdata fra de udpegede skove anbefaler vi et moniteringsprogram baseret på en stratificeret tilfældig stikprøve som repræsenterer de mange forskellige typer af bevoksninger, jordbund og geografi. Vi anbefaler at man gennemfører en hurtig baseline-monitering, så det biologiske og strukturelle udgangspunkt for de urørte skove og biodiversitetsskove bliver beskrevet grundigt, inden effekterne af indfasningen begynder at vise sig. Vi anbefaler at man så vidt muligt anvender metoder i overvågningen som også bruges i NOVANA og NFI, for at sikre størst mulig sammenlignelighed på tværs af de forskellige typer af overvågningsdata. Vi anbefaler at der også indsamles data fra kontrolskove med fortsat træproduktion. Vi anbefaler at man fremtidssikrer en baseline ved at indsamle materiale til DNA-sekvensering. Selvom metoderne endnu er dyre og begrænsede af den ufuldstændige opbygning af referencedatabaser, er der ingen tvivl om at DNA-sekvensering bliver en central del af fremtidens naturovervågning.
Vi anbefaler at der udlægges et netværk af 900 prøvefelter fordelt tilfældigt i 20 af de udpegede skovområder sådan at de dækker de geografiske, økologiske og driftsbetingede forskelle mellem skovene. Udlægningen vil blive fordelt jævnt efter om der er tale om naturskov (habitatnatur + §25 skov), moden skov (> 80 årige bevoksninger) og anden skov (ung skov eller ubevoksede arealer). Desuden vil prøvefelterne blive fordelt efter om der er tale om skov på lavbundsjord, løvskov af europæiske træarter på højbund, nåleskov af europæiske arter på højbund eller skov af eksotiske/oversøiske arter på højbund. Desuden anbefaler vi at udlægge 180 prøvefelter i fem kontrolskove som skal dække variationen i skove med fortsat træproduktion. Endelig anbefaler vi, at man reserverer en pulje af 50 prøvefelter til at udlægge i områder i de urørte skove, hvor der foregår særlige eksperimenter med naturgenopretning eller arealforvaltning.
Vi anbefaler at selve dataindsamlingen har tre niveauer. Niveau 1 er et minimumsniveau, som kan svare på om udlægget har betydet bedre levevilkår for skovens biodiversitet. Niveau 2 er en udvidelse, som kan svare på hvordan det fysisk-kemiske miljø har forandret sig samt hvordan sammensætning og diversitet af jordlevende arter og vedtilknyttede indikatorer har ændret sig. På niveau 2 indgår der altså arter, men vel at mærke kun et meget begrænset udvalg (25 arter) af træ- og vedboende svampe, mosser og laver samt indsamling af prøver til DNA-sekvensering af jord. På niveau 3 udvider vi anbefalingen til at omfatte en inventering af større artsgrupper som vedboende svampe, epifytiske laver og mosser og mobile arter som fugle, flagermus og bestøvende insekter. Desuden udvides det undersøgte område fra prøvefeltets cirkler med 5 m og 15 m radii til en cirkel på 2 ha (ca. 80 m radius), sådan at det også bliver muligt direkte at følge udviklingen i forekomsten af de truede arter, som er den direkte anledning til at udlægge urørt skov.
Analyse og rapportering af de indsamlede data foreslås gennemført under ledelse af Fagdatacenter for Terrestrisk Natur og Biodiversitet ved Aarhus Universitet i samarbejde med Center for Makroøkologi, Miljø og Klima og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Analysen omfatter i første omgang en sammenstilling og rapportering af biodiversitetsdata som funktion af strata, topografi og geografi. Analysen på niveau 1 omfatter også data om vegetationsstruktur fra den landsdækkende LiDAR-overflyvning. Når moniteringen gentages vil rapporteringen omfatte analyser af den tidsmæssige udvikling i biodiversitetsdata. Rapporteringen foregår digitalt og frit tilgængeligt.
