Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 314: Fugle 2012-2017. NOVANA.

Nielsen, R.D., Holm, T.E., Clausen, P., Bregnballe. T., Clausen, K.K., Petersen, I.K., Sterup, J., Balsby, T.J.S., Pedersen, C.L., Mikkelsen, P. & Bladt, J. 2019. Fugle 2012-2017. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 264 s. - Videnskabelig rapport nr. 314. http://dce2.au.dk/pub/SR314.pdf

Sammenfatning

Med igangsættelse af det Nationale program for Overvågning af VAndmiljø og NAtur (NOVANA) har Danmark fra 2004 fået en systematisk overvågning af de fugle, der udgør udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne.

 

I henhold til dette direktiv og Habitatdirektivet er der udpeget et netværk af særlige beskyttelsesområder, kaldet ”Natura 2000-områder” som rummer arter og naturtyper, herunder fugle, der har behov for beskyttelse inden for den Europæiske Union. For disse områder gælder det generelt, at de skal medvirke til at sikre den biologiske mangfoldighed både på nationalt og europæisk plan.

 

Delprogrammet for overvågning af fuglearter i NOVANA har det primære formål at overvåge de enkelte arters udbredelse og bestandsstørrelse samt udviklingsretning for at tilvejebringe et fagligt grundlag for at vurdere de enkelte arters bestandsudvikling både indenfor og udenfor fuglebeskyttelsesområderne og styrke den faglige baggrund for eventuelle foranstaltninger, der vurderes at ville kunne forbedre den enkelte arts status.

 

Overvågningen af fugle er gennemført for perioden 2004-2017 og omfatter dels alle de regelmæssigt forekommende ynglefuglearter, som er optaget på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, dels alle de trækfuglearter, som ligeledes indgår i udpegningsgrundlaget for et eller flere fuglebeskyttelsesområder.

 

Denne rapport præsenterer resultaterne af overvågningen foretaget i perioden 2012-2017, som er sket under NOVANA. Artsgennemgangen præsenterer arternes status, som den tegnes af det indsamlede overvågningsmateriale.

 

Da Danmark i 2019 har afrapporteret en database til EU-kommissionen i medfør af Fuglebeskyttelsesdirektivets Artikel 12, er artsgennemgangene i denne rapport udvidet med informationer om fuglebestandenes korttids- og langtidstrend og ændringer i deres udbredelse.

 

Rapporten her giver detaljerne for alle NOVANA-arterne, og resultaterne er sammenfattet i let overskuelige tabeller og diagrammer af Fredshavn m.fl. (2019), der også omhandler en lang række ynglefuglearter, som ikke overvåges i NOVANA-programmet. 

 

Der er i perioden 2012-2017 moniteret 45 ynglefuglearter fordelt på tre overvågningsprogrammer: Intensiv 1, Intensiv 2 og Ekstensiv. Den intensive overvågning er monitering af bestandsstørrelser, mens ekstensiv overvågning er monitering af udbredelse for arter, der ikke er specielt tilknyttet Natura 2000-områder.

 

Den intensive overvågning efter Intensiv 1 omfatter arter, som forekommer i eller vender tilbage til kendte lokaliteter. Af de 20 arter i Intensiv 1-programmet har de otte arter faldende bestande, bl.a. klyde og engryle, otte arter er stabile eller fluktuerende, fx plettet rørvagtel og tinksmed, mens trane og skestork samt yderligere to arter har haft stigende bestande.

 

Intensiv 2 programmet omfatter meget sjældne arter, uregelmæssigt ynglende arter og arter, hvis forekomst ikke kan forudsiges. Her har otte ud af 14 arter stigende bestande, fx rød glente og kongeørn, mens sort stork og markpiber ikke længere yngler i Danmark. De resterende arter har stabile eller fluktuerende bestande.

 

De Ekstensivt overvågede arter har alene været overvåget gennem indrapporterede data i DOFbasen. Ingen af de ekstensivt overvågede arter har i perioden været i tilbagegang. Arter som natravn og isfugl har til gengæld været stabile, mens stor hornugle og blåhals har haft stigende udbredelse.

 

I rapporten præsenteres endvidere data fra overvågningen af 47 arter af trækfugle, hvor to behandles på underartsniveau (sædgås og knortegås), hvorfor i alt 49 taxa bearbejdes.

 

Af disse overvåges 36 arter/racer ved midvinter, hvor langtidsudviklingen i arternes antal viser at tre arter har været i tilbagegang, troldand, bjergand og ederfugl. 15 arter har stabile eller fluktuerende antal, fx knopsvane, hvinand, stor og toppet skallesluger. 13 arter er i fremgang, bl.a. sangsvane, næsten alle arter af gæs og flere arter af svømmeænder samt lille skallesluger. For syv arter er status svær at vurdere, det gælder især udpræget marine arter som fx lommer, nogle af de marine dykænder og alkefugle, For alle marine arter vil en efterfølgende modellering af data kunne påvise eventuelle ændringer mere præcist. Mange af de overvintrende arter af vandfugle fluktuerer i antal afhængigt af vinterens hårdhed, hvor der er små antal i kolde vintre og høje i milde. Det gælder fx pibesvane, flere af svømmeænderne og blishøne, hvor sidstnævnte dog synes at være i markant tilbagegang de senere år, på trods af et forholdsvist mildt vejrlig. 

 

Resultaterne for flere arter, der overvåges på andre årstider end midvinter, præsenteres også, hvor især vadefuglene er i fokus, da denne artsgruppe på nær enkelte arter, ikke overvintrer i landet. De fleste af vadefuglene forekommer i fluktuerende antal, men klyde og almindelig ryles synes at være i tilbagegang.

 

I sensommeren 2012 blev der gennemført en landsdækkende fældefugletælling. Tællingen gennemføres kun hvert sjette år. Antal og fordeling af knopsvaner var stort set lig på tællingen i 2006 og må siges at være stabilt. Fordelingen af fældende havdykænder var uændret, mens antallet af havdykænder for flere arter var lidt lavere.

 

Efterårstællingerne af bl.a. svømmeænder fremviser også stabile eller stigende bestande for hele denne artsgruppe i de senere år.

For Artikel 12 afrapporteringen henvises endvidere til Fredshavn, J.R., Holm, T.E., Sterup, J., Pedersen, C.L., Nielsen, R.D., Clausen, P., Eskildsen, D.P. & Flensted, K.N. (2019). Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark - 2019. Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s. - Videnskabelig rapport nr. 363. http://dce2.au.dk/pub/SR363.pdf