Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 312: Pattedyrs brug af større faunapassager i Vendsyssel

Elmeros, M. & Hansen, T.S. 2019. Pattedyrs brug af større faunapassager i Vendsyssel. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 54 s. - Videnskabelig rapport nr. 312.
http://dce2.au.dk/pub/SR312.pdf

Sammenfatning

Vejanlæg fragmenterer landskabet og forringer fauna­ens muligheder for at vandre frit og udnytte de spredte ressourcer og levesteder i naturen. For at reducere vejenes negative effekter på de fritlevende, vilde dyrs levevilkår og bestande anlægges faunapassager. Faunapassagerne medvirker til at defragmentere landskabet og sikre sammenhængen i naturen for de vilde bestande. Dyrenes brug af faunapassager kan dog ændre sig over tid i positiv eller negativ retning som følge af ændringer i arealanvendelsen omkring faunapassagerne, bestandsstørrelser i området, forholdene på faunapassagerne, mv. 

Der blev anlagt faunapassager på motorvejene mellem Nørresundby og hhv. Hirtshals og Frederikshavn i perioden 1996-2004. Pattedyrs brug af faunapassagerne på motorvejene i Vendsyssel blev undersøgt over 12 måneder i 2005-2006. Vi gentog undersøgelsen af syv større faunapassager (tre tørre underføringer ved Dybvad, Sulbæk og Vestbjerg; tre våde underføringer ved Lindholm Å, Ryå og Sæby Å samt én overføring ved Jyske Ås) i 2017-2018. De udvalgte faunapassager er anlagt for at skabe passagemuligheder over eller under motorvejene for store og mellemstore pattedyr.

Formålet med undersøgelsen i 2017-2018 var 1/ at dokumentere hvilke arter, der bruger faunapassagerne i dag og sammenhængen med sammensætningen af det omkringliggende landskab, 2/ at undersøge udviklingen i arternes brug af faunapassagerne siden 2005-2006, og 3/ at sammenligne forskellige registreringsmetoder (sporbaner i sand­bede og vildtkameraer).

De store og mellemstore pattedyrs brug af faunapassagerne blev registreret med sandbede, hvor antallet af sporbaner blev opgjort i fire døgn hver måned, og med vildtkameraer på alle døgn hver måned fra september 2017 til august 2018.

Store og mellemstore pattedyrs brug af faunapassager

Alle de store og mellemstore pattedyrarter, der forekommer i Vendsyssel, blev registreret på faunapassagerne med vildtkameraerne i 2017-2018. De almindeligste arter var rådyr, ræv og husmår. På overføringen ved Jyske Ås var der en høj aktivitet (antal passager per døgn) af dådyr. Ellers blev dådyr og krondyr kun registreret sporadisk på enkelte andre faunapassager. Ræveaktiviteten var højest ved Sulbæk og Jyske Ås og lavest ved Ryå. Grævling blev registreret på alle faunapassagerne, men aktiviteten var især høj ved Lindholm Å. Odder blev registreret i alle underføringerne, men mest regelmæssigt ved de våde faunapassager. Hare blev overvejende registreret ved Ryå og Sæby Å, og meget fåtalligt ved de tørre underføringer. Kat, hund og mennesker blev registreret på alle faunapassagerne.

De landskabstyper, der bedst forklarede variationen i aktiviteten af store og mellemstore pattedyrarter på faunapassagerne, var arealet af og afstand til skov og marker samt landskabets heterogenitet. Et højt skovdække tæt på faunapassagerne gav høj aktivitet af hjorte og ræv. For rådyr var aktiviteten dog bedst forklaret med heterogeniteten af landskabet omkring faunapassagerne. Aktiviteten var generelt negativt korreleret med arealet af marker og positivt korreleret med afstanden til marker.

Der var stor forskel på aktiviteten af arter og artsgrupper på de enkelte faunapassager. Aktiviteten på de enkelte faunapassager kan være meget variabel pga. lokale forhold, fx forekomsten af hundyr med unger i området ved faunapassagen, eller hvis den ligger på grænsen mellem to territorier for en art, som fx grævling. På grund af det forholdsvis lave antal undersøgte faunapassager er analyserne af sammenhængen mellem aktiviteten af arter og artsgrupper og det omgivende landskab meget følsom over for sådanne faktorer.

Aktiviteten før og nu

Sporbaner i sandbede viste, at aktiviteten af hjortedyr på faunapassagerne var fordoblet i 2017-2018 i forhold til 2005-2006, mens aktiviteten af større rovdyr (ræv, mårhund, grævling og odder) og mindre rovdyr (husmår, ilder lækat og amerikansk mink) var halveret. Fordoblingen i aktiviteten af hjortedyr skyldes primært en markant fremgang af dådyr, specielt på Jyske Ås. Rådyraktiviteten steg med to tredjedele i forhold til det tidligere niveau. I 2017-2018 undersøgelsen blev der registret enkelte krondyr, hvilket ikke var tilfældet i 2005-2006. Generelt faldt aktiviteten af ræve til en tredjedel af tidligere, mens aktiviteten af grævlinger mere end fordobledes. Husmåraktiviteten udgjorde hovedparten af registreringerne af mindre rovdyr. Aktiviteten af husmår i 2017-2018 var kun knap halvdelen af aktiviteten i 2005-2006. Ændringerne i aktiviteten varierede dog meget mellem de enkelte faunapassager for alle arter og artsgrupper.

Udvikling i jagtbare arters brug af faunapassagerne fra 2005-2006 til 2017-2018 svarede generelt til udviklingen i udbyttetal fra vildtudbyttestatistikken. Vildtudbytte anvendes ofte som et indeks for arternes bestandsudvikling. Aktiviteten og bestandene steg for krondyr, dådyr og rådyr, mens den faldende aktivitet for ræv og husmår følger tilbagegange i bestandene af de to arter. For hare ses dog en modsatrettet udvikling i aktiviteten og vildtudbyttet. Overordnet stemmer den kvantitative udvikling i bestandene og aktiviteten overens for rådyr, ræv og husmår (krondyr og dådyr kunne ikke testes), men det dækker over store forskelle i udviklingen af aktiviteten på de enkelte faunapassager, hvor der for samme art var fremgange på nogle faunapassager og tilbagegange på andre.

Registreringsmetoder

Sandbedene registrerede generelt en højere aktivitet af hjortedyr, rådyr og større rovdyr på faunapassagerne end vildtkameraerne over de fire døgn, hvor der blev registreret sporbaner i sandet. Forskellene var dog kun signifikante på faunapassagen ved Sæby Å. Kameraerne registrerede aktiviteten hvert døgn i hele måneden. Samlet registrerede kameraerne flere arter pr. måned end sandbedene i samme måned.

Vildtkameraer kan registrere aktiviteten af dyr over længere perioder uden at forstyrre aktiviteten på faunapassagerne. Opstillingen og indstillingen af kameraer kan formentlig optimeres, så de registrerer aktiviteten mere effektivt sammenlignet med sandbedene. Omkostningerne ved at anvende kameraer er mindre, og de giver større sikkerhed på artsbestemmelse og vurderingen af antallet af individer end sporbaner i sand gør.

Effekten af menneskelig forstyrrelse på dyrenes brug af faunapassagerne blev analyseret ved at sammenligne aktiviteten i den uge, hvor der blev registreret spor i sandbedene, med aktiviteten i de efterfølgende uger frem til næste tilsyn af sandbedene. Aktiviteten af hjortedyr, mellemstore rovdyr og hare på faunapassager steg i ugerne efter ugen med daglig menneskelig aktivitet i faunapassagerne i forbindelse med registrering af sporbaner i sandbedene.

Syntese og anbefalinger

  • De større faunapassager i Vendsyssel anvendes af alle store og mellemstore pattedyrarter. Faunapassagerne medvirker dermed til at sikre sammenhængen i naturen for fritlevende bestande på tværs af de barrierer, som motorvejen danner i landskabet.
  • Pattedyrenes brug af faunapassagerne er størst, hvis de ligger nær dyrenes levesteder, fx skov hvor der er plads til de vilde dyr og lav forstyrrelsesgrad af mennesker, mens åbne landbrugsområder omkring faunapassagerne ikke fremmer deres effektivitet.
  • Ændringer i jagtbare arters brug af faunapassagerne over tid er korreleret med ændringer i bestandsstørrelser, men lokale forhold omkring en faunapassage kan have stor betydning for aktiviteten i det enkelte år.
  • Arters udbredelsesområder udvikler sig over tid. Derfor bør vejanlæg, inkl. faunapassager, planlægges, så faunapassagerne tilgodeser arter, der kan forventes at forekomme i et område i hele vejanlæggets levetid. Store faunapassager kan tilgodese flere arters og artsgruppers behov for passagemuligheder og har højere effektivitet for store og mellemstore pattedyr.
  • Kameraer kan registrere dyrenes brug af faunapassager uden at påvirke dyrenes adfærd. Desuden giver kameraer mulighed for at identificere arter, som ikke kan bestemmes på spor. Det anbefales fremover at anvende kameraer ved undersøgelser af store og mellemstore pattedyrs brug af faunapassager.
  • Mennesker på faunapassager reducerer deres effektivitet. Derfor skal menneskers adgang og færdsel undgås på og omkring faunapassager. Kombineret brug bør kun tillades på meget brede faunapassager (>50m), hvor den menneskelige færdsel skal være afgrænset til en sti/vej i den ene side af faunapassagerne og afskærmet fra arealerne til faunaen.