Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 309: Vandmiljø og Natur 2017

Jensen, P.N., Boutrup, S., Jung-Madsen, S., Hansen, A.S., Fredshavn, J.R., Nielsen, V.V., Svendsen, L.M., Blicher-Mathiesen, G., Thodsen, H., Hansen, J.W., Ellermann, T., Thorling, L. & Skovmark, B. 2019. Vandmiljø og Natur 2017. NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 48 s. - Videnskabelig rapport nr. 309
http://dce2.au.dk/pub/SR309.pdf

Sammenfatning

Sammenfatningen er af hensyn til overskueligheden gjort meget kort. Det betyder, at datagrundlaget, forbehold i forhold til f.eks. usikkerheder på resultater eller særlige forhold i enkeltår ikke er medtaget, men skal findes i de faglige baggrundsrapporter. Det er derfor nødvendigt at konsultere disse fagrapporter, såfremt resultaterne skal bruges i f. eks. en beslutningsproces.

Rapporteringen af data fra 2017 er fortsat præget af de fejlanalyser af total N og total P, som blev foretaget i overfladevand i 2016 og dele af 2017 (se Larsen et al, 2018). Det betyder, at der kun er rapporteret resultater for total kvælstof (TN) og total fosfor (TP) i vandløb (inkl. stoftransport) for 2017, hvor det har været muligt at genoprette data. For alle andre vandtyper (hav, sø m.m.) har det ikke været muligt at rapportere total N og P. Derimod er der ikke fejl i analyserne af nitrat og fosfat, hvorfor disse indgår i årets rapport, hvor det er relevant.

Der er samme type fejl i analyserne af total N og P fra perioden 2007-14 inkl. Der er foretaget en foreløbig genopretning af data, som danner grundlag for beregning af stoftransporten af N og P i denne rapport. Det forventes, at der kan ske en genopretning af data fra perioden 2007-14 i løbet af 2019.

Næringsstoffer

Der er siden 1990 generelt sket en reduktion på knap 50 % i indhold af kvælstof i overfladevandsmiljøet. Dette hænger overordnet godt sammen med reduktion i kilderne, her angivet som udviklingen i gødningsanvendelsen og i udledning fra rensningsanlæggene. Kvælstofoverskuddet (tilført minus høstet) steg fra 2015 til 2016, men er faldet igen i 2017. Eventuel effekt af ændringer i kvælstofoverskuddet på udvaskningen af kvælstof vil være afhængig af en række faktorer, heriblandt efterafgrøder.

Den samlede kvælstoftilførsel fra land til havet var i 2017 ca. 64.000 ton N – mod 62.000 ton N i 2016. Såfremt der tages højde for nedbør m.m. (normaliseret) var tilførslen i 2017 på ca. 60.000 ton N, som er stort set det samme som i 2016, hvor den var 59.000 ton N.

Det er endnu for tidligt at vurdere den samlede effekt af det øgede forbrug af kvælstof og de kompenserende efterafgrøder, der blev muliggjort med Fødevare- og landbrugspakken i 2015.

Kvælstoftilførslen med nedbør er indregnet i den samlede kvælstoftilførsel fra land og har været på samme niveau de seneste knap 10 år.

For fosfor er sammenhængene noget anderledes. Der har siden 1990 været en markant reduktion i fosforindhold i overfladevandet på 50-60 %, som alene er båret af en forbedret spildevandsrensning – primært på de store rensningsanlæg – frem til ca. år 2000. Den samlede fosfortilførsel til havet var i 2017 ca. 2.500 ton – stort set den samme som i 2016, hvor den var ca. 2.300 ton P.

Metaller og organiske miljøfarlige stoffer

Overfladevand og jord tilføres væsentlig mere zink med nedbør end nogen af de andre metaller. Kobber er de seneste tre år blevet tilført i næststørst mængde.

Pesticider er blandt de organiske miljøfarlige stoffer i overvågningen. Ligesom de foregående år blev pesticidet prosulfocarb fundet i størst mængde blandt de 19 stoffer, der er målt for i nedbør. Depositionen var størst om efteråret, dvs. lige efter sprøjtesæsonen. I 2017 er der for første gang gennemført kontinuerlig måling af pesticider i luften, heriblandt prosulfocarb. Ligesom i nedbøren blev de højeste koncentrationer i luften fundet om efteråret.

Luft

I 2017 var der ingen overskridelser af grænseværdier for kvælstofdioxid og partikler. AEI-værdien (Average Exposure Indikator) bestemmes som tre års gennemsnit af PM2,5-koncentrationen i bybaggrund. Denne værdi er faldet med omkring 30 % siden 2010. Målværdien (15% reduktion fra 2010 til 2020) er således nået.

Ozonkoncentrationerne i 2017 var på niveau med tidligere år. Tærsklen for information af befolkningen om høje ozonniveauer (180 µg/m3 som timemiddelværdi) blev ikke overskredet i 2017.

Grundvand

Vandmiljøhandlingsplanerne har haft effekt på grundvandets nitratindhold. Det afspejles i en tydelig sammenhæng mellem nitratindholdet i det iltholdige grundvand og overskuddet af kvælstof ved landbrugsproduktionen et givent år. De seneste 10 prøvetagningsår har nitratindholdet i det iltholdige grundvand i gennemsnit varieret omkring kravværdien. I 2017 var den målte gennemsnitsværdi i det iltholdige grundvand på det hidtil laveste niveau i overvågningsperioden.

Der blev i 2017 fundet et eller flere pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider i 32,5 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen. Kravværdien på 0,1 µg/l var overskredet i 10,5 % af indtagene. Der var i de fleste tilfælde tale om pesticider eller nedbrydningsprodukter heraf, som det ikke længere er tilladt at anvende. Resultaterne i 2017 adskiller sig fra tidligere resultater, idet der i 2017 også blev undersøgt for nedbrydningsprodukter fra ukrudtsmidlet chloridazon, som det har været forbudt at anvende i Danmark siden 1996, og for nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol, som stammer fra triazol-svampemidler. Begge stofgrupper blev fundet med højere fundhyppigheder end tidligere observeret for andre stoffer.

Marine områder

Udbredelsen af iltsvind var i september 2017 betydeligt mindre end i 2016. Udbredelsen af iltsvind i september har varieret noget de seneste ti år med den mindste udbredelse i 2010-2012 og den største udbredelse i 2008 og 2016. Vind og temperatur har væsentlig indflydelse på variationen i udbredelsen af iltsvind, men tilførslen af næringsstoffer er en grundlæggende faktor for, at der kan opstå udbredt iltsvind. 

Mængden af planktonalger i kystvandene målt som klorofyl a var på næsten samme niveau som i 2016 og dermed højere end de forudgående år. Niveauet svarede til niveauet i 1990’erne og i 2000’erne.  Udbredelsen af planter i havet (ålegræs og tang) er øget væsentligt i løbet af de seneste 10 år i de fleste områder, men den positive udvikling er i flere områder stagneret i de seneste år.  Bundfaunaen i de åbne indre farvande har vist fremgang i antallet af arter siden et lavpunkt i 2008, mens der i 2017 fortsat var indikationer på dårlige forhold for bundfaunen i Nordsøen og Skagerrak og en del kystnære områder. Der er således lidt forskelligartede signaler i forhold til udviklingen de seneste ca. 10 år i de marine parametre.

Naturtyper og arter

Beskrivelse af data fra overvågning af terrestriske naturtyper og arter findes på hjemmesiden http://novana.au.dk/. Hjemmesiden er i 2017 suppleret med en beskrivelse af overvågningen af 10 skovnaturtyper og deres overvågningsparametre.

Generelt er de danske habitatskovtyper præget af en forstlig drift med få store træer, få træer med hulheder og råd og en lav mængde dødt ved. Der er tegn på at skovtyperne generelt bliver mørkere, og at særligt bøgeskovtyperne bliver mere artsfattige. Geografisk set er der kun mindre regionale forskelle i skovenes tilstand, og der er ingen væsentlige forskelle i tilstanden inden for og uden for habitatområderne.