Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 281: Det danske overvågningsprogram for luftkvalitet. Årlig sammenfatning for 2017

Ellermann, T., Nygaard, J., Nøjgaard, J.K., Nordstrøm, C., Brandt, J., Christensen, J., Ketzel, M., Massling, A., Bossi, R. & Jensen, S.S. 2018. The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for 2017. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 83 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 281. http://dce2.au.dk/pub/SR281.pdf

Sammenfatning

Rapporten præsenterer resultater for 2017 fra Overvågningsprogrammet for luftkvalitet i danske byer. Programmet, som udføres af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet, er baseret på målinger ved ni målestationer placeret i de fire største danske byer samt ved to baggrundsmålestationer udenfor byerne og en station i et forstadsområde. Disse måleresultater suppleres med resultater fra modelberegninger udført med DCE’s luftkvalitetsmodeller.

Formålet med programmet er at overvåge luftforurening af betydning for sundhed. Målingerne udføres i overensstemmelse med EU’s luftkvalitetsdirektiver. I henhold til disse og øvrige danske behov måles koncentrationer af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx/NO2), massen af partikler mindre end 10 (PM10) og 2,5 mikrometer (PM2,5), partikelantal, benzen (C6H6), toluen (C7H8), carbonmonoxid (CO), ozon (O3), udvalgte tungmetaller (fx bly (Pb), arsen (As), cadmium (Cd), kviksølv (Hg), nikkel (Ni)) og polyaromatiske kulbrinter (PAH’er) samt udvalgte flygtige kulbrinter (VOC’er), der kan føre til dannelse af O3. Målingerne og modelberegningerne anvendes til at vurdere om EU’s grænseværdier for luftkvalitet er overholdt. Rapporten beskriver endvidere udviklingen i koncentrationerne. Samtidigt tjener resultaterne fra måleprogrammet som grundlag for vurdering af kilderne til luftforureningen i Danmark, vurdering af effekt af reduktionstiltag og som grundlag for en række videnskabelige undersøgelser, fx vurdering af små partiklers effekt på sundheden.

Der er fastsat grænse- og målværdier for flere af de målte stoffer. Grænseværdierne skal være overholdt fra 2005, 2010 eller 2015 alt efter hvilke stoffer, det drejer sig om. En detaljeret beskrivelse af gældende mål- og grænseværdier og deres gennemførelse i dansk lov findes i en bekendtgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet (2016). Bekendtgørelsen er baseret på det 4. datterdirektiv om tungmetaller og PAH’er (EC 2005) samt EU’s luftkvalitetsdirektiv fra 2008 (EC 2008). En af de væsentligste ændringer i direktivet fra 2008 i forhold til de tre første datterdirektiver (1999, 2000 og 2002) er, at der stilles krav om målinger af de fine partikler (PM2,5), og at der er indført en grænseværdi for PM2,5, som skulle overholdes fra 2015.

I 2017 blev grænseværdien for NO2 som årsmiddelværdi ikke overskredet. Koncentrationerne af NO2 målt på gadestationerne i 2017 var faldet i forhold til koncentrationerne målt i 2016.  Modelberegninger viser et fald i koncentrationerne i NO2 som følge af fald i udledningerne fra navnlig trafikken. Endvidere indikerer modelberegningerne, at der ikke var overskridelse af grænseværdien i 2017, mens der i 2016 var overskridelser på 6 ud af 98 beregnede gadestrækninger i København, men ikke på udvalgte gadestrækninger i Aalborg.

PM10 overholdt grænseværdien på 40 µg/m3 som årsmiddelværdi på alle målestationer. Ligeledes var der ingen målestationer i måleprogrammet, hvor det tilladte antal overskridelser af den daglige middelværdi for PM10 (50 µg/m3 må ikke overskrides mere end 35 gange årligt) blev overskredet.

PM2,5 overholdt grænseværdien på 25 µg/m3 som årsmiddelværdi på alle målestationer. AEI-værdien (average exposure indikator, som er defineret som middel af tre års gennemsnit af årsgennemsnittet af PM2,5 i bybaggrund) er faldet med omkring 30% siden 2010. Dermed er målværdien (15 % reduktion) fastlagt i EU-direktivet (EC 2008) allerede nået.

Grundet tekniske vanskeligheder med de nye måleinstrumenter har det ikke været muligt at udføre målinger af de små partikler i området fra 11– 41 nm og derfor er data for 2017 foreløbige. Derfor angives antallet af partikler for 2017 i intervallet fra 41 – 550 nm.  Antallet af partikler var omkring 5.000 partikler per cm3 på gademålestationen H.C. Andersens Boulevard, hvilket er en faktor 2 højere end ved forstadsstationen Hvidovre samt en faktor 2,5 højere end både by- og land-baggrundsstationen hhv. HCØ og Risø. Siden 2002 har der været et fald på ca. 40% i antal partikel med diameter mellem 41 – 550 nm. Faldet er blandt andet sket som følge af indførelse af svovlfrie brændstoffer og krav om partikelfilter på alle nye dieselkøretøjer.

Ozonkoncentrationerne i 2017 var på niveau med tidligere år. Der er ikke fastsat egentlige grænseværdier for O3, men kun "målværdier" og ”langsigtede mål” (hensigtsværdier). Der var i 2017 ingen overskridelser af målværdierne for beskyttelse af sundhed, mens de langsigtede mål (120 µg/m3) blev overskredet på tre bybaggrundsstationer, København (ved H. C. Ørsted instituttet), Aarhus (lokaliseret ved den botaniske have) og Odense (på taget af Rådhuset). Målværdien for ozon trådte i kraft i 2010, mens de langsigtede mål endnu ikke er trådt i kraft og der er ikke taget beslutning om hvornår dette sker. Tærsklen for information af befolkningen om høje ozonniveauer (timemiddel 180 µg/m3) blev ikke overskredet i 2017.

De øvrige målte stoffer findes i koncentrationer under grænseværdierne, og for flere stoffer (fx benzen, svovldioxid og bly) er koncentrationerne faldet meget markant siden 1990.

Målinger af partikelbundet PAH blev fortaget på H.C. Andersens Boulevard i København. Middelværdien for benz[a]pyren var 0,18 ng/m3 og 0,29 ng/m3 på henholdsvis H.C. Andersens Boulevard og ved målestationen i Hvidovre. Målværdien på 1 ng/m3 var således ikke overskredet i 2017.

Målinger af 17 udvalgte VOC’er i bybaggrund i København viser koncentrationsniveauer, som spænder fra 0,03 µg/m3 til 0,87 µg/m3 i 2017. Disse VOC’er bidrager til den kemiske dannelse af O3 på europæisk plan, og målingerne skal først og fremmest understøtte den generelle forståelse af ozondannelsen i Europa. I Danmark skyldes størstedelen af O3 langtransport af luftforurening fra centrale og sydlige dele af Europa.

Grundet revision i måleprogrammet blev målinger af det kemiske indhold i PM2,5 i 2017 kun gennemført ved landbaggrundsmålestationen på Risø. Målingerne i 2017 er stort set uændrede.

Modelberegningerne af helbredseffekterne viser, at luftforureningen som gennemsnit for 2015-2017 er skyld i omkring 3.200 for tidlige dødsfald og en lang række andre negative helbredseffekter. Der er dermed omkring 400 færre for tidlige dødsfald sammenlignet med perioden 2014-2016. Årsagerne til dette er generelt faldende udledninger kombineret med lave ozonkoncentrationer i 2017, som følge af de meteorologiske forhold. Omkring 770 (24 %) af de for tidlige dødsfald skyldes danske kilder, mens resten hovedsageligt stammer fra det øvrige Europa. De eksterne omkostninger fra luftforurening beløber sig til omkring 25 milliarder kr. (omkring 3,3 milliarder euro). De negative helbredseffekter og de eksterne omkostninger er faldet med omkring 40% siden 1988-1990. Beregningerne af helbredseffekterne er behæftet med betydelige usikkerheder bl.a. fordi modelberegningerne underestimerer partikelkoncentrationerne sammenlignet med målingerne og fordi nyere resultater indikerer, at der kan være en selvstændig sundhedseffekt af NO2, hvilket endnu ikke er implementeret i modelberegningerne.