Aarhus Universitets segl

Nr. 280: Militær arealanvendelse i et historisk perspektiv

Svenningsen, S., Levin, G. & Perner, M.L. 2018. Militær arealanvendelse i et historisk perspektiv. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 73 s. - Faglig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 280. http://dce2.au.dk/pub/SR280.pdf

Sammenfatning

Denne rapport undersøger den historiske landskabsudvikling af militærarealer i Danmark fra 1880’erne til i dag. Rapporten bygger på en kortlægning og afgrænsning af 113 nuværende eller tidligere militære arealer over 10 hektar. Den historiske udvikling i arealdække og arealanvendelse analyseres på baggrund af historiske topografiske kort. Resultatet viser, at udviklingen i arealdække og arealanvendelse kan grupperes i seks typiske udviklingsforløb. De seks udviklingsforløb danner udgangspunkt for en efterfølgende analyse af den nuværende arealanvendelse og indhold af biodiversitet på de 113 arealer. Resultaterne viser markante forskelle i arealanvendelsen og i indholdet af biodiversitet mellem militærarealer og det omkringliggende landskab og mellem de forskellige udviklingsforløb. De overordnede analyser af de 113 områder suppleres med et casestudie af Jægerspris Skydeterræn, hvor forskellige metoder og datakilder til analyser af den nutidige og historiske arealudvikling undersøges.