Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 274: Vandmiljø og Natur 2016. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning

Jensen, P.N., Boutrup, S., Fredshavn, J.R., Nielsen, V.V., Svendsen, L.M., Blicher-Mathiesen, G., Thodsen, H., Johansson, L.S., Hansen, J.W., Therkildsen, O.R., Holm, T.E., Ellermann, T., Thorling, L. & Holm, A.G. 2018. Vandmiljø og Natur 2016. NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 58 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 274. http://dce2.au.dk/pub/SR274.pdf

Sammenfatning

Sammenfatningen er af hensyn til overskueligheden gjort meget kort. Det betyder, at datagrundlaget, forbehold i forhold til f.eks. usikkerheder på resultater eller særlige forhold i enkeltår ikke er medtaget, men skal findes i de faglige baggrundsrapporter. Det er derfor nødvendigt at konsultere disse fagrapporter, såfremt resultaterne skal bruges i f. eks. en beslutningsproces

Rapporteringen af data fra 2016 har været præget af de fejlanalyser af total N og total P, som blev foretaget i overfladevand gennem hele 2016 (se Larsen et al, 2018). Det betyder, at der kun er rapporteret resultater for total N (TN) og total P (TP) i vandløb (inkl. stoftransport) for 2016, hvor det har været muligt at genoprette data. For alle andre vandtyper (hav, sø m.m.) har det ikke været muligt at rapportere total N og P. Derimod er der ikke fejl i analyserne af nitrat og fosfat, hvorfor disse indgår i årets rapport, hvor det er relevant.  

Der er muligvis også samme type fejl i analyserne af total N og P fra perioden 2008-14 inkl. Derfor er resultaterne fra denne årrække markeret med en gråfarvning som indikerer, at der kan være fejl i disse data, formentlig i form af for lave værdier. 

Der er i februar 2018 udgivet en rapport med omregningsfaktorer for vandløbsanalyserne fra 2016 så det på forskelligt geografisk niveau har været muligt at genoprette data for total N og total P (se Larsen et al, 2018). Arbejdet med genopretning af vandløbsdata har medført, at de sidste beregninger på data fra 2016 først kunne foretages i marts måned 2018. 

Næringsstoffer 

Der er siden 1990 generelt sket en reduktion på knap 50 % i indhold af kvælstof i overfladevandsmiljøet. Dette hænger overordnet godt sammen med reduktion i kilderne, her angivet som udviklingen i gødningsanvendelsen og i udledning fra rensningsanlæggene. Det er dog set en stigning i kvælstofoverskuddet (udbragt minus høstet) fra 2015 til 2016. 

Den samlede kvælstoftilførsel til havet var i 2016 ca. 62.000 ton N. Såfremt der tages højde for nedbør m.m. (normaliseret) var tilførslen i 2016 på ca. 59.000 ton N mod ca. 62.000 ton N i 2015.  

For fosfor er sammenhængene noget anderledes. Der har siden 1990 været en markant reduktion i fosforindhold i overfladevandet på 50-60 %, som alene er båret af en forbedret spildevandsrensning – primært på de store rensningsanlæg – frem til ca. år 2000. Denne udvikling vurderes ikke at være ændret væsentligt som følge af analysefejlene, idet reduktionen primært er sket forud for 2008. Den samlede fosfortilførsel til havet var i 2016 ca. 2.300 ton – noget mindre end i 2015, hvor den var 3.100 ton P. 

Metaller og organiske miljøfremmede stoffer 

Zink er blandt de metaller, der er fundet mest af i sediment fra vandløb og søer, og er samtidig det metal, der tilføres i størst mængde med nedbør. Ud over zink er det metallerne nikkel, kobber og bly, der er fundet i de højeste koncentrationer i vandløb og søer. I enkelte tilfælde var koncentrationerne i vandfasen i vandløb højere end miljøkvalitetskravene for de tre metaller. 

Pesticider er blandt de organiske miljøfremmede stoffer i overvågningen. Ligesom de foregående år blev pesticidet prosulfocarb fundet i størst mængde blandt de 19 stoffer, der er målt for i nedbør. Stoffet var også blandt de stoffer, der blev fundet i vandløbsvand.  

Blandt de organiske stoffer i overvågningen er bromerede flammehæmmere, som i 2016 og de foregående år er fundet i fisk fra marine områder i koncentrationer, der var højere end miljøkvalitetskravet. De senere års tendens til faldende koncentrationer af TBT i marine områder ser ud til at være fortsat i 2016.  

Luft 

De væsentligste konklusioner fra overvågningsprogrammet for luft i 2016 er: 

  • I 2016 blev grænseværdien for kvælstofdioxid (NO2) overskredet på en (H.C. Andersens Boulevard) af de to gademålestationer i København. I resten af landet var der ingen overskridelser.
  • Der blev ikke fundet overskridelse af grænseværdierne for partikler.
  • Ozonkoncentrationerne i 2016 var på niveau med 2015. Tærsklen for information af befolkningen om høje ozonniveauer (180 µg/m3 som timemiddelværdi) blev overskredet i 2016 på stationen på Risø. Miljøstyrelsen informerede offentligheden om de høje ozonniveauer.
  • Der er ikke nogen udvikling i depositionen af kvælstof i de seneste år. 

Grundvand 

Vandmiljøhandlingsplanerne har haft effekt på grundvandets nitratindhold. Det afspejles i en tydelig sammenhæng mellem nitratindholdet i det iltholdige grundvand og overskuddet af kvælstof ved landbrugsproduktionen et givent år.  De seneste 10 prøvetagningsår har nitratindholdet i det iltholdige grundvand i gennemsnit varieret omkring kravværdien. 

Der blev i 2016 fundet et eller flere pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider i 34 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen. Kravværdien på 0,1 µg/l var overskredet i 8,6 % af indtagene. Der var i de fleste tilfælde tale om pesticider eller nedbrydningsprodukter heraf, som det ikke længere er tilladt at anvende. 

Vandløb 

Andelen af vandløb i mindst god tilstand (godt 50 %) målt på smådyrene har de seneste ca. 5 år ligget stabilt – dog lidt lavere i 2016 formentlig som følge af en ufuldstændig dataindsamling i 2016. Dette er en væsentlig forbedring i forhold til for 20 år siden, hvor det lå på ca. 20%. 

Søer 

Udviklingen i centrale parametre som f.eks. klorofyl i søerne har generelt været svagt positiv igennem overvågningsperioden 1990-2016. De største forbedringer er set i de søer, som var mest forurenede ved starten af overvågningen omkring 1990. 

Marine områder 

Udbredelsen af iltsvind i 2016 var i august betydeligt mindre end i august året før, hvorimod udbredelsen i september 2016 var betydelig større end i 2015. 

Mængden af alger i kystvandene målt som klorofyl a var forøget i 2016 i forhold til de senere år og svarede til niveauet i 1990’erne og i 2000’erne.   

Udbredelsen af planter i havet (ålegræs og tang) er øget væsentlig i løbet af de seneste 10 år. 

Der er således lidt forskelligartede signaler i forhold til udviklingen de seneste ca. 10 år i de marine parametre. 

Naturtyper og arter 

Tidligere overvågningsresultater for terrestriske naturtyper findes på http://novana.au.dk/. Overvågningen af arter omfatter udvalgte plante- og dyrearter, som er omfattet af habitatdirektivet og ansvarsarter på den danske gulliste. I 2016 er der overvåget 3 havpattedyrarter og 4 karplantearter. I delprogrammet for vandløb er yderligere overvåget 3 lampretarter. Bestandene af spættet sæl og gråsæl har begge vist fremgang, men hvor bestanden af spættet sæl synes at have nået miljøets bæreevne, forventes gråsæl at gå yderligere frem. Bestandene af karplanterne mygblomst, gul stenbræk, enkelt månerude og fruesko er alle små og sårbare, og findes kun på et begrænset antal lokaliteter. Alligevel synes de små bestande at være relativt stabile.  

Overvågningen af Fuglebeskyttelsesdirektivets arter har i 2016 omfattet 17 ynglefuglearter og 39 trækfuglearter. Plettet rørvagtel er som ynglefugl gået kraftigt tilbage siden 1800-tallet, men synes nu at have haft glæde af de seneste års naturgenopretningsprojekter, og er fundet i de største bestande siden 2011. Bramgås er overvåget både som ynglefugl og som trækfugl. Bortset fra en stor ynglebestand på Saltholm og Peberholm, er der kun observeret 3 par i det øvrige land i 2016. Trækfuglebestanden af bramgås er derimod vokset stærkt til knap 250.000 fugle i marts måned 2016. Sangsvane findes også som både en fåtallig ynglefugl og store bestande på over 60.000 fugle i vinterperioden, hvor den har bl.a. har fået smag for spildkorn på korn- og majsmarker.