Ørberg, S.B., Groom, G.B., Kjeldgaard, A., Carstensen, J., Rasmussen, M.B., Clausen, P. & Krause-Jensen, D. 2018. Kortlægning af ålegræsenge med ortofotos - muligheder og begrænsninger. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 68 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 265. http://dce2.au.dk/pub/SR265.pdf
Kort over ålegræssets udbredelse er vigtige for optimal forvaltning af ålegræsenge og bidrager også til synergi mellem f.eks. Vandrammedirektivet, der inddrager ålegræs som indikator for god økologisk tilstand, og Fuglebeskyttelsesdirektivet, der har fokus på ålegræs som føde for vandfugle og derfor kræver kvantificering af udbredelsen. Ålegræssets øvrige økosystemfunktioner- og tjenester afhænger også af udbredelsesarealet.
Projektet testede muligheden for at opgøre ålegræssets udbredelse ud fra de landsdækkende flyfotos (ortofotos), som Aarhus Universitet (AU) i anden sammenhæng har købt rettigheder til. Med udgangspunkt i ortofotos fra somrene 2012, 2014 og 2016 i kombination med overvågningsdata om ålegræs videreudviklede projektet billedanalyseteknikker og analyserede ortofotos fra udvalgte, vigtige ålegræsområder: Nibe-Gjøl Bredninger i Limfjorden, Saltholm inkl. Amagers Øresundskyst mod Saltholm, det Sydfynske Øhav og Roskilde Fjord.
Studiet viser et stort potentiale for kortlægning af ålegræsenge ud fra ortofotos idet 1) analysemetoderne har relativ lav usikkerhed, 2) ortofotos har en stor rumlig dækning (principielt national dækning), 3) høj rumlig opløsning (16-20 cm), 4) stor tidslig dækning (hver anden sommer og tilbage i tid), som giver mulighed for analyse af tidslig udvikling i ålegræssets udbredelse og 5) ortofotos er til rådighed for AU/Miljøministeriet. Studiet peger dog også på væsentlige begrænsninger i de nuværende ortofotoleverancer i form af bl.a. ufuldstændig billeddækning og manglende farvenormalisering for kystzonen. Disse begrænsninger kan imidlertid delvist løses ved at indgå en ny konsortium-aftale med leverandøren. Billedoptagelse og farvenormalisering dækker nemlig en langt større del af kystzonen end hvad det ortofotokonsortium/SOF, AU er en del af, har købt adgang til.
Ålegræssets arealudbredelse kan potentielt supplere "ålegræssets dybdeudbredelse" som indikator for kystområdernes miljøtilstand ved at levere vigtig information om udbredelsen på lavere vand. Dette kræver dokumentation af samme type for ålegræssets dybdeudbredelse, dvs. analyser af, hvordan arealudbredelsen reagerer på ændret vandkvalitet/presfaktorer samt hvilket ålegræsareal der svarer til forskellige kategorier for miljøtilstand i givne vandområder.
