Jensen, J. & Bak, J.L. 2018. Zink og kobber i vandmiljøet. Kilder, forekomst og den miljømæssige betydning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 44 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 263. http://dce2.au.dk/pub/SR263.pdf
Dette projekt har haft som overordnede mål at belyse betydningen af svinegylle i forhold til andre kilder til zink og kobber til ferskvandsmiljøet i Danmark, samt at undersøge hvorvidt biotilgængelighedsbetragtninger ændrer risikoopfattelsen for zink målt i danske vandløb.
Tidligere undersøgelser har vist, at der i danske landbrugsjorder i perioden 1998-2014 skete en markant stigning i indholdet af kobber og zink på henholdsvis ca. 19 og 24 %. Samtidigt er der i danske vandløbsvand fundet i gennemsnitskoncentrationer, der er højere end miljøkvalitetskravet for ferskvand på 67 % af 21 målestationer. Miljøkvalitetskravet for zink i ferskvand er blevet ændret, således at der er et krav, der gælder for den biotilgængelige opløste fraktion eller efter, at der er kompenseret for den naturlige baggrundskoncentration, hvilket kan indebære, at der reelt vil være en lavere andel af vandløbene, hvor gennemsnitskoncentrationen er højere end vandkvalitetskravet.
Størrelsen af de enkelte kilder til forekomsten af zink og kobber afhænger af en lang række lokale forhold, som ikke er tilstrækkeligt undersøgt i Danmark. Der må dog formodes, at tab af zink og kobber fra landbrugsjorder udgør en væsentlig kilde til forekomsten i det danske vandmiljø. Rapporten viser, at langt den største kilde (80-90 %) til zink og kobber i de danske jorder stammer fra landbruget primært gennem tilførsel med svinegylle.
Undersøgelsen har forsøgt at inkludere lokale tilpasninger af miljøkvalitetskravet ved at inddrage lokal-specifikke biotilgængelighedskorrektioner, som bygger på tilstedeværelsen af kalcium, opløst organisk indhold (DOC) samt pH. Resultaterne viser, at der i cirka 25 % af de undersøgte vandløb er målt biotilgængelige zinkkoncentrationer, som overskrider det gældende miljøkvalitetskrav. Der er kun tale om en indikation, idet undersøgelsen blandt andet delvist baserer sig på enkelte målinger og derved ikke er opgjort som årsgennemsnit, eftersom data på månedsbasis ikke var tilgængelige for hovedparten af de undersøgte vandløb. Det er ikke muligt at vurdere, hvorvidt årsgennemsnittet i de enkelte vandløb af zink og kobber vil ligge over eller under de data, der er anvendt i denne rapport. Desuden skal det påpeges, at de vandløb der indgår i analysen, tilsyneladende havde et lavere totalindhold af zink end danske vandløb generelt. Det reviderede program, som trådte i kraft fra 2017, indeholder de parametre, der er nødvendige for biotilgængelighedstilpasninger af miljøkvalitetskravet, dvs. opløst zink, DOC, kalcium og pH. Det anbefales derfor bl.a. at gentage beregningerne med et nyt og større datasæt.
Det relativt høje indhold af zink i ferskvand medfører naturligt nok, at zink kan genfindes i sø- og vandløbssedimenter i koncentrationer, der i mere end 50 % af prøverne vurderes til at udgøre en potentiel risiko for sedimentlevende organismer, selv efter at generelle biotilgængelighedsbetragtninger er inddraget.
