Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 256: Effekt af bundtrawling på bundfauna-samfund i Kattegat

Hansen, J.L.S. & Blomqvist, M. 2018. Effekt af bundtrawling på bundfauna-samfund i Kattegat - undersøgt med forskellige bundfaunaindeks baseret på NOVANA-overvågningsdata. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 256.
http://dce2.au.dk/pub/SR256.pdf

Sammenfatning

Havbunden i den centrale og dybe del af Kattegat er udsat for et intensivt fiskeri med bundtrawl. Selvom denne forstyrrelse af havbunden har foregået i lang tid, er der en ringe viden om, hvordan trawlfiskeriet påvirker havbundens dyreliv. Det skyldes, at man længe ikke har vist præcist hvor, hvornår og hvordan trawlingen har foregået. Dermed har det ikke været muligt sammenligne bundfaunasamfund udsat for forskellige grader af trawlpåvirkning. Med indførelsen af den satellitbaserede overvågning af fiskefartøjerne (VMS) er det imidlertid blevet muligt, at få et mere præcis billede af trawlingens fordeling i tid og i rum.

Dette studie undersøger effekten af bundtrawling på bundfaunasamfund, ved at sammenholde VMS-baserede data for trawlintensiteten med bundfaunasamfundenes tilstand beskrevet med forskellige indeksmål for bundfaunaens følsomhed, diversitet- og miljøkvalitet. For at opnå højere rumlig opløsning af de tilgængelige data for trawlingen, er der i forbindelse med projektet udviklet en nedskaleringsmodel, der beskriver trawlintensiteten i felter på 0,005 x 0,005 grader. I undersøgelsen indgår i alt 8 datasæt for bundfauna fra danske, svenske og hollandske bundfaunaovervågningsprogrammer, som sammenholdes med estimater for den forudgående trawlintensitet på prøvetagningsstederne. 

Samlet set viser data en signifikant negativ relation mellem trawlintensitet og diversitetsmål (artsantal, Margalefs indeks og Shannon-diversiteten) og miljøkvalitetsmål (DKI og BQI). Indeksmålet, AMBI, der beskriver sammensætningen af bundfaunasamfundet i følsomme og tolerante arter, viste ingen relation til trawlintensiteten. Der var en negativ korrelation mellem DKI og trawlintensiteten i samtlige datasæt omend relation kun var signifikant i 5 ud af 8 tilfælde. Alle datasæt viste en betydelig variation, som ikke var relateret til trawlintensiteten, men som kan forklares med rumlig variation i de fysiske forhold på havbunden og/eller usikkerhed i den estimerede trawlintensitet. En anden årsag til kan være, at områder hvor bundfaunaen er negativt påvirket af f.eks. dårlige iltforhold undgås af fiskeriet således, at der er en tilbagekobling mellem fiskeriets fordeling og bundfaunaens tilstand, som forstyrrer billedet. Analyserne viser at bundfaunaens diversitet, og de miljøkvalitetsindeks, der baseres på diversitetsmål og anvendes i forbindelse med vandrammedirektivet, er følsomme overfor for fysisk forstyrrelse, og har potentiale for at blive anvendt i områder hvor fiskeriet er den dominerende presfaktor på bundfaunaen.