Nr. 253: Marine områder 2016. NOVANA

Hansen, J.W. (red.) 2018: Marine områder 2016. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 140 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 253
http://dce2.au.dk/pub/SR253.pdf

Sammenfatning

Den landsdækkende status for havmiljøet i 2016 kan sammenfattes i nedenstående hovedpunkt

Klimatiske forhold

I 2016 var lufttemperaturen 1,3 ºC varmere end normalperioden (1961-1990), men på niveau med den seneste 10-årige referenceperiode (2006-2015). Specielt februar, maj, juni, september og december var relativt varme, hvorimod januar, april, oktober og november var forholdsvis kolde.
Vindhastigheden i 2016 var under niveauet for normalperioden igennem hele året, men kun lidt under niveauet for referenceperioden. Vinden kom hovedsageligt fra sydlige og sydvestlige retninger med undtagelse af maj og oktober, hvor den slog om til mere østlige retninger, hvilket medførte større udstrømning af vand fra Østersøen.
Nedbørsmængden i 2016 var på niveau med normalperioden. Det regnede meget i april, juni og juli men kun lidt i maj, september og december.
Ferskvandsafstrømningen fra land var relativ høj i starten af 2016 og lav i december, hvilket resulterede i en gennemsnitlig afstrømning på niveau med den seneste referenceperiode, men 13 % højere end for normalperioden.
Antallet af solskinstimer i 2016 var på niveau med de senere år.
Vandtemperaturerne i 2016 var gennemsnitlige for perioden efter 2000, men varmere end normalperioden. I fjorde og ved kystvande og i overfladevandet i de åbne indre farvande var vandet henholdsvis 0,9 ºC og 1,5 ºC varmere end normalen. Bundvandet var 1,2 ºC varmere end normalen.
Havtemperaturen i 2016 var gennemsnitlig vurderet i forhold til perioden siden 2000. Havtemperaturen er dog generelt steget 1-1,5 ºC i løbet af de sidste 30-40 år.
Siden midten af 1980’erne er havvandet blevet mere surt (ca. 0,2 pH lavere i de åbne indre farvande og ca. 0,1 pH lavere i fjorde og kystvande).

Koncentrationer af næringsstoffer

Månedsmidlerne for koncentrationerne af opløst uorganisk kvælstof i 2016 var generelt lave for fjorde og kystvande samt åbne indre farvande, med undtagelse af februar, hvor stor tilførsel fra land gav højere koncentrationer.
Månedsmidlerne for koncentrationerne af opløst uorganisk fosfor i 2016 var også lave især i fjorde og kystvande men også i overfladevandet i de åbne indre farvande. Desuden var koncentrationerne af opløst uorganisk fosfor lave i årets sidste måneder i både fjorde og kystvande og de åbne indre farvande formodentlig som følge af optag af opløst uorganisk fosfor ved den sene efterårsopblomstring. I bundvandet i de åbne indre farvande var koncentrationen derimod lidt højere end i 2014 og 2015.
Den potentielle kvælstofbegrænsning i fjorde og kystvande var i 2016 på niveau med 2015 men mindre end de senere år, hvilket skyldes den større ferskvandsafstrømning fra land i vintermånederne. I de åbne indre farvande var den potentielle kvælstofbegrænsning derimod lige så stor som i de seneste ca. 15 år.
Den potentielle fosforbegrænsning i 2016 var den hidtil højeste i fjorde og kystvande, hvilket skyldes et stort optag af fosfat i forårsmånederne og en formodet beskeden fosforfrigivelse fra sedimentet hen over sommeren og i det tidlige efterår. I de åbne indre farvande var den potentielle fosforbegrænsning på niveau med de senere år.
Årsmidlerne for koncentrationen af opløst uorganisk kvælstof i overfladevandet i fjorde og kystvande samt åbne indre farvande viste, at der efter en periode med reduktion ikke er sket nogen signifikant udvikling i koncentrationen siden 2003.
Årsmidlerne for koncentrationerne af opløst uorganisk fosfor i fjorde og kystvande samt åbne indre farvande faldt kraftigt i 1990’erne, men der er ikke sket yderligere fald siden omkring 1998. Koncentrationen i de åbne indre farvande har ligget lidt højere de seneste 10-15 år, hvilket formentlig skyldes stigende koncentrationer i Østersøen.
Reduktionen i næringsstofkoncentrationer siden slutningen af 1980’erne tilskrives i stor udstrækning spildevandsrensning af fosfor og en reduktion i landbrugets kvælstofoverskud. Der er altså en tydelig positiv effekt af den danske indsats. Tilsvarende initiativer i vore nabolande kan have medvirket til de lavere koncentrationer i de åbne farvande.
I den danske del af Nordsøen og Skagerrak var der i 2016 relativt høje koncentrationer af de opløste uorganiske næringsstoffer.

Planteplankton og vandets klarhed

Miljøtilstanden i de åbne vandmasser i 2016, vurderet på algevækst (primærproduktion) og mængden af planteplankton (klorofyl), var markant dårligere end i perioden 2012-2015 og svarende til niveauet for perioden 2000-2011.
Algevæksten i 2016 var højere end i de foregående år, både i fjordene og i de åbne indre farvande. Niveauet var lavere end i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne, men de senere års tendens til et fald er brudt.
Mængden af planteplankton (klorofylkoncentrationen) i 2016 fulgte den generelle stigning i væksten af planteplankton over de sidste ca. fem år, og koncentrationen for både fjorde og åbne indre farvande svarede til niveauet i 1990’erne og i 00’erne.
Vandets klarhed i 2016 var på niveau med tidligere år i fjordene. For de åbne indre farvande var der en mindre stigning (forbedring) i forhold til 2015 men et fald i forhold til perioden 2012-2014.
Stigningen i algevæksten og mængden af planteplankton i 2016, bekræfter den dokumenterede tætte kobling mellem disse miljøparametre og den landbaserede tilførsel af kvælstof. I slutningen af 2015 var kvælstoftilførslen stor, ferskvandsafstrømningen i 2016 var høj i starten af året og over middel for året som helhed, og desuden blev havmiljøet tilført en stor mængde kvælstof i forbindelse med ulykken på Fredericia Havn i februar. Samlet set indikerer det en stor tilførsel af kvælstof, hvilket kan forklare tilbagegangen i miljøtilstanden i vandsøjlen.

Iltsvind

Iltsvindet udviklede sig markant i 2016 i en række områder, lige som det var tilfældet i 2014 og 2015. Iltsvindet var desuden kendetegnet ved at starte usædvanlig tidligt og slutte usædvanlig sent i de hårdest ramte områder.
Det udbredte iltsvind i 2016, trods de relativt gennemsnitlige klimatiske forhold (referenceperiode 2006-2015), skyldes formodentlig delvist de foregående års (2013-2015) forøgede iltsvind, som har gjort farvandene mere sårbare for udvikling af iltsvind. Desuden har eutrofiering fra den store afstrømning fra land i slutningen af 2015 og starten af 2016 sammen med et formodet bidrag fra Nordsøen og næringsstoftilførslen i forbindelse med ulykken ved Fredericia bidraget til at forstærke iltsvindet.
Det totale iltsvindsareal i september 2016 var det største siden 2008. En femtedel af iltsvindsarealet var påvirket af kraftigt iltsvind.
De tidligste iltsvind uden for de permanente iltsvindsområder blev allerede registreret i april (sydlige Lillebælt og Flensborg Fjord) og maj (mange områder). I enkelte områder blev der først registreret iltsvind i juni (Limfjorden og Horsens Fjord). Der var fortsat iltsvind enkelte steder ved iltsvindsrapporteringens afslutning midt i november.
Særlig berørte områder, hvad angår varighed og intensitet af iltsvind, var de dybere områder af Lillebælt, Det Sydfynske Øhav, Øresund og de østjyske fjorde Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord (Sønderborg Bugt). Desuden var iltsvindet særlig intenst i Limfjorden og Haderslev Fjord i september. I september og oktober var der iltfrit i bundvandet i en del områder og frigivelse af giftig svovlbrinte fra havbunden, hvilket også var tilfældet i enkelte områder helt ind i november.
Iltindholdet i bundvandet i fjorde og kystvande har varieret inden for et forholdsvis snævert interval og var i 2016 blandt de lavest registrerede siden starten af 1980’erne.
Iltindholdet i bundvandet i de åbne indre farvande har varieret, men overordnet været faldende siden midten af 1960’erne, og iltkoncentrationen i 2016 var den tredje laveste registreret i perioden.

Bundplanter

I perioden 1989-2016 har der været en signifikant tilbagegang i ålegræssets maksimale dybdeudbredelse i yderfjorde, inderfjorde og Limfjorden, mens der ikke har været nogen signifikant udvikling i kystvande.
I de seneste 10 år (2007-2016) er der dog sket en signifikant positiv udvikling i ålegræssets hovedudbredelse og maksimale dybdeudbredelse i kystvande og Limfjorden. Der har også været en signifikant positiv udvikling for hovedudbredelsen i yderfjorde. I Limfjorden er den maksimale dybdeudbredelse således forøget med 32 % og dybdegrænsen for hovedudbredelsen med 31 % siden 2007. Imidlertid ses i de seneste 2-3 år en stagnation i den positive udvikling i inderfjorde og Limfjorden.
For perioden 1989-2016 er der generelt en tendens til, at ålegræsset dækker en stadig mindre del af bunden langs de undersøgte transekter. Siden 2007 har der dog været en signifikant fremgang i dækningsgraden på 1-2 og 2-4 m’s dybde i Limfjorden, på 1-2 m’s dybde i inderfjorde, samt på dybder over 4 m i kystvande. Imidlertid ses i de seneste 2-3 år (2014-2016) en stagnation eller mindre tilbagegang i dækningsgraden af ålegræs på samtlige dybder i både inderfjorde, yderfjorde og kystvande, mens der har været en fremgang i Limfjorden.
Den reducerede tilførsel af næringsstoffer siden slutningen af 1980’erne ser ud til at have en begyndende positiv effekt på ålegræssets udbredelse. De seneste 2-3 år er den positive udvikling dog generelt stagneret sammenfaldende med en forringelse af ilt– og lysforholdene i vandsøjlen.
Set over hele overvågningsperioden (1990-2016) har der været en signifikant positiv udviklingstendens i både makroalgernes totale og kumulerede dækningsgrad i inderfjorde, yderfjorde, kystområder og på stenrev i åbne farvande, mens udviklingen i Limfjorden har været signifikant negativ.
I de seneste 10 år er der ligeledes sket en signifikant øgning af den totale dækningsgrad af makroalger i kystvande og på stenrev, mens udviklingen er stagneret i fjordene. Den kumulerede dækningsgrad af makroalger er gået svagt tilbage i yderfjorde gennem de seneste 10 år, mens den er stagneret i de øvrige områder.
Den totale algedækning på de undersøgte fem stenrev i Natura 2000-områder i Kattegat var generelt god i 2016 og stort set på niveau med dækningsgraderne i 2014 og 2015.

Bunddyr

Artdiversiteten var generelt høj i kystvandene, når der tages højde for naturlige gradienter i diversitet relateret til vandets saltholdighed.
Bundfaunasamfundene i Nordsøen og Skagerrak havde en markant anderledes artssammensætning end i kystvandene. Biomassen var knap dobbelt så høj og individtætheden under det halve af tætheden i kystvandene. Herudover var artsantallet i den enkelte prøve (alfa-diversiteten) lav, mens artsrigdommen vurderet ud fra alle prøver fra et område (beta-diversiteten) var høj, hvor mønstret relativt set var omvendt i kystvandene.
I lighed med prøvetagningen i 2015 tyder data fra 2016 på generelt ringere miljøtilstand i Nordsøen og Skagerrak end i de indre danske farvande. Denne vurdering er dog med det forbehold, at det er miljøklassifikationen fra vandrammedirektivet, der er anvendt på de åbne områder. Der foreligger endnu ikke en standardiseret og godkendt metode til miljøklassifikation i de åbne farvande.

Sæler og marsvin

Spættet sæl er den mest almindelige sælart i Danmark og har haft en bestandsfremgang fra ca. 2.000 dyr i 1976 til ca. 16.000 dyr i 2016, hovedsageligt som følge af jagtfredningen i 1977 samt oprettelsen af en række sælreservater med adgangsforbud.
Spættet sæl er opdelt i de fire forvaltningsområder/populationer Vadehavet, Kattegat, den vestlige Østersø og Limfjorden. Vækstraterne tyder generelt på, at de spættede sæler i Danmark nærmer sig den økologiske bæreevne i deres områder.
Gråsælen har vist fremgang i de seneste 10 år, og i 2016 blev der registreret op til 127 individer i Kattegat, 173 i Vadehavet og 589 i den danske del af Østersøen. Det forventes, at den generelle stigning i antallet fortsætter i alle områder i de kommende år. Op til ti gråsæler fødes nu hvert år i Danmark (første fødsel i 2003) efter ca. hundrede års pause.
Overvågning af marsvin med lyttestationer viste, at i de seks vigtigste Natura 2000-områder for marsvin i de indre danske farvande var antallet af marsvin enten stabilt eller stigende.
På baggrund af data fra lyttestationer blev populationen af marsvin i Østersøen estimeret til ca. 500 individer, hvilket bekræfter, at bestanden er kritisk truet.
Opgørelser af populationen af marsvin med skib og fly i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Bælthavet, Øresund og den vestlige Østersø indikerer, at bestandene i disse områder er stabile.

Miljøfarlige stoffer og biologiske effekter

Det overordnede billede af den tidslige udvikling af niveauet af de forskellige stofgrupper er en tendens til faldende eller stabile koncentrationer for perioden 2004-2015. Dette gælder dog ikke metallerne kviksølv og bly, hvor der blev observeret stigende trends i muslinger og fisk i nogle områder i datasæt frem til 2015
I 2016 var koncentrationsniveauerne af en række miljøfarlige stoffer i muslinger og/eller fisk fra de danske farvande lige som tidligere år højere end EU’s miljøkvalitetskrav (dvs. EQS-værdier), de nationale fastsatte miljøkvalitetskrav (MKK) eller andre sammenlignelige internationale miljøvurderingskriterier (dvs. OSPARs EAC og BAC). Dette gjaldt for kviksølv (Hg), cadmium (Cd), bly (Pb), organotin (TBT) og bromerede flammehæmmere (for PBDE, men ikke for HCBDD). For disse stoffer er der en risiko for, at de kan have uønskede effekter i vandmiljøet og dermed have betydning for, om lokale danske vandområder kan opnå god økologisk og kemisk tilstand. Der var dog ingen overskridelser af de fastsatte fødevarekrav i muslinger eller fiskemuskel. For stofgrupperne perfluorerede stoffer (PFAS), klorerede pesticider (DDT, HCH og lign.), dioxiner og PCB (undtagen PCB-118) blev der ikke fundet overskridelser af de anvendte miljøvurderingskriterier efter omregning fra lever til muskel, selvom der var stor forskel på niveauer imellem områderne, op til en faktor 20 for kviksølv og en faktor 20-130 for enkelte dioxinlignende stoffer.
Hg: Indholdet af kviksølv var i 44 % af muslingerne over EQS-værdien på stationerne i Øresund (med 33 %) og Køge Bugt (Kalvebodløbet) (4,5 gange). I ti prøver af fiskemuskler var indholdet i 90 % af prøverne højere end EU’s EQS-værdi med i gennemsnit 2,5 gange, når der ses bort fra den højeste overskridelse på 18 gange EQS i Køge Bugt.
Cd og Pb: I muslinger var niveauet af cadmium og bly over de nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav i hhv. 89 % og 67 % af prøverne. Fødevarekravene var dog ikke overskredet i hverken muslinger eller fiskemuskel, men indholdet af cadmium i tre lever-prøver fra fisk var 3-5 gange over fødevarekravet. Da fødevarekravet gælder for muskel, vurderes dette ikke at være problematisk.
TBT: I muslinger var niveauet af TBT over EAC-værdien i den ene muslingeprøve, hvor TBT blev detekteret. TBT blev også påvist i en ålekvabbelever, hvor det beslægtede stof triphenyltin blev fundet i begge ålekvabbeprøver fra to kystnære stationer.
PAH: I 67-100 % af muslingeprøverne var niveauet over baggrundsniveauet for de enkelte PAH’er, mens der ingen overskridelse var af EQS eller EAC-værdierne.
Dioxin og dioxinlignende PCB’er: Indholdet af de undersøgte dioxiner og dioxinlignende stoffer var i de tre prøver af fisk, der foreligger resultater for, under EQS-værdien. For PCB-kongenerne CB118 lå seks af ti resultater over OSPARs BAC-værdi, og lipid-normaliserede data fra de fire muskelprøver var ligeledes over OSPARs EAC-værdi med op til en faktor 19. Lipid-normaliseringen er baseret på standard lipid-værdier for arterne, da der ikke er målt lipid i alle fiskemusklerne.
PBDE: Indholdet af PBDE i de tre undersøgte prøver af fisk overskred EU’s EQS-værdi med 15-75 gange.
Biologiske effekter i blåmuslinger: Niveauet af lysosomal membranstabilitet undersøgt i blåmuslinger fra to stationer i hhv. Storebælt og Øresund tyder på, at muslingerne ikke har været udsat for væsentlig påvirkning af miljøfarlige stoffer på de to stationer.
Biologiske effekter i ålekvabbe: Niveauet af de PAH-specifikke indikatorer CYP1A og PAH-metabolitter samt flere typer af fejludviklede unger var over BAC-værdien i de to undersøgte områder af Køge Bugt (Kalvebodløbet) og Roskilde Fjord (Roskilde Bredning). Forekomsten af alvorligt misdannede ålekvabbeunger var over EAC-værdien i Køge Bugt, hvilket indikerer en væsentlig miljøpåvirkning på fiskenes udvikling.

Revideret 12.09.2023

Karin Balle Madsen