Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 251: Effekter af jagt på vandfugle i Skjern Enge

Bregnballe, T., Kristensen, C., Sunde, P. & Clausen, K.K. 2018. Effekter af jagt på vandfugle i Skjern Enge. En sammenligning af to modeller for jagtregulering. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 52 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 251.
http://dce2.au.dk/pub/SR251.pdf 

Sammenfatning

Baggrunden for undersøgelsen er, at man efter naturgenopretningen i Skjern Enge indførte en reguleret jagt på nogle af engene, og det gav os mulighed for at følge, hvordan jagt efterfulgt af pauser påvirkede fuglenes brug af ét af områderne med jagt og ét af de naboliggende områder, hvor fuglene ikke blev udsat for jagt. I forbindelse med at designe reservater og sikre befolkningen muligheder for at bruge naturen til forskellige rekreative formål, er det således fortsat relevant at tilvejebringe viden om, i hvilken grad et samlet vådområdes værdi for trækkende vandfugle reduceres, når forskellige former for rekreative aktiviteter tillades i visse dele af området.

I Skjern Å projektområde blev der i tre større områder, som samlet dækkede et areal på 890 ha svarende til 42 % af projektområdets areal, givet mulighed for at udøve jagt. Vest for disse områder blev ét stort sammenhængende vådområde dækkende ca. 1.050 ha friholdt for både jagt og i et vist omfang også for anden menneskelig færdsel.

Inden for de tre områder, hvor der på statens arealer blev tilladt jagt, indførte man i 2002 en ordning, som tillod, at op til 50 jægere kunne gå på jagt torsdag aften, fredag aften og lørdag morgen, hvorefter der skulle holdes en pause på 2½ uge inden næste jagt. Denne ordning kom til at gælde frem til og med 2006. Fra og med 2007 blev en ny ordning gældende, hvor jagt i stedet kun blev udøvet én gang om ugen, enten torsdag aften, fredag aften eller lørdag morgen. Men herefter blev der så kun holdt en uges pause, inden der igen blev afholdt jagt.

Med udgangspunkt i disse to jagtordninger har vi kunnet tilvejebringe viden om, hvorvidt det gør en forskel for vandfuglenes brug af et område, om jagt udøves tre dage i træk, eller om den kun udøves på en enkelt dag inden der så holdes pause.

Effekterne af jagt på fuglenes valg af opholdssted blev undersøgt ved at sammenholde antallet af fugle, der var til stede umiddelbart før jagt med det antal, som blev registreret i de efterfølgende dage. Sådanne sammenligninger blev lavet både for det vestligste af de tre jagtområder i Skjern Enge (omtales her i Sammenfatningen som ”Jagtområdet”) og for den naboliggende jagtfredede del af Hestholm Sø (omtales her som ”Naboområdet”).

For lettere at kunne vurdere, om jagterne afholdt fuglene fra at benytte områder, som normalt var meget attraktive, opgjorde vi vandfuglenes brug af disse og af de andre områder i den vestlige del af Skjern Enge, når der ikke var forstyrrelser fra jagt. I den opgørelse blev der inddraget resultater fra optællinger udført i efterårene 2002-2007 og 2009. Optællingerne viste, at blandt 14 arter af vandfugle kunne Jagtområdet betegnes som værende af meget høj værdi for grågås, pibeand, spidsand og vibe, mens det var af høj værdi for fiskehejre, knopsvane, krikand, gråand og skeand. Naboområdet blev opgjort som værende af meget høj værdi for knarand, gråand og spidsand, mens det for knopsvane, pibeand, krikand, hvinand og blishøne var af høj værdi.

Især svømmeænder optrådte talrigt både i Jagtområdet og i Naboområdet, fx op til knap 4.000 pibeænder og 1.300 krikænder i Jagtområdet og op til 2.000 pibeænder og 1.200 krikænder i Naboområdet.

Hovedparten af de op til 50 jægere, der kunne drive jagt på samme tid, gik ud i Jagtområdet 1½-2 timer før solnedgang. Jægerne satte sig normalt forholdsvis spredt i Jagtområdet og valgte siddeplads afhængigt af, hvor andre jægere sad samt af vind- og vandstandsforholdene.

I årene, hvor der blev afholdt jagt torsdag aften, fredag aften og lørdag morgen efterfulgt af 2½ uges pause blev der afgivet flest skud den første aften og færre skud den anden aften (i gennemsnit 608 skud om torsdagen vs 326 skud om fredagen). På morgenjagterne om lørdagen blev der afgivet færre skud end under aftenjagterne (i gennemsnit 176 skud).

I forbindelse med at belyse ændringerne i vandfuglenes antal fra før til efter jagt indgik der optællinger fra før og efter 19 forløb med tre dages jagt, og 13 forløb med én dags jagt. På den baggrund kunne korttidseffekten af én dags jagt opgøres for 32 jagter og langtidseffekten af én dags jagt kunne belyses på grundlag af 13 én-dagsjagter.

Optællingerne før jagt fandt sted om torsdagen umiddelbart før jægerne måtte gå ud i Jagtområdet. Efter den første aften med jagt, dvs. om fredagen, blev der altid gennemført en optælling om eftermiddagen, og i visse år blev der også lavet en optælling om morgenen/formiddagen. I de år, hvor der var jagt over tre dage, blev der lavet en optælling dagen efter de tre dages jagt var afsluttet, dvs. om søndagen. Ydermere blev der lavet optællinger på 3. og 5. dagen efter endt jagt, dvs. om tirsdagen og torsdagen. I 2007 og 2009, hvor der kun var jagt på én dag, blev der udført en optælling umiddelbart før jægerne gik ud, når der var tale om jagt torsdag aften eller fredag aften, og om eftermiddagen dagen før jagt, når der var tale om jagt en lørdag morgen. Efterfølgende blev der talt på både 1., 3., 4. og 5. dagen efter afsluttet jagt.

Nogle arter af vandfugle optrådte periodevis i store antal, og de anvendte tælledata var ikke normalfordelte. Til analyse af effekterne af jagt benyttedes derfor en generaliseret lineær mixed model med et log-link og en negativ binomialfordelt residualstruktur. Det er en konservativ metode i forhold til at håndtere klumpede data, som ellers ikke lader sig normalisere. Inden modellerne blev kørt, blev det optalte antal fugle logaritme-transformeret. Hvert jagtforløb blev behandlet som en tilfældig virkning. Der kørtes én model per art per analyserunde. Derved kunne det sikres, at parameterværdierne forblev sammenlignelige arterne imellem.

Undersøgelserne af hvor hurtigt fuglene vendte tilbage til Jagtområdet viste:

  • At en enkelt aften med jagt resulterede i, at fiskehejre, pibeand, krikand, spidsand og vibe optrådte i moderat lavere antal på den første dag efter jagt.
  • At der var en mindre eller moderat nedgang i antallet af krikand, gråand, spidsand og skeand i op til mindst fem dage efter en enkelt aften med jagt.
  • At hovedparten af vandfuglearterne forekom i markant reducerede antal på den første dag efter tre dages jagt, dvs. to aftener med jagt efterfulgt af én morgen med jagt.
  • At der var væsentligt færre vandfugle i op til mindst fem dage efter tre dages jagt i forhold til før jagt. Flere af de jagtbare arter optrådte endog i markant lavere antal i dagene efter afslutningen på tre dages jagt end før jagt.

For Naboområdet (dvs. østenden af den jagtfredede Hestholm Sø) viste optællingerne:

  • At en enkelt aften med jagt i Jagtområdet ikke havde en målelig negativ effekt på vandfugles antal dagen efter jagt.
  • At tre dage med jagt medførte, at der i dagene efter jagt kunne spores nedgange i antallet for grågås, svømmeænder og blishøne.

En sammenligning af de to jagtordninger viste:

  • At tre dages jagt medførte markant større nedgang i antallet af vandfugle i Jagtområdet end en enkelt aften med jagt.
  • At forskellen i effekt var tydeligst på førstedagen efter jagt og mindre på 3.-5. dagen efter jagt.
  • At de jagtbare arter reagerede kraftigere på jagt end de ikke-jagtbare arter.

Betydningen af, at der under ordningen med tre dages jagt var en pause på 2½ uge, mens der under ordningen med én dags jagt var en pause på kun en uge kunne ikke kvantificeres. Men baseret på mønstrene i fuglenes tilbagevenden blev det vurderet, at svømmeænderne ikke i væsentlig grad drog fordel af overgangen fra den gamle til den nye ordning, fordi de ikke i alle tilfælde fuldt ud fik genoptaget deres brug af Jagtområdet, inden der efter en uge atter blev afholdt jagt. Det skal dog påpeges, at der i forbindelse med indførelsen af den nye ordning også blev lukket for jagten i Jagtområdet i september måned, og det drog svømmeænderne fordel af. For de øvrige arter af vandfugle (deriblandt flere ikke jagtbare arter) blev det vurderet, at den nye ordning sikrede, at fuglene fik bedre muligheder for at udnytte Jagtområdet og Naboområdet, fordi de kun i beskedent omfang undlod at vende tilbage til områderne, når der blot havde været udøvet jagt på en enkelt dag.

På grundlag af undersøgelserne blev der draget følgende konklusioner:

  • Jagtordningen med tre dages jagt havde omfattende effekt på det antal af vandfugle, der benyttede Jagtområdet, og effekten kunne ses i op til fem dage efter endt jagt.
  • Jagtordningen med én dags jagt om ugen havde en moderat effekt på vandfuglenes brug af Jagtområdet.
  • Vandfuglenes brug af det naboliggende jagtfrie område blev påvirket i væsentlig grad under ordningen med tre dages jagt men ikke under ordningen med én dags jagt.
  • Påvirkningen af vandfuglenes valg af opholdssted var kraftigere for de jagtbare arter end for de ikke-jagtbare arter.
  • Såfremt der skulle være et ønske om at tage et større hensyn til svømmeændernes muligheder for at benytte Jagtområdet på dagene mellem jagterne, kunne det være hensigtsmæssigt at udvide pauserne uden jagt ud over en uge.