Albrektsen, R., Mikkelsen, M.H. & Gyldenkærne, S. 2017. Danish emission inventories for agriculture. Inventories 1985 – 2015. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 190 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 250. http://dce2.au.dk/pub/SR250.pdf
Sammenfatning
Danmark har via konventioner forpligtet sig til årligt at opgøre udledninger af drivhusgasser og luftforurenende stoffer. Udarbejdelsen af de årlige danske emissionsopgørelser og dokumentationen for hvorledes emissionerne opgøres, varetages af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (AU). Metodebeskrivelsen opdateres jævnligt, og denne rapport er en opdatering af DCE videnskabelig rapport nr. 108 publiceret i 2013.
Rapporten omfatter en opgørelse af landbrugets emissioner i perioden 1985 – 2015 af drivhusgasserne: metan (CH4), lattergas (N2O) og kuldioxid (CO2) og luftforureningskomponenterne: ammoniak (NH3), partikler (PM), flygtige organiske forbindelser (NMVOC), kvælstofilter (NOx), og andre stoffer, der er relateret til markafbrænding af afgrøderester fra landbruget som kulilte (CO), svovldioxid (SO2), tungmetaller, dioxiner, polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH’er), hexaklorbenzen (HCB) og polyklorerede bifenyler (PCB’er). Derudover omfatter rapporten en beskrivelse af metoden for, hvordan emissionerne beregnes.
Landbrugets emissioner er beregnet på grundlag af en databasebaseret model kaldet IDA - Integrated Database model for Agricultural emissions. Størstedelen af emissionerne er relateret til husdyrproduktionen og langt de fleste inputdata er hentet fra Danmarks Statistik, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Landbrug ved Aarhus Universitet og Landbrugsstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet. Disse data omfatter bl.a. omfanget af husdyrproduktionen, arealanvendelse, handelsgødningsforbruget, normdata for foderindtag og dyrenes nitrogenudskillelse via gødningen, som er nogle af de vigtigste parametre for emissionsberegningen. Emissionsopgørelsen tager således højde for de faktiske forhold, der gør sig gældende for den danske landbrugsproduktion. For de forhold, hvor der ikke forefindes nationale data, anvendes standardværdier fra IPCC - The Intergovernmental Panel on Climate Change og EMEP - The European Monitoring and Evaluation Programme.
Langt størstedelen af den samlede NH3-emission, svarende til ca. 95 %, kan henføres til landbrugsproduktionen. Ammoniakemissionen sker i forbindelse med omsætningen af kvælstof og størstedelen af emissionen kommer fra husdyrgødning, hvor produktionen af svin og kvæg er de største bidragydere. Ammoniakemissionen fra landbrugssektoren er fra perioden 1985 til 2015 faldet fra 129 kilo tons (kt) NH3 til 69 kt NH3, svarende til en reduktion på 46 %. De væsentligste årsager til reduktionen er en forbedring i fodereffektivitet, en bedre udnyttelse af kvælstofindholdet i husdyrgødningen og på baggrund heraf, et markant fald i anvendelsen af kvælstof i handelsgødning.
For emissioner af NH3 og NMVOC har Danmark ansøgt under justeringsproceduren og fået godkendt justringerne under UNECE’s konvention om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening (CLRTAP). Det betyder, at den totale emission må korrigeres for visse emissionskilder, når emissionen skal sammenholdes med de fastsatte emissionslofter. For NH3 er korrektionerne relateret til emissionsfaktorerne for handelsgødning, fordi disse er ændret væsentligt i EMEP/EEA Guidebook siden emissionslofterne blev vedtaget. En anden korrektion omfatter NH3-emissionen fra voksende afgrøder, som ikke er inkluderet som emissionskilde i EMEP/EEA Guidebook, og som derfor ikke var inkluderet i forbindelse med den oprindelige forhandling af emissionsloftet for Danmark. For NMVOC-emissionen er korrektionen relateret til emissionen fra husdyr og gødningshåndtering, som er en kilde, der først blev inkluderet i EMEP/EEA Guidebook i 2013.
Under EU direktivet om nationale emissionslofter (NECD) har Danmark ansøgt om de samme justeringer som under konventionen. Ansøgningen vil blive behandlet af EU Kommissionen i løbet af 2017.
Landbrugets emissioner af drivhusgasser (GHG) bidrager med 21 % af den totale GHG-emission fra Danmark i 2015. Størstedelen af emissionen er knyttet til husdyrproduktionen og særligt fra kvægs fordøjelsesprocesser, som bidrager med 36 % af den samlede GHG-emission fra landbruget i 2015.
I 1985 er GHG-emissionen fra landbrugssektoren opgjort til 13,3 millioner tons CO2-ækvivalenter og er frem til 2015 faldet til 10,4 millioner. Siden 1990, som er klimakonventionens basisår, er emissionen faldet fra 12,7 millioner tons CO2-ækvivalenter, hvilket svarer til en reduktion på 18 %. Den mest betydende årsag til reduktion af emissionen er faldet i antallet af kvæg, som har betydet et væsentligt fald i CH4-emissionen fra fordøjelse. En anden forklaring er reduktion i N2O-emissionen, som skyldes et betydeligt fald i anvendelsen af handelsgødning som følge af miljøreguleringen, der stiller krav til øget anvendelse af kvælstofindholdet i husdyrgødningen og krav til at undgå tab af kvælstof til omgivelserne (luft, jord og vand).
