Aarhus Universitets segl

Nr. 235: Danske råstofsøer - vandkvalitet og biologisk tilstand

Søndergaard, M. og Lauridsen, T.L. 2017. Danske råstofsøer - vandkvalitet og biologisk tilstand. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 92 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 235.  http://dce2.au.dk/pub/SR235.pdf

Sammenfatning 

I Danmark udgør den årlige landbaserede råstofindvinding mellem 18 og 35 millioner m3, primært sand, grus og sten. Grundet arealpåvirkningen, brugen af stort og tungt maskinel samt den tunge transport til og fra råstofgrave, vil råstofindvindingen typisk medføre en vis påvirkning af lokalt miljø, natur og mennesker. Ved at indvinde af råstoffer under grundvandsspejlet sikres en bedre udnyttelse af råstofressourcen, en mindre arealbeslaglæggelse og reduceret påvirkning af omgivelserne samtidig med, at der som sidegevinst kan skabes mere naturværdi i form af flere søer (råstofgravesøer, i det følgende blot omtalt som råstofsøer).  

Allerede i dag findes der i Danmark mange søer dannet i forbindelse med råstofindvinding. Med henblik på, at indhente viden til brug for såvel råstofplanlægning som tilrettelæggelse af konkret indvinding har formålet med dette projekt været, at undersøge tilstanden i en række danske råstofsøer for derigennem at kunne vurdere, hvilken naturkvalitet der bliver skabt, når der indvindes råstoffer under grundvandsspejl. 

Resultaterne, der er vist i denne rapport, er baseret på eksisterende data fra danske råstofsøer samt en screeningsundersøgelse gennemført i sommeren 2016. Screeningsundersøgelserne omfattede en enkelt prøvetagning af en række centrale parametre i 35 råstofsøer af forskellig alder (½-26 år) og størrelse (0,2-13 hektar). Resultaterne giver et overordnet billede af de danske råstofsøers tilstand og vandkvalitet, men ikke noget detaljeret sæsonmæssigt billede eller et totalt dækkende billede af den flora og fauna, der knytter sig til søerne.  Undersøgelsen omfattede råstofsøer fra 3 af de 5 danske regioner (12 søer fra Region Midtjylland, 13 søer fra Region Syddanmark og 10 søer fra Region Hovedstaden). 

De fleste af de undersøgte råstofsøer var relativt dybe i forhold til andre danske søer med lignende arealer, dette gjaldt især råstofsøerne i Region Midtjylland og Region Syddanmark. Halvdelen af råstofsøerne havde en maksimaldybde over 7,1 m, mens halvdelen af andre danske søer af tilsvarende størrelse kun har en maksimumdybde over 2,6 m. Den store vanddybde betyder, at mange af råstofsøerne var temperaturlagdelte om sommeren. Springlaget lå typisk i 2-5 meters dybde. I de fleste af de lagdelte råstofsøer udvikles der iltfattige forhold i bundvandet om sommeren. Dette gjaldt især de få næringsrige råstofsøer, hvor der blev målt meget lave iltkoncentrationer allerede i 2-3 m’s dybde. 

Alle råstofsøerne havde en pH-værdi tæt på det neutrale og med en tilstrækkeligt høj kalkholdighed (alkalinitet) til, at de ikke er forsuringstruede. Søerne var gennemgående klarvandede og ikke humusholdige, som andre danske søer i den størrelsesklasse ofte er. Indholdet af næringsstoffer (fosfor og kvælstof) var i næsten alle råstofsøerne meget lavt og kun enkelte af råstofsøerne, som formentlig ikke er grundvandsfødte, havde lige så høje koncentrationer, som det ses i andre danske søer af tilsvarende størrelse. Halvdelen af råstofsøerne havde totalfosforkoncentrationer under 0,023 mg/l, mens halvdelen af andre danske søer har koncentrationer over 0,123 mg/l.   

De meget lave næringsstofkoncentrationer i råstofsøerne betyder, at de gennemgående også var meget klarvandede. Halvdelen havde en sigtdybde over 2,5 m, mens dette tal for andre danske søer af samme størrelse er 0,9 m. Tilsvarende var klorofylindholdet i råstofsøerne oftest meget lavt og 33 af de 35 råstofsøer opfylder vandrammedirektivets krav om mindst god økologisk tilstand bedømt alene ud fra indholdet af klorofyl a

Fisk blev fundet i næsten alle råstofsøerne på trods af, at de fleste ligger isolerede fra andre vandområder. De mest almindelige fiskearter var skalle, aborre og rudskalle, der blev fundet i 10-15 af de 33 råstofsøer, hvor fiskebestanden blev undersøgt. I flere af søerne fandtes regnbueørred og karpe og mange af søerne har formentlig været genstand for udsætninger. Næsten alle arter – på nær rudskallen, som blev fundet i et pænt antal i flere af søerne – forekom i relativt beskedne mængder. Dette er formentlig er et udtryk for de generelt næringsfattige forhold i råstofsøerne og dermed et begrænset fødeudbud. 

Undervandsplanter blev fundet i alle råstofsøerne, men i nogle af de nyeste var der kun få arter, og deres udbredelse var forholdsvis beskeden. Råstofsøerne med stor dybde har relativt begrænsede områder med lavt vand, hvor undervandsplanterne kan vokse, mens de lavvandede og klarvandede råstofsøer havde undervandplanter næsten overalt på bunden, og her var dækningsgraden meget høj. Blandt de hyppigst fundne arter var svømmende vandaks, kruset vandaks, kredsbladet vandranunkel, vandpileurt og trådalger.  

Råstofsøernes alder synes ikke at have nogen stor indflydelse på de undersøgte parametre, og det kunne tyde på, at de forholdsvis hurtigt opnår ”naturlige” tilstande. I de helt nye søer var der dog kun få plante- og fiskearter. Tilsvarende var dækningen af undervandsplanter på de lavvandede områder endnu beskeden i de nyeste søer, men det kan også skyldes ringe substratforhold. 

Etableringen af råstofsøer bidrager til et mere varieret landskab og flere naturområder, som samlet set giver mulighed for en større biodiversitet. Udformningen af råstofsøerne kan medvirke til at optimere biodiversiteten og give bedre levevilkår for organismer tilknyttet råstofsøerne ved eksempelvis at sikre tilstrækkeligt store lavvandede områder, hvor undervandsplanterne kan etablere sig. Mange småsøer er naturligt uden fisk og udsætningen af fisk i de mindre råstofsøer, kan være med til at begrænse levemulighederne for organismer, som er følsomme overfor forekomsten af fisk. 

Sammenfattende peger denne undersøgelse på at de råstofsøer, som er etableret i Danmark de sidste årtier, gennemgående er meget næringsfattige. Dette sikrer en god vandkvalitet, som tillader en flora og fauna, som er forholdsvis sjælden i Danmark. Råstofsøer kan i flere sammenhænge også have store rekreative værdier, hvor det klare vand eksempelvis giver gode bademuligheder. Der er dog stadigvæk en række forhold omkring råstofsøer, som kun er ringe belyste og heller ikke undersøgt i dette projekt. Dette gælder for eksempel arealkonflikter med andre naturinteresser i forbindelse med råstofindvinding, optimeret tilrettelæggelse af indvindingen og efterbehandlingen, samt søvandets interaktioner med og potentielle påvirkning af grundvandet.