Søndergaard J, Wegeberg S, Boertmann D, Bach L, Lassen P, Clausen DS, Mosbech A (2017). A chemical environmental screening study at the former Qullissat coal mine, West Greenland in 2015. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 50 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 230. http://dce2.au.dk/pub/SR230.pdf
Den historiske Qullissat kulmine på Diskoøen i Vestgrønland var i drift i perioden 1924-1972. I løbet af den periode blev der brudt i alt 570.000 tons kul og minedriften var på sit højeste i 1960’erne med en årlig kulproduktion på 30.000 tons. Indbyggertallet i minebyen ved Qullissat, beliggende ca. 5 km nord for minen, nåede i disse år op på 1.400. I 1972 blev minen og minebyen af økonomiske årsager lukket og efterladt som alt stod, og bygninger, materiel og kulrester kan stadig (i 2015) ses i området.
DCE (tidligere DMU og endnu tidligere Grønlands Miljøundersøgelser) har gennem en længere årrække fulgt miljøtilstanden ved en række lukkede grønlandske miner fra forrige århundrede, hvor miljøet har været påvirket af fortidens synder (fx Johansen et al. 2008 & 2010). Disse undersøgelser udføres nu i et samarbejde mellem Grønlands Naturinstitut og DCE. Undersøgelserne udføres dels for at overvåge miljøtilstanden for de ansvarlige myndigheder, dels for gennem forskning at øge forståelsen for de geokemiske og toksikologiske processer i mineområder i et arktisk klima. Formålet er at opbygge viden, der kan bidrage til at sikre minimale miljøeffekter ved fremtidig minedrift.
Dette studie er det første til at undersøge miljøet i området omkring Qullissat. Studiet blev udført af DCE og gennemført i forbindelse med baggrundsundersøgelser til en strategisk miljøvurdering af Disko-Nuusuaq området (Wegeberg & Boertmann 2016). Studiet blev betragtet som et screening-studie til identifikation af mulige forureningskilder fra mineområdet og minebyen, og formålet med studiet var dels at fastslå, om der var væsentlig forurening i området, der stammer fra minedriften, dels at undersøge om området gav særlige muligheder for forskningsprojekter til belysning af effekter af kronisk eksponering til fx PAH-stoffer.
DCE indsamlede således i august 2015 miljøprøver af hhv. overfladejord, ferskvand, lav og marint sediment i tidevandszonen ved Qullissat. Tang og blåmuslinger, som normalt indgår i DCE’s miljøovervågningsprogrammer i Grønland, forekom ikke i tidevandszonen i dette område og kunne derfor ikke indsamles. De fleste prøver blev indsamlet i området omkring minen, mens nogle få prøver også blev indsamlet nær minebyen (inkl. prøver fra en tidligere affaldsplads).
Alle miljøprøver blev analyseret for 63 grundstoffer (inkl. tungmetaller, sjældne jordarters metaller m.fl.) og udvalgte prøver af overfladejord og sediment blev desuden analyseret for 29 PAH-forbindelser (Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner, dvs. oliestoffer). Alle analyser blev foretaget på DCE’s akkrediterede laboratorium i Roskilde.
Analyserne af overfladejord fra mineområdet viste, at forhøjede koncentrationer af tungmetaller, især bly, samt PAH-forbindelser kunne findes i forbindelse med henholdsvis okkerudfældninger og kulrester på jordoverfladen. Det tyder på, at tungmetaller og PAH-forbindelser er de vigtigste potentielle kontaminanter fra dette område, hvilket også er i overensstemmelse med erfaringer fra miljøstudier i andre områder med kulminedrift.
Analyserne af ferskvand indsamlet i mineområdet viste ingen tegn på forhøjede værdier af tungmetaller. Dog var perioden for indsamlingen meget tør, og vand kunne kun indsamles ved et enkelt vandløb i mineområdet. Okker-udfældninger på jordoverfladen kunne ses flere steder i området, hvilket indikerer, at udvaskning af tungmetaller kan finde sted på andre og mere fugtige tidspunkter af året. Det begrænsede omfang af områder med okkerudfældninger indikerer imidlertid også, at udvaskningen med stor sandsynlighed er meget lokal.
Analyserne af lav viste, at nogle tungmetaller, især krom, var moderat forhøjede ved nogle lokaliteter i mineområdet i forhold til lav indsamlet ved en referencelokalitet. Det kan skyldes støvspredning med tungmetaller i mine-området. Imidlertid indikerer de moderate niveauer, samt fraværet af koncentrationsgradienter i de dominerende vindretninger væk fra minen også, at en evt. støvspredning med tungmetaller i området med stor sandsynlighed er meget begrænset og ikke udgør et betydende miljøproblem.
Analyserne af tungmetaller i marint sediment indsamlet i tidevandszonen viste, at sediment indsamlet i nærheden af mineområdet og minebyen ikke indeholdt forhøjede værdier af tungmetaller sammenlignet med en referencelokalitet nord for minebyen. Imidlertid var koncentrationerne af kobber og nikkel i sedimentet generelt relativt høje i hele området sammenlignet med andre områder i Grønland. Det er på linje med tidligere studier, der har vist, at sediment nær Disko generelt indeholder forhøjede koncentrationer af bl.a. kobber og nikkel som følge af udvaskning fra vulkanske bjergarter. Anvendes norske miljøretningslinjer for sedimentkvalitet (der eksisterer p.t. ingen grønlandske) klassificeres sedimentprøverne fra Qullissat som ’dårlig’ på baggrund af kobber- og nikkelkoncentrationerne (Bakke et al. 2010). Kobber- og nikkelindholdet i sedimentet ved Qullissat kan således have en betydning for især sedimentlevende organismer i området, men i givet fald betragtes det som en naturlig påvirkning og ikke en påvirkning relateret til mineaktiviteterne.
Analyserne af PAH-forbindelser i sediment indsamlet i tidevandszonen viste, at nogle af sedimentprøverne fra mineområdet indeholdt moderat forhøjede værdier i forhold til referencelokaliteten. PAH-niveauerne i disse prøver var relativt høje i forhold til tidligere rapporterede data for sedimenter i Vestgrønland, men lavere end i typiske sedimenter fra Danmark eller Østersøen. PAH-forbindelserne i sedimentet ved Qullissat stammer sandsynligvis fra både kulrester fra minedriften og fra udslip fra naturlige kilder i området. Anvendes de ovennævnte norske miljøretningslinjer for sedimentkvalitet klassificeres alle sedimentprøver fra Qullissat imidlertid som ’Baggrund’ eller ’God’ baseret på indholdet af PAH-forbindelser. Det indikerer, at niveauerne af PAH-forbindelser i det marine sediment ved Qullissat, selvom de er moderat forhøjede, ikke udgør et betydeligt miljøproblem.
Som konklusion på overstående er det DCE’s vurdering, at der ikke er noget i dette studie, der tyder på en betydelig forurening af det omkringliggende miljø ved Qullissat, hverken ved mineområdet eller minebyen. På grund af de relativt lave niveauer med bl.a. PAH-stoffer finder DCE heller ikke, at området byder på oplagte muligheder for forskningsprojekter til belysning af effekter af kronisk eksponering. Det skal dog bemærkes, at studiet er baseret på relativt få prøver og prøvetyper. Ved evt. fremtidige studier i området kunne det være relevant også at inkludere sedimentprøver fra dybere vand, marint biota og vandprøver indsamlet på forskellige tidspunkter af året.
Natur- og miljøpåvirkninger så som mekanisk skade på vegetation og lignende ved mineområdet og ved minebyen som følge af bygningsrester, fjernelse af overfladejord, okkerudfældning mv. er ikke omfattet af undersøgelsen.
