Fløjgaard, C., Bladt, J. & Ejrnæs, R. 2017. Naturpleje og arealstørrelser med særligt fokus på Natura 2000 områderne. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 58 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 228. http://dce2.au.dk/pub/SR228.pdf
I Danmark er der i dag ca. 375.000 ha lysåben natur, som har et behov for naturpleje for at undgå tilgroning. Tidligere rapporter har demonstreret de store omkostninger, der er ved traditionel naturpleje, og de mange udfordringer, der er, særligt ift. at tilgodese og bevare biodiversiteten med traditionelle naturplejemetoder. Samtidig er der i naturforvaltningen en øget forståelse for og værdsættelse af den vigtige rolle, de naturlige processer, som fx erosion, oversvømmelser, brand, stormfald og ikke mindst de store planteædere, spiller i forhold til at skabe forstyrrelse og mangfoldighed i vores økosystemer. Mangfoldigheden af økosystemerne og de arter, der lever der, udgør biodiversiteten.
De store planteædere bidrager til at skabe mangfoldighed i habitatet og skabe muligheder og føderessourcer for andre arter igennem deres bid, tramp og ikke mindst deres efterladenskaber i form af gødning og ådsler. I takt med udnyttelsen af landskabet har vi udryddet eller kontrolleret de fleste naturlige processer, herunder er de store planteædere og en række økosystemingeniører er forsvundet fra landet. Traditionel naturpleje er omkostningstung og kan kun i nogen grad erstatte de store planteæderes funktion i økosystemerne. Ved at genindføre naturlige processer, og hermed også de store planteædere i naturen, kan man for store dele af den danske natur opnå en mere selvforvaltende natur.
Vildere og mere selvforvaltende natur kræver plads, og vi har derfor inddelt naturområder i fire størrelseskategorier, der repræsenterer deres potentiale for selvforvaltende natur: 1) Detailforvaltning, <10 ha områder der er for små til meget andet end traditionelle naturplejevirkemidler, 2) Helårsgræsning, 10-100 ha områder med muligheder for ekstensive græsningsscenarier, 3) Vildgræsning, 100-1000 ha store naturområder med nogen mosaikstruktur, giver mulighed for større bestande og mere rumlig variation i græsning, samgræsning med flere forskellige arter, og 4) Selvforvaltende økosystemer, >1000 ha meget store naturområder med mosaiknatur af både lysåbne naturtyper og skov og naturlig dynamisk hydrologi har potentiale for, at store planteædere lever som vilde dyr med sult, sygdom og vinterdødelighed og resulterende naturlig bestandsdynamik.
En GIS-analyse af naturområder i dag belyser mulighederne for at opnå flere store naturområder igennem en række scenarier.
For lysåben natur:
1) Størrelsesfordelingen af lysåben natur i dag baseret på § 3-arealer viser, at mange arealer er relativt små og kræver detailforvaltning, og kun tre områder rummer potentiale for selvforvaltende natur (>1000 ha). I N2000-områderne er § 3-arealerne generelt større og rummer derved også potentiale for vildere natur.
2) Sammensmeltning af § 3-arealer på tværs af ejendomsskel og naturtyper reducerer andelen af lysåben natur, der kræver detailforvaltning og giver gode muligheder for helårsgræsning, vildgræsning og 28 store naturområder, der rummer potentiale for selvforvaltende økosystemer.
For lysåben natur og skov:
3) Sammensmeltning af § 3-arealer med tilstødende offentlig skov øger andelen af den lysåbne natur, som kan forvaltes som en del af selvforvaltende økosystemer. Medtagningen af skov er ikke kun relevant for at facilitere græsningen på de lysåbne arealer, men græsning er også en nøgleproces for at bevare biodiversiteten i skovene. Dette scenarie resulterer i 52 store områder med potentiale for selvforvaltende natur.
4) Indlemmelsen af naturmarker, marker med 60 % natur i en 200 m buffer, skaber større sammenhæng inden for naturområderne og kan være vigtig for at realisere et større naturområde med flere naturlige processer.
5) Sammensmeltning af naturområder på tværs af veje og jernbanespor resulterer i 55 naturområder med potentiale for selvforvaltende natur, og særligt i N2000-områderne er en stor arealandel af naturen omfattet.
N2000-områderne rummer allerede i dag gode muligheder for vildere og mere selvforvaltende natur. De store naturområder, identificeret i scenarierne her, overlapper i høj grad med N2000-områder og har generelt en høj bioscore. Mange af dem findes langs kysterne og særligt den jyske vestkyst, hvor vi finder store sammenhængende naturområder i klitterne og hederne. Hederne dominerer i de større forvaltningsenheder og er også den dominerende naturtype i de store naturområder. En stor andel enge, overdrev og moser vil fortsat have behov for detailforvaltning, selv om der også for disse naturtyper er gode muligheder for helårsgræsning og vildgræsning.
