Oddershede, A., Høye, T.T., Frøslev, T.G. & Ejrnæs, R. 2017. Biodiversitet og økologisk rum i agerlandet – en undersøgelse af markvildttiltagenes biodiversitetseffekt. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 62 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 227. http://dce2.au.dk/pub/SR227.pdf
Naturen er trængt i det intensivt dyrkede landbrugslandskab, hvor store marker og effektiv dyrkning fortrænger de vilde arters levesteder. Et af de tiltag, der er iværksat for at modvirke denne tendens, er Danmarks Jægerforbunds markvildtprojekt. Her organiserer lodsejerne sig i markvildtlav, der har til formål at øge bestandene af primært hare og agerhøne. I dette projekt undersøger vi, om denne indsats gavner andre arter af dyr, planter og svampe, der også lever i det åbne land.
I rapporten beskriver og anvender vi et relativt nyt begreb, det økologiske rum, for at kvalificere og i højere grad målrette rådgivningen mod at skabe nye levesteder i agerlandet. Vi har brugt metoden til systematisk at beskrive levemulighederne for biodiversiteten i 150 biotoper fordelt på ti markvildtlav fra hele Danmark. Undersøgelsen dækker derfor de fleste af de biotoptyper, der kan findes på en typisk landbrugsejendom såsom marker, vibelavninger, vildttiltag som blomsterstriber, læhegn, naturarealer, markveje, gravhøje, diger og meget andet.
Vores undersøgelser viser, at man generelt får mest biodiversitet og økologisk rum ved at passe på de eksisterende biotoper. Det er derfor en god idé at bevare biotoper med økologiske forhold, som er sjældne, og som adskiller sig fra forholdene på marken. Det gælder for eksempel gamle biotoper og de meget tørre eller våde biotoper, der er mindre almindelige i det dyrkede landskab. Biotoper med dødt ved, høj diversitet af planter og møg fra græssende dyr er også eksempler på udvidelser af agerlandets økologiske rum, som bidrager til biodiversiteten i landskabet.
Det kan også give mening at udvide det økologiske rum lokalt, men det er svært at lave noget, som kan blive til levesteder for de sårbare og truede arter ude i det monotone agerland. Anlægning af blomster- og barjordstriber kan være en fin måde at skabe åndehuller inden for marken, da tiltagene udvider det økologiske rum i forhold til markfladen. Disse kortvarige tiltag er dog flygtige og understøtter hovedsageligt arter, som er almindelige i det danske agerland. De kan have en positiv effekt på biodiversiteten, hvis de udlægges som beskyttelseszoner i forbindelse med permanente strukturer, så landbrugspåvirkningen mindskes for de mere sårbare og truede arter i de gamle biotoper.
I rapporten diskuterer vi, hvordan markvildttiltagene kan målrettes, så biodiversiteten og udvidelse af det økologiske rum i højere grad kan bringes ind i rådgivningen, og vi har lavet et udkast til et nyt værktøj der kan hjælpe naturrådgivningen i agerlandet. Med udgangspunkt i de biodiversitetsværdier, som findes på en ejendom, kan ejendomme vurderes efter et såkaldt NaturkapitalPlus-indeks. Ved at udføre naturforbedrende tiltag som pointgives efter deres effekt på biodiversiteten, kan indekset øges. Dette system kan potentielt være med til at motivere yderligere naturindsatser og samtidig sikre, at de tiltag, der udføres, faktisk gør en positiv forskel for biodiversiteten.
