Boertmann, D. & Mosbech, A. (eds.) 2017. Baffin Bay. An updated strategic Environmental Impact Assessment of petroleum activities in the Greenland part of Baffin Bay. – Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 218. http://dce2.au.dk/pub/SR218.pdf
I 2010 blev den grønlandske del af Baffin Bugt mellem 71° og 78° N åbnet for olieefterforskning. Inden da havde DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi – og Grønlands Naturinstitut foretaget en foreløbig strategisk miljøvurdering (SMV) af olieaktiviteter i den region, som forventedes at kunne blive påvirket af aktiviteterne, herunder oliespild, der kan drive langt væk fra et spildsted (Boertmann et al. 2009). Området, som omfattes af vurderingen, ses på Figur 1. Det kaldes generelt for vurderingsområdet (the assessment area eller Baffin Bay assessment area).
Syv tilladelser (blokke/licensområder) blev tildelt ansøgende olieselskaber i december 2010. To af disse blev leveret tilbage i 2016, og de resterende fem er i januar 2017 under tilbagelevering.
Den foreløbige SMV blev opdateret i 2011 (Boertmann & Mosbech 2011) med resultater fra en række miljøstudier udført af Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut, og nu foreligger hermed den anden reviderede version af denne SMV. Heri indgår nye resultater fra et strategisk miljøstudieprogram udført i perioden 2011-2014 (se Kapitel 11) samt viden indsamlet som en del af myndighedernes miljøkrav til opererende selskaber (f.eks. observationer foretaget af observatører (MMSO) på de skibe, der har udført seismiske undersøgelser).
Den nye version er ligesom de tidligere udarbejdet af DCE og Grønlands Naturinstitut og for Miljøstyrelsen for Råstoffer i Grønland.
Formålene med en strategisk miljøvurdering er 1) at danne grundlag for politiske beslutninger, 2) at gøre rede for det vidensgrundlag, som benyttes ved myndighedsbehandlingen og -reguleringen af olieselskabernes aktiviteter, og 3) at bidrage med opdateret viden til selskaberne, når de skal udarbejde miljøvurderinger af deres specifikke aktiviteter eller miljøafvejninger, hvis de skal vælge mellem forskellige metoder til at bekæmpe oliespild (Net Environmental Benefit Analysis – NEBA).
Rapporten beskriver primært det marine miljø med både fysiske og biologiske forhold. Ud over mere generelle beskrivelser omtales også beskyttede områder, truede arter, niveauer af forurenende stoffer samt udnyttelse af de biologiske ressourcer. Baseret på disse beskrivelser af den nuværende situation vurderes de potentielle miljømæssige konsekvenser af olieaktiviteter i vurderingsområdet. Endelig gives der en oversigt over viden, der vil være nødvendig at tilvejebringe fremover som baggrundsviden til udarbejdelsen af miljøvurderinger, miljøafvejninger, myndighedsregulering af aktiviteter m.m.
Vurderingsområdet er beliggende i den højarktiske zone og viser de for denne zone karakteristiske biologiske træk: forholdsvis lav biodiversitet (dyrelivet på havbunden undtaget), korte fødekæder og områder med meget høje koncentrationer af organismer. Den lave biodiversitet modsvares af at visse arter er uhyre talrige, og nogle af disse er nøglearter i fødekæderne. Det betyder, at dyr fra de højere trofiske niveauer er afhængige af disse arters forekomst i tid og rum. Endelig er det karakteristisk at mange organismer har et højt indhold af fedtstoffer, som virker dels som reserve til perioder uden fødetilgang dels som isolation mod kulde. Dette høje indhold af fedtstoffer har særlig betydning i forbindelse med forurening af miljøet, fordi mange af de forurenende stoffer er fedtopløselige og derved kan ophobes i dyrenes fedtvæv.
Det vurderede område er rigt i biologisk/økologisk forstand. Primærproduktionen om foråret er visse steder meget høj, der er rige dyresamfund på havbunden, ligesom der er store og meget vigtige forekomster af både fugle og havpattedyr. Blandt fuglene er der i både national og international beskyttelsessammenhæng vigtige arter, og flere er klassificerede som truede på både den grønlandske og den internationale rødliste, herunder arter som polarlomvie, ederfugl, ride, havterne og lunde. Blandt havpattedyrene er der tilsvarende vigtige arter som isbjørn, hvalros, narhval, hvidhval og grønlandshval.
Et meget væsentligt biologisk område er det store polynye, Nordvandet, beliggende mellem Qaanaaq-området og Ellesmere Island. Her er mere eller mindre isfrit om vinteren, og om foråret starter primærproduktionen meget tidligere end i de omkringliggende isdækkede områder. Dette medfører koncentrationer af havpattedyr og fugle, som bl.a. har gjort det muligt for mennesker at etablere sig permanent i området. Langs de grønlandske kyster af dette polynye yngler f.eks. mere end 80 % af den globale bestand af den meget talrige søkonge; vurderet til mere end 30 millioner par. Der er her tale om en national ansvarsart, idet hele verdens bestand er afhængig af den grønlandske bestands trivsel. De vigtige arter af fugle og havpattedyr, som er nævnt ovenfor forekommer særligt talrigt i polynyet.
Hellefisk og rejer udnyttes kommercielt, særligt i den sydlige del af vurderingsområdet, og fangst og fiskeri til lokalt brug er vigtige aktiviteter langs de beboede kyster.
Aktiviteterne fra en komplet livscyklus for et oliefelt er kort beskrevet og så vidt muligt vurderet, med vægt på de aktiviteter og hændelser, som erfaringsmæssigt giver de væsentligste miljøpåvirkninger. Da der ikke er erfaringer med udvinding af olie i Grønland, kan vurderinger af aktiviteter i denne forbindelse imidlertid ikke være konkrete og bygger på erfaringer fra andre områder med så vidt muligt sammenlignelige forhold. Der er især trukket på den meget omfangsrige litteratur om det store oliespild i Prince William Sund i Alaska i 1989, den norske miljøvurdering af olieaktiviteter i Barentshavet (2003) og på Arktisk Råds Arctic Oil and Gas Assessment (AMAP 2010) (Link). Endvidere er der inddraget viden fra det i 2010 store undersøiske olieudslip i den Mexicanske Golf, omend erfaringerne herfra stadig er noget begrænsede.
Vurderingerne i rapporten tager udgangspunkt i de eksisterende klimatiske forhold. Men klimaændringerne forventes at påvirke miljøet væsentligt i vurderingsområdet i de kommende årtier, og det medfører væsentligt ændrede leveforhold. Især isens forekomst er under stadig forandring. Disse ændringer betyder, at nogle arter reduceres i forekomst og udbredelse mens andre begunstiges, ligesom nye arter vil indvandre fra syd og etablere sig i vurderingsområdet.
Vurderingerne bygger tillige på den tilgængelige biologiske viden, som i mange sammenhænge stadig er mangelfuld. Der blev i 2007 indledt en række studier for at forbedre vidensgrundlaget, og resultaterne heraf var grundlaget for den første reviderede SMV. Heri foresloges et nyt strategisk miljøstudieprogram, som skulle udfylde yderligere væsentlige videnshuller. Resultaterne fra dette program er baggrunden for denne anden reviderede version af SMV’en.
Efterforskningsaktiviteter er midlertidige, de varer typisk nogle år og vil for det meste være spredt ud over de tildelte licensområder. De udføres desuden kun i den isfrie periode, dvs. om sommeren og efteråret. Seismiske undersøgelser er i området tidligere gennemført til ind i oktober. Efterforskningsboringer skal stoppe med udgangen af september for at give tid, inden isen indfinder sig, til at foretage en aflastningsboring, hvis en løbsk brønd ikke kan stoppes på anden vis.
Hvis efterforskningen ikke påviser olie eller evt. gas, vil aktiviteterne ophøre, og alt udstyr fjernes. Findes der derimod olie, som efter en appraisal-periode viser sig mulig at udnytte, vil aktiviteterne overgå til udvikling af et oliefelt med afgrænsningsboringer, efterfulgt af etablering af infrastruktur og derpå en egentlig udvinding af den fundne olie (se nedenfor).
De væsentligste påvirkninger fra efterforskningsaktiviteter er forstyrrelser fra støjende aktiviteter (f.eks. seismiske undersøgelser, fra boreplatforme og helikopterflyvning) og udledninger til det omgivende miljø i form af boremudder, borespåner og drivhusgasser m.m. fra brug af brændstof ved de mange aktiviteter.
Seismiske undersøgelser skaber høje lydniveauer i det marine miljø og har potentiale til at bortskræmme især fisk og havpattedyr. Virkningerne er normalt forbigående og begrænsede, men man skal være opmærksom på de særlige 3D-seismiske undersøgelser, der er meget intensive i begrænsede områder, og desuden på de kumulative virkninger af flere seismiske undersøgelser i de samme områder (samtidigt eller efter hinanden f.eks. i gennem flere år).
Blandt havpattedyrene vurderes narhval, hvidhval, grønlandshval og hvalros som de mest sårbare over for seismiske undersøgelser. Det tidsmæssige overlap mellem seismiske undersøgelser og tilstedeværelsen af hvalros, hvidhval og grønlandshval vil dog være begrænset, for hvalros og hvidhval til det sene efterår; og for bestandene af disse arter vurderes påvirkninger af seismiske undersøgelser som små og som mulige at forebygge. Situationen for narhval er anderledes, idet der i Melville Bugt forekommer en lokal bestand om sommeren, som kan blive udsat for seismisk støj både om sommeren og om efteråret, når den trækker sydover gennem vurderingsområdet. Der er risiko for, at denne bestand kan blive fordrevet fra vigtige opholdssteder eller ændre trækruter på grund af seismiske undersøgelser. Dette er særligt udtalt, hvis der foregår samtidige seismiske undersøgelser i flere licensblokke (som i 2012 – se Box 13).
Der er også en risiko for at seismiske undersøgelser kan påvirke fiskeri på rejer og hellefisk i vurderingsområdet. Rejer påvirkes dog normalt ikke af seismiske undersøgelser, og der forventes ikke negative påvirkninger af dette fiskeri. Fiskeriet på hellefisk kan forventes at gå ned i en periode efter en seismisk undersøgelse som overlapper fiskeområderne. Virkningen er midlertidig og formentlig også lille, idet der ikke er rapporteret om nedgang i hellefiskefangster andre steder i Grønland, hvor seismiske undersøgelser har overlappet med trawlfiskeri efter hellefisk.
Støj fra boreplatforme er også midlertidig (så længe der udføres efterforskningsboringer), men er i modsætning til støjen fra seismiske undersøgelser vedvarende, og kilden er stationær. Igen er hvidhval, narhval, grønlandshval og hvalros de mest sårbare, idet de undgår sådanne støjkilder og dermed kan fortrænges fra vigtige opholdssteder. Da overlappet mellem efterforskningsboringer og tilstedeværelsen af hvalros, hvidhval og grønlandshval i vurderingsområdet er kortvarigt, vil risikoen for påvirkninger af disse arter dog være lille, mens narhvalbestanden igen er i risiko for at blive eksponeret gennem hele sommeren og i træktiden.
Endelig foregår der ofte intensiv transport til og fra en boreplatform med helikopter. Den trafik har potentiale til at skræmme især fuglebestande og forebygges ved planlægning af faste flyveruter og -højder.
Traditionelle fangstområder og -pladser kan påvirkes ved, at fangstdyrs forekomst eller trækruter ændres; effekten på fangsten kan dog gå i begge retninger.
Hvis der ved en efterforskningsboring benyttes vandbaseret boremudder, vil spåner og mudderrester normalt blive udledt til havbunden efter endt boring. Boremudder indeholder en lang række kemikalier, og disse samt den fysiske påvirkning fra spånerne kan påvirke dyrelivet på og i bunden lokalt (ud til ca. 250 m’s afstand) omkring udledningsstedet. I Grønland må normalt kun miljøvenlige stoffer udledes, dvs. de, som er klassificerede efter OSPAR-konventionens Harmonised Offshore Chemical Notification Format (HOCNF) eller som ”grønne” og ”gule” af de norske myndigheder. De ”sorte” kemikalier må ikke benyttes i Grønland, og de ”røde” kemikalier skal undgås; der kan dog gives dispensation i særlige tilfælde.
Boremudder baseret på olie kan benyttes, hvis det kan gøres uden at udlede rester til miljøet. Der kan nemlig være miljømæssige fordele ved at benytte det i stedet for vandbaseret boremudder. Det skal dog sikres, at det transporteres til land og her behandles miljømæssigt forsvarligt.
Der skal desuden foretages undersøgelser af bundforholdene, før boremudder og -spåner kan udledes. Disse undersøgelser skal sikre, at sårbare levesteder ikke påvirkes. Når udledningerne er afsluttet, skal der også udføres tilsvarende undersøgelser for at kontrollere, om bestemmelserne er fulgt, og om de har virket.
Efterforskningsboring er en energikrævende aktivitet, som medfører store udledninger af drivhusgasser og andre forbrændingsluftarter. De tre boringer i 2010 forøgede således den årlige grønlandske udledning af drivhusgasser med 15%.
Den værste udledning til miljøet i forbindelse med efterforskningsaktiviteter er olie. Det forekommer ved uheld under boring og transport – se nedenfor.
Det er vanskeligt at vurdere påvirkninger fra udvikling og udnyttelse af et oliefelt i vurderingsområdet, når hverken aktiviteternes placering eller omfang er kendt. Generelt vil påvirkningerne vare længe (årtier), og mange af aktiviteterne har potentiale til svære miljøpåvirkninger. Påvirkningerne vil dog også afhænge af antallet af aktiviteter, deres fordeling i området og af hvor længe de pågår, og i den sammenhæng er de kumulative påvirkninger væsentlige.
Boringer vil blive udført i stor udstrækning i disse faser, for at afgrænse et oliefelt og for at etablere produktionsbrønde, ligesom de seismiske undersøgelser fortsætter. Dette medfører store udledninger af boremudder og -spåner, hvis ikke disse affaldsstoffer kan deponeres i gamle brønde eller bringes til land.
Den udledning, som giver mest bekymring mht. miljøpåvirkninger, er de meget store mængder af produktionsvand, der pumpes op sammen med olien, og som skal bortskaffes. Dette vand indeholder små mængder olie samt mange forskellige mere eller mindre miljøbelastende stoffer, som f.eks. akut giftige stoffer, tungmetaller, radioaktive stoffer, stoffer med hormonvirkning og stoffer med gødningsvirkning. Nogle af disse stoffer kan desuden ophobes i fødekæderne (bio-akkumuleres). Norske undersøgelser har påvist påvirkninger i fisk meget langt fra udslipskilderne, men generelt savnes der viden om produktionsvands langtidspåvirkninger i miljøet. Hvis produktionsvandet udledes under is, kan man forestille sig, at særligt polartorsk kan påvirkes, fordi disses æg og larver samles lige under isen om foråret. Den bedste måde at forebygge påvirkninger fra produktionsvand er ved at lede det tilbage i gamle brønde (re-injection).
Ved skibstransport af olie væk fra et produktionssted skal der udledes ballastvand, som medfører en risiko for at introducere ikke-hjemmehørende og invasive arter. Derfor skal ballastvand behandles og udledes efter særlige regler. Invasive arter har hidtil ikke været noget væsentligt problem i Arktis, men risikoen vil stige i takt med klimaændringerne og den mere intensive trafik af tankskibe, som et producerende oliefelt vil medføre.
Endnu en væsentlig udledning i forbindelse med produktion af olie er drivhusgasser. Et producerende oliefelt vil bidrage markant til Grønlands udledning af disse. Som sammenligning kan nævnes, at et af de store norske oliefelter i dag udleder mere end dobbelt så meget CO2, som Grønland samlet udleder hvert år.
Støj fra boringer og positionering af borerigge vil fortsætte i udviklings- og produktionsfasen og kan også her medføre, at hvaler skræmmes bort fra vigtige fødesøgningsområder. Dette er særligt problematisk, hvis flere produktionsfelter er aktive samtidig. Støj fra skibe (inkl. isbrydere) og helikoptere, nu mere hyppigt end i efterforskningsfasen, kan også medføre bortskræmning af både havpattedyr og fugle fra vigtige områder. De mest sårbare arter i vurderingsområdet i denne sammenhæng er de kolonirugende havfugle, grønlandshval, narhval, hvidhval og hvalros.
Traditionelle fangstområder kan også blive påvirket ved, at fangstdyr skræmmes væk herfra. En måde at forebygge effekterne af og tilvænne dyr til støj fra flyvning vil være brug af faste flyveruter og -højder.
Installationer til havs og etablering af infrastruktur kan lokalt påvirke dyresamfund på havbunden, og der er en risiko for at ødelægge vigtige fourageringsområder for dyr, der dykker for at æde bunddyr, eksempelvis hvalrosser og ederfugle. Installationer på land kan lokalt påvirke ynglende fugle, hindre fjeldørreders opgang til gydeområder, påvirke den kystnære flora og fauna samt påvirke det æstetiske indtryk af uberørt landskab. Sidstnævnte kan få betydning for turismen.
Fiskeri vil i denne sammenhæng påvirkes af de sikkerheds/afspærringszoner (typisk 500 m), som etableres rundt om midlertidige eller permanente installationer til havs, særligt hvis de skal etableres i de områder, hvor der fiskes intensivt efter hellefisk og rejer.
Der vil være en risiko for kumulative effekter, når flere aktiviteter foregår samtidigt eller i forlængelse af hinanden. Eksempelvis har seismiske undersøgelser et stort potentiale for at forårsage kumulative effekter. Kumulative effekter kan også forekomme i kombination med andre menneskelige aktiviteter, såsom jagt, eller i kombination med klimaændringer.
Miljøpåvirkninger fra aktiviteterne i forbindelse med både efterforskning, udvikling og produktion begrænses bedst ved nøje regulering og planlægning baseret på:
indgående viden om det miljø der skal arbejdes i.
strikse HSE- (Health, Safety and Environmental) procedurer.
implementering af Best Available Technology (BAT), Best Environmental Practice (BEP), forsigtighedsprincippet og internationale miljøstandarder (f.eks. OSPAR og HOCNF).
Det miljømæssigt værste uheld, der kan forekomme ved de ovennævnte aktiviteter, er et stort oliespild. Et oliespild kan opstå under selve boringen (blowout), hvor råolie strømmer frit ud fra brønden. De kan også opstå i forbindelse med opbevaring eller transport af både brænd- og råolie. AMAP (2010) vurderer, at risikoen for oliespild i Arktis er størst i forbindelse med transport af olie. Store oliespild forekommer sjældnere og sjældnere, fordi de tekniske forhold og sikkerhedsforanstaltninger til stadighed forbedres. Risikoen er imidlertid altid til stede (jf. det store spild i den Mexicanske Golf i 2010), og i et område som Baffin Bugt er den forhøjet på grund af havis og isbjerge.
DMI har modelleret drivbanerne for oliespild i Baffin Bugt-vurderingsområdet med udgangspunkt i fire spildsteder. Resultaterne viser, at oliespild med oprindelse langt til havs som regel ikke vil nå kysterne, men under visse forhold kan kyster op til flere 100 km fra spildstederne blive ramt af den drivende olie.
Store oliespild kan potentielt påvirke alle niveauer af det marine økosystem, fra primær-producenter til top-prædatorer, og de kan medføre en så høj dødelighed, at hele bestande kan blive reduceret i antal. De negative påvirkninger kan vare i årtier, som det er dokumenteret efter oliespildet i Prince William Sound i Alaska.
Virkningerne af et oliespild i Baffin Bugt-området kan blive alvorligere end i sydligere farvande. Under det store spild i Prince William Sound i Alaska i 1989 blev 14 % af olien aktivt opsamlet eller brændt af, og det tilsvarende tal under udslippet i den Mexicanske Golf i 2010 var 25 %. I Baffin Bugt skal man ikke forvente, at der kan samles mere op, snarere tværtimod, da både havis, vintermørke og manglende infrastruktur bidrager til at gøre et oliespildsberedskab mindre effektivt end i Prince William Sound (se endvidere nedenfor).
Kysterne og havområderne i Prince William Sound var mere end 20 år om at vende tilbage til de oprindelige forhold efter oliespildet i 1989, og det må forventes, at kysterne i Baffin Bugt-området vil være endnu længere tid om det på grund af de mere arktiske forhold.
Primærproduktion og plankton er vidt udbredt i de åbne havområder og udviser stor variation i forekomst (både i tid og rum) og i naturlig dødelighed. På stor skala vil et oliespild på havoverfladen derfor næppe kunne påvirke disse elementer, selvom der lokalt vil kunne forekomme høj dødelighed.
Et undersøisk oliespild, som det fra Deepwater Horizon-katastrofen i den Mexicanske Golf i 2010, dannede udstrakte undersøiske skyer af dispergeret olie på forskellig dybde, og sådanne må forventes at kunne påvirke primærproduktion og zooplankton kraftigere end et overfladespild.
Generelt er æg og larver fra fisk og krebsdyr mere sårbare overfor olie end de voksne individer, og under uheldige omstændigheder, hvor oliespild falder sammen med høje koncentrationer af fiskelarver/æg, kan rekrutteringen til bestandene tænkes at blive påvirket. Sådanne høje koncentrationsområder for fiskelarver og -æg er ikke påvist i vurderingsområdet, og det er ikke sandsynligt, at fiske- og rejebestande på det åbne hav vil blive påvirket af oliespild.
Bundlevende organismer som muslinger og krebsdyr er meget sårbare overfor oliepåvirkning, omend der ikke forventes nogen effekter på det åbne hav, medmindre olien synker til bunden. Derimod kan høje koncentrationer af olie nå havbunden på lavt vand (< 10-15 m) og her slå bundlevende dyr ihjel over store områder. Det kan derefter medføre, at bestande af hvalros, ederfugl og kongeederfugl, som udnytter disse bunddyr, må søge til alternative områder for at fouragere.
I tilfælde af et undersøisk spild er der risiko for, at dispergeret olie kan nå havbunden på store dybder og dermed påvirke det dyreliv, der forekommer her.
Der forventes ikke påvirkninger fra et overfladespild på voksne fisk i det åbne hav, primært fordi fisk undgår olien. Det vil til dels også gælde et stort undersøisk oliespild, hvor bundlevende fisk dog kan være mere udsatte, og her kan hellefisk tænkes at være sårbare.
I de kystnære områder, hvor høje og toksiske koncentrationer af olie kan opbygges i beskyttede bugter og fjorde, vil fiskebestande derimod kunne påvirkes, og i vurderingsområdet er særligt lodde, stenbider og ørred sårbare.
Fugle er særligt sårbare over for oliespild på havoverfladen, idet olie forårsager en høj dødelighed. I Baffin Bugt-området forekommer mange forskellige fuglebestande, som kan påvirkes negativt af oliespild. Ynglefuglene omfatter store og/eller vigtige (i beskyttelsessammenhæng) kolonier af polarlomvie, søkonge, ride, ederfugl, havterne og lunde, ligesom der er vigtige forekomster af fældende kongeederfugle. Polarlomvier er særligt sårbare overfor olie, når ungerne har forladt reden, idet fuglene da foretager et svømmetræk gennem hele vurderingsområdet bort fra ynglekolonien (se Box 5). Søkongerne derimod ser ud til at flyve direkte til fældepladser i den canadiske sektor af Baffin Bugt, hvor de vil være mindre udsatte for oliespild fra de grønlandske licensblokke (se Box 7).
Isbjørnen er det af havpattedyrene, som er mest sårbar overfor direkte påvirkning af olie, og forøget dødelighed kan forventes, hvis et område med tæt bjørnebestand rammes. Da arten i forvejen er listet som truet på både den grønlandske og den internationale rødliste på grund af klimaændringer og overudnyttelse, er bestanden i vurderingsområdet sårbar over for oliespild.
Hvaler og sæler er mindre sårbare over for olie på kroppen end isbjørne, men vil være udsatte for at indånde oliedampe i tilfælde af, at de dykker ud i et oliespild, hvilket især er tænkeligt i havområder med is. I denne sammenhæng er særligt narhval, hvidhval, grønlandshval, hvalros, remmesæl og ringsæl sårbare, men bestandene vil næppe blive påvirket i væsentlig grad.
Fisk, der opholder sig i vand med selv meget lave oliekoncentrationer, får afsmag af olie i kødet, og blot risikoen for at markedsføre sådanne fisk gør, at fiskeriet i et oliepåvirket område må lukkes. Det lukkes desuden for at undgå, at lokale beboere indtager olieforurenede fødevarer. I Baffin Bugt vil fiskeriet efter hellefisk og rejer blive påvirket økonomisk af en sådan lukning, og det må forventes, at også fiskeområder der grænser op til vurderingsområdet kan lukkes. Varigheden et sådant stop i fiskeri og fangst afhænger af forskellige omstændigheder, men f.eks. var der områder, der var lukkede op til et år efter det store olieudslip i den Mexicanske Golf i 2010.
Turismeerhvervet må også forvente nedgang, hvis et stort oliespild rammer vigtige kyststrækninger.
Ved et oliespild i isdækket farvand vil olien indledningsvist blive fanget mellem og under isflagerne. Isen vil i første omgang være med til at begrænse udbredelsen af et oliespild, men da isen holder på olien, kan den (i tilfælde af drivis) også transportere den over lange afstande (uden væsentlig nedbrydning), og olien kan således påvirke miljøet, f.eks. havfugle og havpattedyr, langt fra det oprindelige udslip. Olien kan også blive fanget langs iskanter eller i is-randzonen, hvor der især om foråret kan forekomme store og sårbare koncentrationer af primærproduktion, havfugle og havpattedyr.
I Baffin Bugt er der særlig bekymring for polartorsk, fordi de gyder sent på vinteren, og æg og larver samles lige under havisen, hvor også spildt olie kan samles. Meget høj dødelighed kan forventes, og da polartorsk er en nøgleart i økosystemet, kan påvirkninger op i fødekæderne tænkes.
Langtidspåvirkninger i det kystnære miljø registreredes i op til 20 år efter oliespildet i Prince William Sund i Alaska i 1989. De forekom især, hvor olien var indlejret i sediment, mellem sten, i muslingebanker eller i klippesprækker, og de kunne især måles i fugle, der udnytter kystzonen. Tilsvarende må forventes, hvis olie skyller ind på kysterne i Baffin Bugt-vurderingsområdet.
Oliespild skal først og fremmest forhindres. Det gøres ved nøje myndighedsregulering, strikse HSE- (Health, Safety and Environmental) procedurer, nøje planlægning og implementering af Best Available Technique (BAT), Best Environmental Practice (BEP) og anvendelse forsigtighedsprincippet.
Sker der et spild, skal effektive beredskabsplaner være på plads inklusive teknisk udstyr og kort, som udpeger de mest følsomme områder på kysterne. I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at der endnu ikke findes metoder til effektiv bekæmpelse af oliespild på havet under vinterforholdene i Baffin Bugt.
Oliespild kan give anledning til de værste miljøpåvirkninger i forbindelse med olieefterforskning og -udnyttelse i Baffin Bugt, og det er kystzonen, som er mest sårbar. Her findes den høje biodiversitet, og her er der risiko for at høje koncentrationer af giftige oliestoffer i vandet kan opstå i bugter og fjorde. Det er også her, at lokalbefolkningen henter en stor del af deres udkomme i form af fangst og fiskeri. Og endelig er det i kystzonen, at der er risiko for langtidsvirkninger. Det udelukker dog ikke, at der kan forekomme alvorlige påvirkninger på miljøet på det åbne hav, hvor særligt store koncentrationer af havfugle forekommer og kan blive ramt af oliespild.
På trods af de i 2007-2011 og i 2011-2014 gennemførte undersøgelser (se Kapitel 11) er der stadig mangel på information om økologiske komponenter og processer i Baffin Bugt. En foreløbig identifikation af vidensbehov i forhold til en miljømæssig forvaltning og regulering af kommende olieaktiviteter i Baffin Bugt findes i Kapitel 11. Der er behov for miljøviden til planlægning af oliespildsberedskab, til udarbejdelse af aktivitetsspecifikke VVM-redegørelser, til udpegelse af særligt sårbare områder, til regulering af olieaktiviteter, til brug for selskabernes miljøafvejninger (NEBA) og som baseline i tilfælde af, at effekterne af et oliespild eller anden ulykke skal vurderes. Desuden skal der løbende foretages vurderinger af, hvordan det ændrede klima påvirker de forskellige elementer i Baffin Bugts økologiske sammenhænge.
Der bør udvikles en miljøovervågningsplan for Baffin Bugt-området, og den bør ligge klar, hvis olieproduktion indledes fra en eller flere af licensblokkene. En sådan plan skal støtte udviklingen af økosystembaseret forvaltning af fremtidige olieaktiviteter i Baffin Bugt – se nærmere i Kapitel 11.
