Ellermann, T., Nygaard, J., Nøjgaard, J.K., Nordstrøm, C., Brandt, J., Christensen, J., Ketzel, M., Massling, A. & Jensen, S.S. 2016. The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for 2015. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 65 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 201. http://dce2.au.dk/pub/SR201.pdf

Sammenfatning

Rapporten præsenterer resultater for 2015 fra Overvågningsprogrammet for luftkvalitet i danske byer. Programmet, som udføres af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet, er baseret på målinger ved ni målestationer placeret i de fire største danske byer samt ved to baggrundsmålestationer udenfor byerne og en mindre station i et forstadsområde. Disse måleresultater suppleres med resultater fra modelberegninger udført med DCE’s luftkvalitetsmodeller.

Formålet med programmet er at overvåge luftforurening af betydning for sundhed i overensstemmelse med EU’s luftkvalitetsdirektiver. I henhold til disse og øvrige danske behov måles koncentrationer af svovldioxid (SO₂), nitrogenoxider (NO_x/NO₂), partikelmasse (PM₁₀ og PM_2.5), partikel antal, benzen (C₆H₆) og toluen (C₇H₈), carbonmonoxid (CO), ozon (O₃), udvalgte tungmetaller (fx bly (Pb), arsen (As), cadmium (Cd), kviksølv (Hg), nikkel (Ni)) og polyaromatiske kulbrinter (PAH’er) samt udvalgte flygtige kulbrinter (VOC’er), der kan føre til dannelse af ozon. Målingerne og modelberegningerne anvendes til at vurdere om EU’s grænseværdier for luftkvalitet er overholdt. Rapporten beskriver endvidere udviklingen i koncentrationerne. Samtidigt tjener måleprogrammets resultater som grundlag for vurdering af kilderne til luftforureningen, vurdering af effekt af reduktionstiltag og som grundlag for en række videnskabelige undersøgelser, fx vurdering af små partiklers effekt på sundheden.

Der er fastsat grænse- og målværdier for flere af de målte stoffer. Grænseværdierne skal være overholdt fra 2005, 2010 eller 2015 alt efter, hvilke stoffer det drejer sig om. En detaljeret beskrivelse af gældende mål- og grænseværdier og deres gennemførelse findes i en bekendtgørelse fra Miljøministeriet (Miljøministeriet 2010). Bekendtgørelsen er baseret på det 4. datterdirektiv om tungmetaller og PAH’er (EC 2005) samt EU’s luftkvalitetsdirektiv fra 2008 (EC 2008). En af de væsentligste ændringer i direktivet fra 2008 i forhold til de tre første datterdirektiver (1999, 2000 og 2002) er, at der stilles krav om målinger af de fine partikler (PM_2.5), og at der er indført en grænseværdi for PM_2.5, som skal være overholdt i 2015.

De væsentligste konklusioner fra overvågningsprogrammet i 2015 er følgende:

• I 2015 blev grænseværdien for NO₂ som årsmiddelværdi overskredet på én (H.C. Andersens Boulevard) af de to gademålestationer i København. I Odense, Aarhus og Aalborg var der ingen overskridelser. Koncentrationerne af NO₂ i 2015 var for hovedparten af målestationerne stort set på niveau med koncentrationerne målt i 2014. På H. C. Andersens Boulevard blev der i 2010 indført en permanent ændring af vejbanerne ud for målestationen, hvilket førte til en forøgelse i koncentrationerne på omkring 8 µg/m³ set i forhold til tidligere. Denne forøgelse i koncentrationerne ses fortsat om end koncentrationerne på H.C. Andersens Boulevard i gennem de seneste år er faldet parallelt med det generelle fald i koncentrationerne f.eks. som observeret på Jagtvej.
• Modelberegninger indikerer, at grænseværdien i 2015 var overskredet på 9 ud af 98 beregnede gadestrækninger i København, men ikke på udvalgte gadestrækninger i Aalborg. Siden 2010 er antallet af gadestrækninger med beregnede overskridelser af grænseværdien blevet reduceret til en tredjedel.
• Der var ingen målestationer i måleprogrammet, hvor det tilladte antal af overskridelser af den daglige middelværdi for PM₁₀ (50 µg/m³ må ikke overskrides mere end 35 gange årligt) blev overskredet.
• Indholdet af partikler mindre end 2,5 µm (PM_2.5) overholdt ikke grænseværdien på 25 µg/m³ som årsmiddelværdi, der skal være overholdt fra 2015. AEI-værdien (average exposure indikator) er faldet med omkring 25% siden 2010.
• Antallet af partikler mellem 6 og 700 nm var omkring 12.300 partikler per cm³ på gademålestationen H.C. Andersens Boulevard, mens det var betydeligt mindre i by- og landbaggrund samt i forstadskvarter. Antallet af partikler på H. C. Andersens Boulevard faldt ca. 10% fra 2014 til 2015 og følger dermed det overordnede billede, hvor antallet af partikler er faldet med ca. 50% siden 2002.
• Indholdet af natrium i PM₁₀ på gademålestationerne var omkring 1,5 µg/m³ svarende til et estimeret saltindhold (NaCl) på omkring 3,7 µg/m³.
• Ozonkoncentrationerne i 2015 var på niveau med 2014. Der er ikke fastsat egentlige grænseværdier for ozon (O₃), men kun "målværdier" og ”langsigtede mål” (hensigtsværdier). Der var i 2015 ingen overskridelser af målværdierne for beskyttelse af sundhed, mens de langsigtede mål (120 µg/m³) blev overskredet på alle bybaggrunds- og landstationerne. Den langsigtede målsætning er ikke trådt i kraft endnu. Tærsklen for information af befolkningen om høje ozonniveauer (timemiddel 180 µg/m³) blev heller ikke overskredet i 2015.
• De øvrige målte stoffer findes i koncentrationer under grænseværdierne, og for flere stoffer (fx svovldioxid og bly) er koncentrationerne faldet meget markant siden målingernes start i 1981.
• Målinger af partikelbundet PAH blev fortaget på H.C. Andersens Boulevard i København. Middelværdien for benz[a]pyren var 0,29 ng/m³ og 0,25 ng/m³ på henholdsvis H.C. Andersens Boulevard og ved målestationen i Hvidovre. Målværdien på 1 ng/m³ var således ikke overskredet i 2015.
• Målinger af 17 udvalgte flygtige organiske kulbrinter (VOC’er) i bybaggrund i København viser koncentrationsniveauer, som spænder fra 0,01 µg/m³ til 0,75 µg/m³ i 2015. Disse VOC’er bidrager til den kemiske dannelse af ozon på europæisk plan, og målingerne skal først og fremmest understøtte den generelle forståelse af ozondannelsen i Europa. I Danmark skyldes størstedelen af ozon langtransport af luftforurening fra centrale og sydlige dele af Europa.
• Målinger af det kemiske indhold i PM_2.5 ved gademålestationen ved H. C. Andersens Boulevard og ved landbaggrundsmålestationen på Risø viser ligesom i 2011-2014 , at de årlige gennemsnitskoncentrationer for NH₄⁺, Na⁺, K⁺, Mg²⁺, Cl^-, NO₃^- og SO₄^2- er stort set ens på de to stationer. Dette skyldes, at stofferne for en stor del stammer fra partikler transporteret til målestationer langvejs fra. De væsentligste forskelle mellem de to målestationer ses for elementært carbon (EC), organiske forbindelser (OM) og Ca²⁺, hvor koncentrationerne er højere på gadestationen som følge af udledninger relateret til trafikken i København.