Hansen, V., Søndergaard, J., Asmund, G., Aastrup, P., Gustavson, K., Garcia, G., Nymand, J. & Larsen, M.B. 2016. Exploitation of radioactive minerals in Greenland. Management of environmental issues based on experience from uranium producing countries. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 244 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 200 http://dce2.au.dk/pub/SR200.pdf
I oktober 2013 ophævede Grønland den hidtil gældende nultolerancepolitik over for efterforskning og udnyttelse af radioaktive grundstoffer. Beslutningen skete samtidig med den igangværende udvikling af et mineprojekt ved Kvanefjeld (Kuannersuit) i Sydgrønland, der indeholder bl.a. sjældne jordarters metaller og de radioaktive grundstoffer uran og thorium. Projektet ved Kvanefjeld er nu så fremskredet, at en miljøkonsekvensvurdering (en såkaldt VVM-redegørelse) som i øjeblikket vurderes af bl.a. Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Grønlands Naturinstitut (GN) for Miljøstyrelsen for Råstofområdet (EAMRA).
VVM-redegørelser for mineprojekter i Grønland vurderes af bl.a. DCE og GN. Vurderingerne skal sikre, at redegørelserne tegner et korrekt og fyldestgørende billede af miljøkonsekvenserne. Dette skal senere danne baggrund for, at Selvstyret kan tage stilling til, om projekter er acceptable, skal modificeres eller helt forkastes. I forbindelse med ansøgninger om udnyttelsestilladelse skal DCE og GN medvirke til at fastlægge miljøkrav og vilkår for mineprojekter med henblik på at minimere miljøkonsekvenserne.
Da tidligere mineprojekter i Grønland ikke har involveret brydning og oparbejdning af radioaktive mineraler, opstod der i forbindelse med ophævelsen af nultolerance politikken et generelt behov for kompetenceopbygning hos DCE og GN om miljøeffekter og miljøregulering af mineprojekter, hvor radioaktive mineraler indgår.
I starten af 2014 blev der således igangsat et projekt hos DCE og GN med det formål at opbygge kompetencer om miljøspørgsmål og miljøregulering i relation til brydning og oparbejdning af radioaktive mineraler, der ville kunne anvendes i Grønland. Projektet fortsatte gennem 2014, 2015 og 2016 og blev finansieret af EAMRA.
Nærværende rapport præsenterer resultaterne af projektet indtil dags dato. Rapporten er skrevet på engelsk og indeholder mere end 200 siders tekst. Oplysningerne er indhentet ved deltagelse i møder, konferencer og workshops, fra studier af tilgængelig litteratur på området og fra besøg ved tidligere og igangværende uranminer i hhv. Tyskland og Australien. I appendix A gives eksempler på hvordan miljøhensyn håndteres på uranoparbejdningsanlæg i Arktis og andre steder i verden. Rapporten præsenterer viden, der bl.a. vil kunne anvendes i forbindelse med fastsættelse af miljøkrav og vilkår ved eventuelle. fremtidige miner i Grønland, hvor brydning og oparbejdning af radioaktive mineraler indgår.
Ikke al den viden, der er samlet i rapporten, vil være lige relevant i forhold til alle fremtidige mineprojekter i Grønland. Men det er tanken, at den indsamlede viden vil kunne bruges som et videns-fundament, der kan målrettes det enkelte projekt under hensyntagen til malmsammensætning, minetype, ekstraktionsmetode, lokale miljøforhold, nærhed til bebyggelse mv.
En lang række emner og anbefalinger til specifikke krav i forbindelse med alle faser i et mineprojekt hvori indgår uran er blevet behandlet og er indeholdt i rapportens ti kapitler. Nedenfor er givet en kort beskrivelse af de enkelte afsnit:
Kapitel 1 giver en introduktion til rapporten og de forskellige kapitler.
Kapitel 2 indeholder en kort gennemgang af uranproduktion på verdensplan, de forskellige minetyper samt oparbejdning af uran til brug i forbindelse med atomkraftværker. Moderne og tidligere tiders praksis i forhold til uranminedrift er beskrevet sammen med eksempler på miljøregulering med deraf følgende miljømæssige konsekvenser. En kort beskrivelse af uranproduktion og miljøeffekter i en række lande er inkluderet i det tilhørende appendiks.
Kapitel 3 gennemgår internationale rammer for regulering af uranminedrift. Dette inkluderer sikkerhedsstandarder og anbefalinger fra internationale organisationer såsom det Internationale Atom Energi Agentur (IAEA) og den Internationale Kommission for Strålingsbeskyttelse (ICRP) samt arbejdsresultater fra FN’s Videnskabelige Komite for Effekter af Atomar Stråling (UNSCEAR). Eksempler på rammer for regulering af uranminedrift i Australien, Canada og USA er også givet i kapitlet.
Kapitel 4 omhandler miljøbeskyttelse. Kapitlet beskriver forskellige metoder til at forhindre og reducere dannelsen af støv og frigivelsen af radioaktive stoffer til miljøet fra mineaktiviteter.
Kapitel 5 indeholder anbefalinger til krav, der bør indeholdes i en strålings-beskyttelsesplan. En strålingsbeskyttelsesplan bør være en integreret del af alle mineprojekter, hvori brydning og oparbejdning af radioaktive mineraler indgår. Formålet med en sådan plan er at minimere frigivelse og effekter af radioaktive stoffer og stråling fra mineaktiviteterne. Strålingsbeskyttelsesplanen bør omfatte alle faser i et mineprojekt fra konstruktion til drift, dekommissionering, rehabilitering og langtidsmonitering og stabilisering af mineområderne efter nedlukning.
Kapitel 6 indeholder en kort beskrivelse af ’yellowcake’ produktion, kvalitetssikring samt anbefalinger til krav, som en mineaffaldshåndteringsplan bør indeholde. Planen bør fokusere specifikt på håndtering af mineaffald, hvor brydning og oparbejdning af radioaktive mineraler indgår. Mineaffald inkluderer alle affaldsprodukter fra brydning og oparbejdning af malmen, der potentielt kan frigive radioaktive stoffer til miljøet, typisk såkaldt ‘tailings’, gråbjerg og afløbsvand fra mineaktiviteterne.
Kapitel 7 beskriver anbefalinger til krav for miljømonitering nær miner, hvor brydning og oparbejdning af radioaktive mineraler indgår. Miljømonitering af radioaktive stoffer i luft, vand, jord og biologisk materiale indgår i kapitlet. Krav til fastsættelse af grænseværdier i forhold til det enkelte mineprojekt bliver også diskuteret.
Kapitel 8 indeholder anbefalinger til krav for miljø- og sundhedsmæssig beskyttelse i forbindelse med produktion, pakning, opbevaring og transport af urankoncentrat, såkaldt ’yellowcake’. En kort beskrivelse af produktionsgangen, kvalitetssikring og kontrol samt anbefalinger fra det Internationale Atom Energi Agentur (IAEA) og ’World Nuclear Transport Institute’ (WNTI) er givet i kapitlet.
Kapitel 9 indeholder anbefalinger om hvilke krav en plan for dekommissionering og rehabilitering af mineområder, hvor brydning af radioaktive mineraler har fundet sted, bør indeholde.
Kapitel 10 præsenterer viden om de potentielle strålingskilder i forbindelse med minedrift, hvor radioaktive mineraler indgår. Metoder til dosisbestemmelse indgår også i kapitlet.
Det er vigtigt at bemærke, at projektet har fokuseret på miljømæssige problemstillinger, og at emner som strålingsbeskyttelse af arbejdere og befolkningen kun er behandlet meget overfladisk i rapporten, idet dette ligger uden for EAMRA’s myndighedsområde og DCE’s og GN’s kompetence- og rådgivningsområde.
Med den viden, der er indsamlet nu, står det klart, at et veldefineret og omfattende system for regulering samt implementering af dette, ledsaget af nøje overvågning, er nødvendigt for at drive miner med radioaktive mineraler på en miljømæssigt forsvarlig måde. Eksempler fra Canada, Australien og USA viser, at det er muligt at drive moderne uranminer uden større miljøproblemer. Imidlertid viser eksempler fra andre lande, f.eks. Namibia før 2012, at bl. a. mangelfuld regulering, en mangelfuld lovgivning samt manglende implementering af reglerne kan medføre miljømæssige effekter, som vil kunne påvirke befolkningen i de omkringliggende områder.
