Clausen, D.S., Mosbech, A., Boertmann, D., Johansen, K.L., Nymand, J., Potter, S. & Myrup, M. 2016. Environmental oil spill sensitivity atlas for the Northwest Greenland (75°-77° N) coastal zone. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 160 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 196. http://dce2.au.dk/pub/SR196.pdf
I sommeren 2000 udførte olieselskabet Statoil en boring efter olie/gas på havet vest for Fyllas Banke ud for Nuuk. Det var den første boring til havs i Grønland siden 1977. Siden foretog det skotske firma Cairn Energy i alt otte efterforskningsboringer i Davis Stræde og i farvandet vest for Disko i somrene 2010 og -11. Dertil er der givet 7 eneretstilladelser til efterforskning og udnyttelse i Baffin Bugt, hvoraf de tre dog siden er leveret tilbage. De resterende fem tilladelser ligger i den nordlige del af Baffin Bugt, og her er der ind til videre kun foretaget seismiske undersøgelser.
Som led i forberedelserne til Statoils boring i 2000 iværksatte de danske og grønlandske myndigheder en kortlægning af kyststrækninger, som er sårbare overfor eventuelle oliespild fra det sted, der blev boret. Der indgik tillige en vurdering af de åbne havområders sårbarhed. Hensigten med denne kortlægning var at få et samlet overblik over de ressourcer, der er følsomme over for olieforurening. Det drejer sig bl.a. om de biologiske ressourcer (forekomst af fisk, fugle m.v.), arkæologiske forekomster og om fiskeri- og fangstinteresser.
Det resulterende atlas bidrog til oliespildsberedskabet og indgik i prioriteringen og planlægningen af en eventuel indsats.
Det oprindelige atlas er efterfølgende blevet udvidet ad flere omgange. Først blev der i 2004 produceret et atlas dækkende fra 68° N til 72° N, samtidig blev atlasset også udvidet mod syd, så hele kyststrækningen til og med Kap Farvel nu var dækket. I 2011 blev atlasset yderligere udvidet fra 72° N til 75° N (udgivet særskilt). I 2012 blev atlasset over området mellem 68° N og 72° N opdateret med den nyeste tilgængelige viden. Med nærværende atlas er Grønlands vestkyst dækket fra havområderne syd for Kap Farvel (62° N) i Sydgrønland til Kap Perry ved Thule (77° N) i nord.
I projektet indgår følgende elementer:
Da elementerne har meget forskellig karakter (f.eks. fuglekolonier, vigtige fiskeriområder og fortidsminder), er det almindeligt, at udregne index-værdier som udtryk for et områdes følsomhed, så forskellige områder kan sammenlignes og prioriteres. Der er udviklet en række forskellige index-systemer til dette formål. Det grønlandske atlas tager udgangspunkt i et canadisk system, der bl.a. er brugt i Lancaster Sound i det nordøstlige, arktiske Canada.
Kysten er inddelt i segmenter (områder) af ca. 50 km’s længde, der er blevet klassificeret i fire grader af følsomhed. Klassifikationen er sket ved hjælp af en index-beregning, hvor der indgår et antal miljø- og samfundselementer (forskellige fugle og havpattedyrgrupper, jagtområder, fiskeriområder, fortidsminder m.v.). Disse elementer er givet dels en værdi for følsomhed overfor oliespild, dels en værdi for, hvor talrig/vigtig forekomsten er i hvert segment. De biologiske elementers følsomhed over for oliespild beregnes ud fra, hvor sandsynligt det er, at den pågældende art kommer i kontakt med olie under et oliespild, samt hvor følsom arten er overfor olie. De biologiske elementer og deres udnyttelse indgår med den største vægt ved beregningen af segmenternes samlede følsomhed.
Udover den generelle klassificering af hele kystens følsomhed er der på kortene udpeget en række mindre områder. Disse områder er udvalgt, fordi de er særligt værdifulde, særligt følsomme overfor oliespild samt fordi de har en størrelse, der generelt gør det praktisk muligt at gennemføre en effektiv oliespildsbekæmpelse.
Som en del af projektet er der ud fra satellitfotografier og geologiske kort foretaget en morfologisk kortlægning af kysterne (deres opbygning og materialesammensætning, f.eks. om de består af klippeflader eller sand). Ud fra denne viden, og hvor udsatte de er overfor påvirkning fra bølger og is, er der udregnet et mål (index) for deres selvrensende evne efter en eventuel olieforurening. For eksempel vil en klippekyst, der er meget udsat for bølgeslag, hurtigere blive ”vasket ren” for olie end en strand i en beskyttet lagune.
På baggrund af det samlede materiale er der foretaget en vurdering af egnede metoder til bekæmpelse af oliespild i de forskellige områder.
Atlasset indeholder en sektion med oversigtsinformation og kortlægning af offshore-områderne (kapitel 7), der hovedsageligt er angivet på kort i målestoksforholdet 1: 2,5 million, og en sektion med detaljeret information om de kystnære områder (kapitel 8) på kortblade i målestoksforholdet 1: 250.000. Kapitel 5 indeholder en fælles brugervejledning til kortene i kapitel 7 og 8.
Kapitel 7 indeholder kort, der viser offshore-områdernes følsomhed med symboler for elementerne i klassifikationen (fisk, fugle og havpattedyr). Desuden er der en række kort over de vigtigste områder for en række biologiske ressourcer og deres udnyttelse, bl.a. for narhval.
Kapitel 8 indeholder 15 kortblade i målestoksforholdet 1: 250.000 med angivelse af index-værdier for kysternes følsomhed og symboler for elementerne i klassifikationen (jagt- og fiskeriområder, fisk, fugle og havpattedyr samt fortidsminder). Kortene viser også de særligt udvalgte områder. Til hvert kortblad er der udarbejdet en beskrivelse med oplysninger om områdets udnyttelse og biologiske forekomster.
I kapitel 8 findes desuden 15 kortblade med angivelse af kysttyper og logistiske forhold samt forslag til metoder til bekæmpelse af oliespild for hvert område.
Projektets resultater er blevet præsenteret for og diskuteret med berørte kommuner og interesseorganisationer i en høringsfase undervejs.
Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen for Råstofområdet. Det er udført af DCE – Nationalt Center for Energi og miljø/ Aarhus Universitet, Grønlands Naturinstitut, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, samt det canadiske konsulentfirma S.L. Ross Environmental Research Ltd.
