Fredshavn, J.R., Holm, T.E., Clausen, K.K., Therkildsen, O.R., Dalby, L., ,2016. Tilstandsvurdering af levesteder for skovfugle - 5 Natura 2000-udpegningsarter. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 34 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 191
http://dce2.au.dk/pub/SR191.pdf
Rapporten videreudvikler metoderne til vurdering af naturtilstand til også at kunne anvendes på levesteder for udvalgte skovfuglearter i Danmark. Skovfuglene er på udpegningsgrundlaget for en række Natura 2000-områder (fuglebeskyttelsesområder). Systemet er møntet på, at der kan træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger for levesteder, der benyttes af arter på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Beskyttelsen indbefatter opretholdelse og genskabelse af levesteder, således at forvaltningen af levestederne er i overensstemmelse med de økologiske krav, arterne stiller.
For skovfuglene har DCE foreslået en række særlige indikatorer, der kan benyttes i vurderingen af naturtilstand. Der vil være individuelle hensyn til arterne, og de habitater, de opholder sig i, der gør sig gældende i den efterfølgende vurdering af indikatorernes indflydelse og betydning for levestedets naturtilstand. Det er tanken at indikatorerne benyttes i en kommende kortlægning af levesteder, og sammenholdes med faktiske observationer af fuglene og observatørernes opfattelse af levestedernes egnethed. På grundlag heraf kan der foretages en endelig udvælgelse af indikatorer, og de relevante kategorier de skal registreres i, og de kan indgå i en kalibreringsøvelse, hvor indikatorerne scores og vægtes i forhold til den endelige indeksberegning. Beregningsmetoden vil tage højde for artsspecifikke forskelle, således at den samme lokalitet kan fremstå med forskellig naturtilstand afhængigt af hvilken art, der benytter levestedet. I lighed med de øvrige naturtilstandssystemer har naturtilstanden for levesteder værdier mellem 0 og 1 på referenceskalaen, hvor 1 er den bedste tilstand, og 0 er den dårligste.
Forudsætningen for at opstille et relevant sæt af indikatorer, vægte dem og fastlægge scorer for hver kategori er et tilstrækkeligt kendskab til de krav skovfuglene har til deres redeområder og fødesøgningsområder. For fire af de fem arter, hvepsevåge, sortspætte, rødrygget tornskade og hedelærke har DCE foreslået relevante indikatorer, og forventer ud fra datagrundlaget at kunne fastlægge de endelige scorer og vægte til systemet. Det har ikke været muligt at foretage en tilsvarende vurdering af levestederne for natravn, da datagrundlaget og viden om natravns krav til især fødesøgningslokaliteterne endnu er for mangelfuldt. De udvalgte arter har i varierende grad et væsentligt bredere valg af levested end skov, men betegnes for nemheds skyld skovarter i denne rapport.
Nogle af indikatorerne er opdelt i kategorier, hvor feltobservationerne består i at afkrydse den kategori, der bedst stemmer overens med de aktuelle forhold på lokaliteten. Andre indikatorer registreres med en given nøjagtighed i felten, og efterfølgende fastlægges de fremtidige kategorier for registrering og scoring. Ud fra dette datagrundlag kan hver indikator tildeles en score fra 0 til 1 alt efter betydningen af kategorierne i vurderingen af levestedets naturtilstand. Naturtilstanden kan efterfølgende beregnes som det vægtede gennemsnit af de indikatorer, der indgår i vurderingen. Der udestår endnu en kalibrering af systemet således, at beregningerne kan sammenholdes med arbejdsgruppens vurdering af tilstanden på udvalgte, velkendte lokaliteter, og der kan foretages en tilpasning af indikatorernes vægte og kategoriernes scorer i beregningen af naturtilstandsindekset, således at de stemmer overens med arbejdsgruppens vurdering af de økologiske krav arterne stiller.
Metoden til vurdering af naturtilstand muliggør et ensartet grundlag for tilstandsvurderingen af områdernes levesteder. Samtidig med et overblik over tilstanden i de enkelte områder vil der ud fra en vurdering af indikatorernes tilstand kunne foretages en vurdering af levestedernes forvaltningsmæssige indsatsbehov.
Data fra levestedsvurderingerne skal danne grundlag for udarbejdelsen af det endelige tilstandsvurderingssystem, der i sidste ende anvendes i basisanalyserne for Natura 2000-områderne, hvorefter der kan fastsættes mål for ønsket fremtidig naturtilstand. På det grundlag udarbejdes indsatsplaner for en 6-års periode, der skal sikre eller forbedre levestederne, således at tilstanden med tiden kommer nærmere målsætningerne for det enkelte Natura 2000-område.
