Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 188: Faglig udredning om grødeskæring i vandløb

Bach, H. (red.), Baattrup-Pedersen, A., Holm, P.E., Jensen, P.N., Larsen, T. Ovesen, N.B., Pedersen, M.L., Sand-Jensen, K., Styczen, M. 2016. Faglig udredning om grødeskæring i vandløb. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 106 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 188.  http://dce2.au.dk/pub/SR188.pdf

 

Sammenfatning

Vandløbsloven har følgende formålsparagraf:

”§ 1. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand.

Stk. 2. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.”

I Danmark er der ca. 70.000 km vandløb, hvor ca. 28.000 km er omfattet af naturbeskyttelsesloven, der beskytter mod ændringer af tilstanden bortset fra sædvanlige vedligeholdelsesarbejder. Ud af de 28.000 km er ca.19.000 km vandløb medtaget i det foreliggende udkast til vandområdeplaner 2015-21, og for disse er der endvidere sat bindende miljømål. De resterende ca. 42.000 km er små vandløb, hvortil der primært er knyttet afvandingsmæssige interesser.

Natur- og miljøtilstanden i vandløb har generelt set været i fremgang de seneste 30 år som følge af reduceret spildevandspåvirkning og forbedrede fysiske forhold, herunder mere miljøvenlig grødeskæring. Omkring 24 % af de danske vandløb lever i dag op til vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand. Den største udfordring for at opnå en bedre miljøtilstand i vandløb er fortsat forbedring af de fysiske forhold og dermed livsbetingelserne for planter, smådyr og fisk.

Grøde findes i vandløb primært fra juni til september med mindre mængder ved opvæksten i maj og ved henfaldet i oktober. Der kan være mindre mængder overvintrende grøde i visse vandløb. I de største vandløb i Danmark er grødemængden regel ikke af et omfang, så det medfører en væsentlig påvirkning af vandføringsevnen. Det skyldes den meget ringe mængde lys, der når ned til bunden, hvis vandløbet er omkring 1,5 meter dybt eller dybere. Der er dog undtagelser fra dette på strækninger, hvor vandet er særlig klart. I vandløb med ringe fald (typisk mindre end ca. 0,5 promille) vil strømhastigheden generelt være lavere, og grødevæksten vil derfor kunne påvirke vandstanden mere.

Grødeskæring gennemføres primært i perioden fra maj til september, især i juli og august og i mindre omfang i maj og oktober. Grødeskæring praktiseres på forskellige måder med varierende principper for skæring og efterladelse af uberørt grøde. Der er meget stor forskel på de klimatiske betingelser fra år til år, og det vil ofte have større betydning for grødens vækstbetingelser, og dermed vandføringsevnen, end en ændring i grødeskæringsmetoden. De observerede effekter af grødeskæring på vandstanden ved mere end 3.000 skæringer i store og mellemstore vandløb lå mellem 1 og 73 cm med en gennemsnitsværdi på 16 cm. Observationerne indikerer således, at der gennemføres skæringer med ringe eller ingen effekt på vandstanden. De største grødeskæringseffekter på vandføringsevnen findes i vandløb med ringe fald, en vis vanddybde (0,5-1,5 m) og en relativt stor vandføring året rundt. Det drejer sig især om nord- og vestjyske mellemstore vandløb med veludviklet biomasse. Mindst effekt ses i mindre østdanske vandløb, hvor vanddybden normalt ikke er særlig stor i sommerperioden, og alene derfor vil den umiddelbare vandstandssænkning ofte ikke kunne blive særlig betydelig. I øst-danske vandløb, som tørrer ud i sensommeren, vil det være hensigtsmæssigt at undlade at slå grøde for at holde på vandet og dermed bevare levesteder for vandløbsplanter og dyr. Genvækst af grøde efter skæring har betydning for, hvor længe effekten af en grødeskæring fastholdes. Genvæksten er størst i juni måned, mens der ingen genvækst er i efteråret. Samtidig er genvæksten størst i de vandløb, der skæres hyppigst.

Grødeskæring påvirker den biologiske kvalitet, dels planterne selv men også smådyr og fisk, som lever på planterne og i plantedækket. Meget hyppige og omfattende grødeskæringer og fysisk vedligeholdelse i vandløbene fjerner derfor samtidigt grundlaget for at opnå en god økologisk tilstand vurderet ud fra eksisterende tilstandsindikatorer for planter, smådyr og fisk. Den økologiske tilstand tilgodeses bedst ved at begrænse både antallet af grødeskæringer og omfanget af grødeskæringen (andelen af vandløbsprofilet der skæres), samt tidspunktet for grødeskæringen. Overordnet set vil grødeskæringer, der gennemføres mere end én gang i løbet af planternes vækstsæson medføre risiko for, at den økologiske tilstand i type 2 og 3 vandløb, hvor DVPI indgår i tilstandsvurderingen, ikke når målopfyldelse. Jo mindre en del af biomassen i vandløbet, der skæres, des mindre vil den negative effekt være, fordi en større del af plantebiomassen vil være upåvirket af skæringen. Når kun en del af vandløbsprofilet skæres, opstår der nemlig såkaldte refugier for planterne, altså områder hvor planterne ikke påvirkes af skæringen og hvor plantesammensætningen derfor kan udvikle sig naturligt. I vandløb, hvor der opstår refugier, kan god økologisk tilstand formentlig opnås, såfremt der i refugierne er forekomst af diverse plantesamfund med karakteristika, der ligner de, der findes i upåvirkede vandløb og det kan derfor være muligt at nå målopfyldelse i vandløb, der skæres mere end én gang årligt. Det er helt centralt, at det skal være de samme områder, der skånes for skæring fra gang til gang, såfremt der gennemføres flere skæringer årligt, da plantesammensætningen ellers hurtigt vil ændre sig hen imod større dækning af skæringstolerante arter som indvirker negativt på DVPI.

Det er vanskeligt at anbefale særlige grødeskæringsmetoder for på samme tid at sikre vandafledningsevnen og den økologiske tilstand. Det skyldes bl.a., at vandløb ikke er statiske men undergår formmæssige forandringer over tid som følge af den grødeskæringsmetode, der praktiseres. Samtidig spiller vandløbenes størrelse og fald, mængde og sammensætning af sediment, der transporteres (relateret til geologi og arealanvendelse i oplandet), plantesammensætning og vandløbets beliggenhed i terrænet en rolle for, hvor hurtigt og hvordan formændringerne sker som følge af en given grødeskæringsmetode. Formændringerne kan betyde, at strømrendeskæring eksempelvis fører til en indsnævring af tværsnitsprofilet, hvilket i nogle vandløb er sket i kombination med en samtidig, naturlig uddybning af profilet. Lokalt kendskab til vandløbene er derfor centralt i forhold til sikre det bedste valg af grødeskæringsmetode.

Forhøjet vandstand kan påvirke afdræningen af de vandløbsnære dyrkede arealer og føre til oversvømmelse. Det største afvandingsbehov ligger i vinterperioden, mens afvandingsbehovet er mindre i sommerperioden. Grødeskæring gennemføres for at forbedre afvandingen fra de dyrkede arealer i vandplanternes vækstperiode. Afdræning af vandløbsnær landbrugsjord afhænger af en række faktorer, herunder grundvandstand, topografi, jordbund og drænenes beliggenhed og beskaffenhed. Afdræningen vil være dårligst på landbrugsarealer med mindre end optimal drændybde samt i topografisk set flade områder på en jord med lav hydrauliske ledningsevne på grund af jordbundens tekstur og struktur. De berørte vandløbsnære landbrugsarealer er både lavbundsarealer og højbundsjorde. Den sidste gruppe er typisk (men ikke udelukkende) drænede jorde dannet på moræneler i Østjylland og på Øerne.

Grødeskæring løser ikke i sig selv de generelle problemer omkring afdræning af landbrugsjord og er ikke tilstrækkeligt til at sikre vandafledningen af de vandløbsnære arealer i perioder med megen nedbør, herunder klimabetingede stigninger i afstrømningen. Årsagen er primært, at de største afstrømningsproblemer findes i perioder, hvor planterne typisk har en lav biomasse i vandløbet, og hvor strømningsmodstanden fra planter er begrænset.

Grødeskæring på faste terminer er ikke et særligt effektivt virkemiddel i forhold til at sikre vandafledningen på de dyrkede arealer. Tidspunktet for grødeskæring anbefales i højere grad planlagt efter afdræningsbehovet. I gennemsnitsår er vandbalancen negativ fra ca. april til ca. august, og afdræningsbehovet er derfor i de fleste vandløbsnære landbrugsområder begrænset i denne periode. Primo august stiger risikoen for positiv nettonedbør samtidig med, at der er høstaktiviteter. De efterfølges af jordbehandling og såning og derfor et stort behov for at kunne færdes på markerne. Det kræver, at jordene kan dræne vandet af. Behovsbestemt grødeskæring, dvs. at skæringen kun gennemføres, når der er risiko for store afstrømninger, vil give en bedre effekt af grødeskæring. Samtidig vil behovsbestemt grødeskæring begrænse antallet af skæringer og derfor også mindske de negative naturmæssige påvirkninger. Online data for vandstand og nedbør samt vandbalanceberegninger kan nyttiggøres som beslutningsstøtte til, hvornår grødeskæringer skal gennemføres.