Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 184: Konflikter mellem sæler og fiskeri i Danmark - baggrund og studier i sælers biologi og interaktioner med fiskeriet

Galatius, A., Olsen, M.T. & Teilmann, J. 2016. Konflikter mellem sæler og fiskeri i Danmark - baggrund og studier i sælers biologi og interaktioner med fiskeriet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 36 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 184
http://dce2.au.dk/pub/SR184.pdf

 

Sammenfatning

I løbet af projektets treårige løbetid er konflikterne mellem sæler og fiskere blevet beskrevet stadigt mere voldsomt i pressen. Baggrunden for dette har været en stigende offentlig og politisk interesse sammen med de stigende antal af gråsæler i den sydvestlige Østersø og muligvis også de stigende antal af spættede sæler i landet. De historiske kilder antyder at gråsælen tidligere har været den dominerende sælart i det meste af landet, men deres ungers større sårbarhed i forhold til jagt har betydet at den spættede sæl gradvist har overtaget denne rolle. I et fremtidsscenarie uden eller med meget begrænset jagt, er det sandsynligt at gråsælen igen vil blive den mest talrige art, selvom det er umuligt at fastslå, hvor lang tid det i så fald vil tage. En sådan udvikling kan have alvorlige konsekvenser for garnfiskeriet da intensiteten af de problemer fiskere oplever synes at hænge sammen med udviklingen af gråsælers udbredelse og antal, ligesom der er indikationer fra studierne i dette projekt, der peger på at gråsælen kan forårsage større problemer end spættet sæl. Siden fredningen af de to arter har de begge været i bemærkelsesværdig fremgang. De danske bestande af spættede sæler var nede på et samlet antal af et par tusinde individer ved fredningen og tæller nu ca. 17.000. Denne fremgang har kun været afbrudt af to udbrud af sælpest eller Phocine Distemper Virus (PDV) i 1988 og 2002 og et udbrud af fugleinfluenza i 2014. Spættet sæl forekommer i alle danske farvande undtagen omkring Bornholm. Gråsælen er først indenfor de seneste 10 år vendt tilbage til landet i et antal på hundreder, efter at bestandene i Vadehavet og Østersøen er kommet sig. 2015 var et rekordår for gråsæler i Danmark med omtrent 800 sæler talt på den samme dag i den danske Østersø og 100 i det danske Vadehav. Gråsælen forekommer også i Kattegat, men i mindre antal og med en vis sæsonvariation. På trods af disse stigende tal er der kun meget få ynglende gråsæler i Danmark, med samlet 6 unger registreret i vinteren 2014-2015 i den danske Østersø (3), Kattegat (2) og Vadehavet (1).

Den genetiske undersøgelse af spættet sæls populationsstruktur viser en opdeling i små områder hvor fire uafhængige populationsenheder forekommer i Danmark. En enhed forekommer i Vadehavet og deles med Tyskland og Holland. En anden enhed findes i den centrale Limfjord. Sælerne i den vestlige Limfjord har elementer af både Vadehavssæler og sæler fra den centrale Limfjord og sammenblandingen af disse to enheder må have foregået i et tidsrum efter forbindelsen mellem fjorden og Nordsøen blev genetableret efter stormfloden i 1825. De spættede sæler i Limfjorden og Vadehavet er beslægtede og har et fælles ophav. De to sidste enheder i Danmark findes i Kattegat og den sydvestlige Østersø. Disse to enheder er nærmere beslægtet med hinanden end med sælerne i Limfjorden og Vadehavet. I forvaltningssammenhæng er enhederne af spættet sæl i Vadehavet og Kattegat store og robuste, mens populationerne i Limfjorden og den sydvestlige Østersø er mindre og mere sårbare. Alle fire populationer blev dog vurderet som levedygtige på langt sigt.

Den genetiske undersøgelse af gråsælernes populationsstruktur viste at gråsæler fra to store populationsenheder i hhv. Nordsøen og Østersøen er forekommet i Danmark i historisk tid og at sæler fra de samme to enheder er ved at genkolonisere danske farvande. Prøver fra omkring 1890 viste at gråsæler fra en population der forekommer i hele Østersøen også forekom i den danske Østersø og Kattegat før arten blev jaget til udryddelse i Danmark for omkring 100 år siden. Disse Østersøsæler blev adskilt fra gråsæler fra Nordsøen for omkring 4.000 år siden, muligvis i forbindelse med klimaændringer. Ifølge resultaterne var populationen i Østersøen sandsynligvis historisk større end gråsælpopulationen i Nordsøen. Nu bliver Danmark genkoloniseret med gråsæler fra Nordsøen i Vadehavet og Kattegat, mens de sæler der genkoloniserer den danske del af Østersøen kommer fra den centrale Østersø, bortset fra prøver indsamlet ved Falster: Disse synes at været af blandet afstamning med elementer fra både Nordsø- og Østersøgråsæler.

En gennemgang af tidligere publicerede såvel som upublicerede studier af fødevalg hos sæler i Østersø-regionen viste, at spættet sæl fortrinsvis æder bundlevende fiskearter, mens gråsælen i højere grad kombinerer bundlevende og pelagiske arter i sit fødevalg. Det lader også til at gråsælen æder flere kommercielt vigtige arter end spættet sæl og at fødekonkurrencen mellem de to arter er begrænset. Begge arter viser betydelig geografisk variation af fødevalget som en afspejling af de arter, der er tilgængelige lokalt. Der blev også foretaget et studie med ny DNA-teknologi for at undersøge fødevalg hos begge sælarter i Kattegat og den danske Østersø. DNA-barcoding blev brugt til at identificere byttearter ud fra DNA i sælafføring, der blev indsamlet på sælernes hvilepladser. Eftersom sælerne ikke altid æder fiskenes hoveder kan denne metode potentielt finde fødeemner, der ikke findes ved traditionelle fødevalgsstudier på basis af otholitter. Med DNA identificeredes stenbider som en almindelig bytteart for gråsæl; denne art er ikke fundet som bytteart for sæler tidligere. Begge sælarter spiste kommercielle arter, spættet sæl hovedsageligt fladfisk, vigtige byttearter for gråsæl var torskefisk og sild. Spættet sæl indtog også en andel arter, der ikke er kommercielt vigtige såsom f.eks. ålekvabber. En sammenligning af DNA-metoden og traditionel otholitmetode viste, at nogle fiskearter ikke blev påvist med DNA. Metoden er i færd med at blive optimeret for at forbedre følsomheden.

Gråsæler angreb flere fisk i et simuleret nedgarnsfiskeri hårdere end spættede sæler gjorde, både under den første fiskedag og på følgende dage. Garnet var dog også sat ud ved gråsælerne på sammenhængende dage, hvilket kan have ført til flere angreb fra gråsæler end spættede sæler på grund af indlæring efter den første dag. De fleste garnfiskere i de tre områder med interviewundersøgelse (Sydvestsjælland, Sydøstsjælland og Bornholm) havde oplevet problemer med sæler i form af skader på udstyr og fangst, fordelt på alle typer fiskeudstyr. Vi fandt ikke noget geografisk mønster i hvor ofte fiskerne oplevede problemer med sæler. Der var dog sæsonbetingede forskelle: I alle områder var der færre problemer om sommeren, muligvis en afspejling af fiskeriindsatsen. Endelig blev overlap af sælers udbredelse til havs og garnfiskeri sammenlignet i den sydvestlige Østersø ved hjælp af GPS-telemetri og fiskeridata. Spættet sæl havde en mere klumpet fordeling til havs end gråsæler, som var jævnere spredt ud og bredte sig over større områder. Meget få spættede sæler tog mod vest fra hvilepladsen Måkläppen i Skåne, hvor de blev mærket, en stærk indikation på at denne art ikke er ansvarlig for fiskeriskader langs Sjællands sydøstlige kyst. Spættet sæl havde et større overlap i udbredelse med garnfiskeri end gråsæler, dette sammenfald kan fuldt ud forklares med fiskeriet og sælernes fælles præferencer for dybde og afstand til kyst.  For gråsælerne var der stadig signifikant sammenhæng mellem deres udbredelse og fiskeriets efter der var taget hensyn til disse faktorer. Således synes overlappet mellem spættet sæl og garnfiskeri at være forårsaget af delte habitatpræferencer snarere end at sælerne leder efter områder med garnfiskeri.

Perspektiver for forvaltning og fremtidig forskning

De mange og diverse studier, der er udført under dette projekt giver adskillige input til den fremtidige forvaltning af sæler i Danmark. Det historiske overblik understreger, at selvom sæler betragtes som ubelejlige eller skadelige af mennesker, bliver de også potentielt hårdt påvirkede af menneskelige aktiviteter som jagt og forurening. At kende en arts populationsstruktur er en nødvendighed i forvaltningssammenhæng, navnlig med potentiel fremtidig jagt på sæler. Denne rapport leverer opdateret viden om populationsstruktur for begge sælarter i Danmark. Konkurrence om fisk mellem sæler og fiskeri bliver ofte nævnt som et vigtigt aspekt af sæl-fiskerikonflikten. Studierne i denne rapport viser at gråsæler spiser kommercielle arter, men modelleringsstudier viser, at konkurrencen er et kompliceret samspil af mange faktorer, og at økosystemet ikke er et nulsumsspil hvor fisk spist af sæler ikke er lig med fisk tabt for fiskeriet. For at få fuldt overblik over den mulige konkurrence kræves flere studier, hvor forskellige metoder kombineres med bedre geografisk og sæsonmæssig dækning. Den direkte interaktion mellem sæler og fiskeri, hvor sælerne spiser fisk fra net eller kroge, er sandsynligvis det største problem for fiskeriet. Resultaterne i denne rapport viser, at selvom gråsæler nok er mere aggressive i forhold til fiskeudstyr forårsager spættet sæl også problemer. Telemetristudier kan bruges til at kortlægge sælers bevægelser i et område og kombineret med information om tid og sted for garnfiskeriet kan overlap i udbredelser som grundlag for konflikter undersøges.