Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 172: Dansk emissionsopgørelse for industrielle processer

Hjelgaard, K. & Nielsen, O.-K., 2015. Danish emission inventory for industrial processes. Results of inventories up to 2013. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 159 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No.172 http://dce2.au.dk/Pub/SR172.pdf 

Sammendrag

De danske emissionsopgørelser udarbejdes og afrapporteres årligt til De Forenede Nationers klimakonvention (UNFCCC) og til Kyotoprotokollen, samt til FN's Økonomiske Kommission for Europas Konvention om Langtransporteret Grænseoverskridende Luftforurening (UNECE LRTAP-konventionen). Ydermere rapporteres de nationale opgørelser af drivhusgasemissioner til EU, da EU, såvel som de enkelte medlemslande, er parter til klimakonventionen samt Kyotoprotokollen. Fire forureningskilder rapporteres til Europakommissionens direktiv om nationale emissionslofter (NECD).

De årlige emissionsopgørelser udarbejdes af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Emissionsopgørelserne inkluderer følgende forureningskomponenter af relevans for industrielle processer: kuldioxid (CO2), lattergas (N2O), hydroflourkarboner (HFC), perflourkarboner (PFCer), svovlhexafluorid (SF6), metan (CH4), svovldioxid (SO2), kvælstofoxider (NOx), andre flygtige organiske forbindelser end metan (NMVOC), kulmonooxid (CO), partikler (PM), ammoniak (NH3), tungmetaller (HMs), dioxiner og furaner (PCDD/F), polycykliske aromatiske kulbrinter (PAHs), hexachlorbenzen (HCB) and polychlorerede biphenyler (PCBer). Ud over de årlige nationale emissioner indeholder opgørelsen også emissions data for en række kilde kategorier. Hvert fjerde år inkluderer opgørelsen desuden data for den geografiske fordeling af emissioner, en fremskrivning af emissioner, data og detaljer om aktivitets data, f.eks. brændselsforbrug – på hvilke opgørelsen er baseret. Den næste afrapporterings dato for dette er d. 1. maj 2017.

Den ovenstående liste af stoffer svarer til de forpligtigelser Danmark skal efterleve i henhold til UNFCCC, UNECE og EU til hvilke emissionsopgørelserne rapporteres. Andre stoffer kan være relevante for de kildekategorier som er inkluderet i denne rapport, men disse vil ligge uden for opgørelsens formål og vil derfor ikke være inkluderet.

Emissionsopgørelserne for industrielle processer er i vid udstrækning baseret på officielle statistiske oplysninger (fra Danmarks Statistik) kombineret med emissionsfaktorer for forskellige sektorer, processer og teknologier. For nogle sektorer er de officielle statistiske oplysninger suppleret med information direkte fra virksomheder eller brancheorganisationer. Anlægsspecifikke emissioner for større industrielle kilder er indarbejdet i emissionsopgørelsen. Denne rapport beskriver detaljeret de metoder samt inputdata og emissionsfaktorer, der er anvendt i beregningen af emissioner fra industrielle processer.

Emissionsfaktorerne er enten baseret på nationale undersøgelser/målinger eller henviser til internationale retningslinjer, f.eks. EMEP/EEA Guidebook og IPCC Guidelines. Hovedparten af de nationale emissionsfaktorer er baseret på forskningsrapporter eller beregninger baseret på et stort antal målinger på forskellige anlæg. De anlægsspecifikke emissionsfaktorer er tilvejebragt af anlægsejere, f.eks. i forbindelse med udarbejdelsen af grønne regnskaber eller i forbindelse med rapportering under EU’s kvotehandelssystem.

Drivhusgasser

En oversigt over relevante kilder er præsenteret i Tabel 0.1 i rapporten sammen med en indikation af bidraget til den samlede drivhusgasemission fra industrielle processer i 2013.

Samlet udgør mineralsk industri (2A) (cement, tegl, kalk, glas, mv.) 51 % af drivhusgasemissionen i 2013. Produkt anvendelser som erstatning for ozonlagsnedbrydende stoffer (2F) udgør 41 %, andre produkters produktion og anvendelse (2G) udgør 8 % og de resterende tre underkategorier (Kemisk industri (2B), Metal industri (2C) og Elektronisk industri (2E)) udgør hver under 0,2 % af den total drivhusgasemission fra industrielle processer i 2013. Drivhusgasemission fra metal industri har været lav i de seneste år, siden det eneste stålværk i Danmark ikke har været i drift siden 2005. Emissionerne fra Ikke-energi produkter fra brændsel samt solventer (2D) er ikke inkluderet i denne rapport, men kan findes i Fauser (2010).

Den totale drivhusgasemission eksklusive emissioner/optag fra arealanvendelse i 2013 er beregnet til 54,6 Gg CO2 ækvivalenter, hvoraf industrielle processer bidrager med 1,94 Gg CO2 ækvivalenter svarende til 3,6 %. Drivhusgasemissionen fra industrielle processer for 1990-2013 er præsenteret i Figur 0.1 i rapporten.

De vigtigste kategorier indenfor industrielle processer er cementproduktion samt F-gasser anvendt til køling og aircondition. Disse to kilder udgør henholdsvis 1,6 og 1,3 % af den samlede danske drivhusgasemission. Udviklingen i drivhusgasemissioner fra industrielle processer fordelt på hovedkategorier er præsenteret i Tabel 0.2 i rapporten. Udviklingen er nærmere beskrevet i de enkelte kapitler i rapporten.

Emissionerne af F-gasser er dokumenteret i rapporten “ Danish consumption and emission of F-gases, Year 2013” (Poulsen, 2015) og vil kun kortfattet blive beskrevet i denne rapport.

Øvrige luftforurenende stoffer

Emissioner af luftforurening finder sted i mange forskellige underkategorier indenfor industrielle processer. Et overblik af emissionerne af hovedforureningskomponenterne (SO2, NOx, NMVOC, CO and NH3) og partikler ((total støv (TSP), partikler med en diameter under 10 μm (PM10) og partikler med en diameter med en diameter under 2.5 μm (PM2.5)) er præsenteret i Tabel 0.3 i rapporten.

Produktion af salpetersyre stoppede i Danmark i 2005, hvilket betød en betydelig reduktion af emissioner af NOx og partikler fra industrielle processer. CO emissionen er reduceret betydeligt fra kategorien ’Andre mineralske produkter’. Reduktionen stammer fra et fald i emissionen fra produktion af stenuld, som skyldes installationen af røggasrensnings udstyr i 2009-2010. Emissionen af SO2 er i de senere år faldet på grund af en lavere produktion af mursten, tegl og ekspanderede lerprodukter (inkluderet i øvrige mineralske produkter 2A6).

Emissioner af tungmetaller (Arsen (As), kadmium (Cd), Krom (Cr), kobber (Cu), kviksølv (Hg), nikkel (Ni), bly (Pb), selen (Se) and zink (Zn)) og persistente organiske forbindelsers (PCDD/F, HCB og PCBer) er præsenteret i Tabel 0.4 i rapporten.

Lukningen af elektrostålværket i 2002 med en kort genåbning i 2005 samt lukningen af sekundær aluminiumsproduktion i 2008 har betydet et fald i emissionerne af flere tungmetaller og persistente organiske forbindelser (f.eks. Pb, Zn, PCDD/F, HCB and PCBer). Lovgivning fra 2000 og 2007 der først begrænsede og sidenhen forbød anvendelsen af bly i fyrværkeri har ligeledes reduceret bly emissionerne fra øvrige produkt anvendelser.