Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Thomsen, M., Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H.G., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Møller, I.S., Caspersen, O.H., Rasmussen, E., Petersen, S.B., Baunbæk, L. & Hansen, M.G. 2015. Denmark's National Inventory Report 2015. Emission Inventories 1990-2013 - Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 911pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy. http://dce2.au.dk/pub/SR171.pdf
I følge “Decision 13/CP.20 of the Conference of the Parties to the UNFCCC”, var CRF Reporter version 5.0.0 ikke funktionel således at Annex I Parties var i stand til at rapportere deres CRF tabeller for år 2015. I samme Beslutning gentog “Conference of the Parties” at Annex I Parties i 2015 må rapportere deres CRF tabeller senere end 15. April, men ikke senere end den tilsvarende forsinkelse i adgangen til en funktionel CRF Reporter. "Funktionel" software betyder at data for drivhusgas emissioner/optag rapporteres korrekt både i rapporteringsformat og XML format.
CRF Reporter version 5.10 har stadig udeståender i forhold til rapporteringsformat og XML format i relation til betingelser under rapportering til Kyotoprotokollen., og CRF Reporter er dermed endnu ikke funktionel således at der kan rapporteres informationer i henhold til Kyotoprotokollen.
Jævnfør “Conference of Parties” invitation til at rapportere så tidligt som praktisk muligt, og i betragtning af at CRF Reporter 5.10 muliggør tilstrækkelig korrekt rapportering under klimakonventionen (til trods for små uoverensstemmelser stadig kan optræde i rapporteringstabellerne, jævnfør “Release Note”, der ledsager CRF Reporter 5.10), er den nuværende rapportering den officielle rapportering for år 2015 under klimakonventionen (UNFCCC). Den nuværende rapportering er ikke en officiel rapportering under Kyotoprotokollen, til trods for at den indeholdte information kan relatere til kravene under Kyotoprotokollen.
Denne rapport er Danmarks årlige rapport – den såkaldte Nationale Inventory Report (NIR) for 2015. Rapporten beskriver drivhusgasopgørelsen som blev fremsendt til FN’s konvention om klimaændringer (UNFCCC) og Kyotoprotokollen den 15. april 2015. Rapporten indeholder detaljerede informationer om Danmarks drivhusgasudslip for alle år fra 1990 til 2013. Rapportens struktur er i overensstemmelse med UNFCCC’s retningslinjer for rapportering og review. Hovedforskellen mellem Danmarks NIR 2015 som blev fremsendt til EU-Kommissionen til den 15. marts 2015, og denne rapport til UNFCCC vedrører det territorium rapporteringen omfatter. NIR 2015 til EU-Kommissionen var for Danmark, mens NIR 2015 til UNFCCC er for Danmark, Grønland og Færøerne. For at sikre at opgørelserne er sammenhængende og gennemskuelige indeholder rapporten detaljerede oplysninger om opgørelsesmetoder og baggrundsdata for alle årene fra 1990 og til 2013.
Denne emissionsopgørelse for årene 1990 til 2013, er som tidligere årlige opgørelser, rapporteret i formatet Common Reporting Format (CRF) som Klimakonventionen foreskriver anvendt. Emissionsopgørelsen i CRF foreligger med denne rapportering således, at der er separate CRF for Danmark (EU), Grønland, Færøerne, for Danmark og Grønland (KP) samt for Danmark, Grønland og Færøerne (Klimakonventionen). CRF-tabellerne indeholder oplysninger om emissioner, aktivitetsdata og emissionsfaktorer for hvert år, emissionsudvikling for de enkelte drivhusgasser samt den totale drivhusgasemission i CO2-ækvivalenter.
Følgende emner er beskrevet i rapporten: Udviklingen i drivhusgasemissionerne, metoder mv. som anvendes til opgørelserne i de emissionskategorier som findes i CRF-formatet, usikkerheder, genberegninger, planlagte forbedringer og procedure for kvalitetssikring og –kontrol. Teksten i kapitel 2-9 og kapitel 11 omhandler kun Danmark som omfattet af EU. Oplysninger om emissionsopgørelsen for Grønland og Færøerne er inkluderet i henholdsvis kapitel 16 og annex 8. Kapitel 17 indeholder informationer for den samlede aflevering for Danmark og Grønland under Kyotoprotokollen (f.eks. om udviklingen i emissioner over tid, usikkerheder og identifikation af nøglekategorier).
Denne rapport indeholder ikke det fulde sæt af CRF-tabeller. Det fulde sæt af CRF-tabeller er tilgængelige på EIONET, som er det Europæiske Miljøagenturs rapporterings-internetsite:
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/Air_Emission_Inventories
Med hensyn til gengivelsen af tal i CRF-formatet, gøres opmærksom på at det er med dansk notation: “,” (komma) for decimaladskillelse og “.” (punktum) til adskillelse af tusinder. I rapporten er den engelske notation brugt: “.” (punktum) for decimaltegn og for det meste mellemrum for adskillelse af tusinder. Den engelske notation for adskillelse af tusinder med “,” (komma) er for det meste ikke brugt på grund af risikoen for fejltolkninger for danske læsere.
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet er på vegne af Miljøministeriet samt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ansvarlig for udregning og afrapportering af den nationale emissionsopgørelse til EU og til UNFCCC (FN's konvention om klimaændringer) såvel som til UNECE-konventionen om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening. Som følge heraf er DCE ansvarlig for udførelse og publicering af opgørelserne af drivhusgasemissioner og den årlige rapportering til EU og UNFCCC for Danmark. DCE er den centrale institution for Danmarks nationale system til drivhusgasopgørelser under Kyotoprotokollen. Ydermere er DCE ansvarlig for rapportering af drivhusgasemissionsopgørelser til Klimakonventionen for Kongeriget Danmark (Færøerne, Grønland og Danmark), samt Danmarks og Grønlands samlede rapportering til Kyotoprotokollen. DCE deltager desuden i arbejdet i regi af Klimakonventionen og Kyotoprotokollen, hvor retningslinjer for rapportering diskuteres og vedtages og i EU's moniteringsmekanisme for opgørelse af drivhusgasser, hvor retningslinjer for rapportering til EU reguleres.
Arbejdet med de årlige opgørelser udføres i samarbejde med andre danske ministerier, forskningsinstitutioner, organisationer og private virksomheder. Grønlands Klima- og Infrastrukturstyrelse er ansvarlig for levering af opgørelser for Grønland til DCE. Færøernes miljømyndighed (Umhvørvisstovan) er ansvarlig for de færøske opgørelser.
Til Klimakonventionen rapporteres følgende drivhusgasser:
Det globale opvarmningspotentiale, på engelsk Global Warming Potential (GWP), udtrykker klimapåvirkningen over en nærmere angivet tid af en vægtenhed af en given drivhusgas relativt til samme vægtenhed af CO2. Drivhusgasser har forskellige karakteristiske levetider i atmosfæren, således for CH4 ca. 12 år og for N2O ca. 120 år. Derfor spiller tidshorisonten en afgørende rolle for størrelsen af GWP. Typisk vælges 100 år. Herefter kan effekten af de forskellige drivhusgasser omregnes til en ækvivalent mængde CO2, dvs. til den mængde CO2 der vil give samme klimapåvirkning. Til rapporteringen til Klimakonventionen er vedtaget at anvende GWP-værdier for en 100-årig tidshorisont, som ifølge IPCC’s fjerde vurderingsrapport er:
Regnet efter vægt og over en 100-årig periode er metan således ca. 25 og lattergas ca. 298 gange så effektive drivhusgasser som kuldioxid. For andre drivhusgasser der indgår i rapporteringen, de såkaldte F-gasser (HFC, PFC, SF6, NF3) findes væsentlig højere GWP-værdier. Under Klimakonventionen er der ligeledes vedtaget GWP-værdier for disse baseret på IPCC’s anbefalinger. Således har f.eks. SF6 en GWP-værdi på 22 800. I denne rapport anvendes de GWP-værdier, som UNFCCC har vedtaget.
Endvidere rapporteres de indirekte drivhusgasser Kvælstofilte (NOx), Kulilte (CO), Ikke-metan flygtige organiske forbindelser (NMVOC) og Svovldioxid (SO2). Da der ikke tilskrives disse gasser GWP-værdier, medregnes disse ikke i drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter.
Sammenfatning S.2.-4. omhandler alene opgørelsen for Danmark. Opgørelsen for Grønland, Danmark og Grønland samt for Færøerne beskrives i kapitel 16 og 17 samt i Annex 8.
De danske opgørelser af drivhusgasemissioner følger metoderne som beskrevet i IPCC’s retningslinjer. I den forbindelse skal nævnes at det under Klimakonventionen og Kyotoprotokollen er vedtaget at IPCC’s 1996 retningslinjer og IPCC’s 2000 anvisninger skal anvendes. Opgørelserne er opdelt i seks overordnede sektorer, 1. energi, 2. industrielle processer og produktanvendelse, 3. landbrug, 6. arealanvendelse for skove og jorder (Land Use Land Use Change and Forestry: LULUCF), 5. affald og 6. andet. Drivhusgasserne omfatter CO2, CH4, N2O og F-gasserne: HFC’er, PFC’er, SF6 og NF3. I Figur S.1 ses de estimerede drivhusgasemissioner for Danmark i CO2-ækvivalenter for perioden 1990 til 2013. Figuren viser Danmarks totale udledning med og uden LULUCF-sektoren (Land Use and Land Use Change and Forestry). Til venstre i figur S.1 ses det relative bidrag til Danmarks totale udledning (uden LULUCF) i 2013 for sektorerne 1. – 3. og 5. For sektor 1. energi er vejtrafik vist særskilt. Sektor 4. LULUCF indgår ikke i denne figur da sektoren omfatter kilder der bidrager med både optag og udledninger.
I overensstemmelse med retningslinjerne for opgørelserne er emissionerne ikke korrigerede for handel med elektricitet med andre lande og temperatursvingninger fra år til år. CO2 er den vigtigste drivhusgas og bidrager i 2013 med 76,3 % af den nationale totale udledning uden LULUCF-sektoren, efterfulgt af CH4 med 12,7 % og N2O med 9,4 %, mens HFC’er, PFC’er og SF6 kun udgør 1,7 % af de totale emissioner uden LULUCF-sektoren. Set over perioden 1990-2013 så har disse procenter været stigende for CH4 og F-gasser og faldende for N2O. For CO2 har procenterne fluktueret mere gennem perioden. Netto CO2-optaget fra LULUCF er i 2013 4,4 % af den nationale totale emission eksklusiv LULUCF. Med hensyn til sektorerne (figur S.1) så bidrager energi ekskl. vejtransport (hovedsageligt stationære forbrændingsanlæg), transport og landbrug mest i 2013 (Figur S.1). De nationale totale drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter er faldet med 21,2 % fra 1990 til 2013, hvis nettobidraget fra skovenes og jordernes udledninger og optag af CO2 (LULUCF) ikke indregnes, og faldet med 25,1 % hvis LULUCF indregnes.
Den samlede udledning af drivhusgasser i skov omfattet af Kyotoprotokollens artikel 3.3 udgør 79 kt CO2-ækvivalenter i 2013. Nettooptaget fra skov plantet før 1990 under Kyotoprotokollens artikel 3.4 udgør 2 350 kt CO2-ækvivalenter i 2013 (tabel S.1).
Nettoemissionen fra landbrugsarealer under artikel 3.4 udgør 4 163 kt CO2-ækvivalenter i 2013. Til sammenligning var nettoemissionen fra samme kilde 5 444 kt CO2-ækvivalenter i 1990.
Det samlede emission fra permanente græsarealer under artikel 3.4 udgør 602 kt CO2-ækvivalenter i 2013. I 1990 var den tilsvarende emission på 796 kt CO2-ækvivalenter.
Udledningen af CO2 stammer altovervejende fra forbrænding af kul, olie, benzin og naturgas på kraftværker, i beboelsesejendomme, industri og vejtransport. CO2-emissionen fra energisektorerne faldt med 28,2 % fra 1990 til 2013. De relative store udsving i emissionerne fra år til år skyldes handel med elektricitet med andre lande, herunder særligt de nordiske. De høje emissioner i 1991, 1994, 1996, 2003 og 2006 er et resultat af stor eksport af elektricitet, mens de lave emissioner i 1990, 1992, 2005, 2008 og 2011-2013 skyldes import af elektricitet. Den væsentligste årsag til dette fald skyldes faldende brændselsforbrug, hovedsageligt for kul og naturgas. Faldet skyldes delvist stigende import af elektricitet og stigende produktion af vindkraft.
Udledningen af CH4 fra energiproduktion har været stigende på grund af øget anvendelse af gasmotorer, som har en stor CH4-emission i forhold til andre forbrændingsteknologier. Anvendelsen af gasmotorer er dog blevet mindre siden liberaliseringen af elmarkedet, hvilket har ført til lavere CH4-emissioner fra energisektoren. Transportsektorens CO2-emissioner er steget med 11,5 % siden 1990 hovedsagelig på grund af voksende vejtrafik.
Emissionen fra industrielle processer og produktanvendelse – hvilket vil sige andre processer end forbrændingsprocesser – udgør i 2013 3,9 % af de totale danske drivhusgasemissioner. De vigtigste kilder er cementproduktion, kølesystemer, opskumning af plast og kalcinering af kalksten. CO2-emissionen fra cementproduktion - som er den største kilde - bidrager med 1,6 % af den totale emission i 2013. Emissionen fra cementproduktion er dog faldet med 1,7 % fra 1990 til 2013. Den anden største kilde har tidligere været N2O fra produktion af salpetersyre. Produktionen af salpetersyre stoppede i midten af 2004, hvilket betyder, at N2O-emissionen er nul for denne kilde fra 2005.
Emissionen af HFC’ere, PFC’ere og SF6 er i perioden fra 1995 og til 2013 steget med 167,7 %, hovedsageligt på grund af stigende emissioner af HFC’ere. Anvendelsen af HFC’ere, og specielt HFC-134a, er steget kraftigt, hvilket har betydet, at andelen af HFC’ere af den samlede F-gas-emission steg fra 70,1 % i 1995 og til 84,7 % i 2013. HFC’er anvendes primært inden for køleindustrien. Anvendelsen er dog nu stagnerende, som et resultat af dansk lovgivning, der forbyder anvendelsen af nye HFC-baserede stationære kølesystemer fra 2007. I modsætning til denne udvikling ses et stigende brug af airconditionsystemer i køretøjer. Den samlede effekt er, at emissionen forventes at falde fremover.
Landbrugssektoren bidrager i 2013 med 18,6 % til den totale drivhusgasemission i CO2-ækvivalenter og er den vigtigste sektor hvad angår emissioner af N2O og CH4. I 2013 var landbrugets bidrag til de totale emissioner af N2O og CH4 henholdsvis 86,7 % og 77,9 %. Fra 1990 til 2013 ses et fald på 28,8 % i N2O-emissionen fra landbrug. Dette skyldes mindre brug af kvælstofhandelsgødning og bedre udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen, hvilket resulterer i mindre emissioner pr. produceret dyreenhed. Emissioner af CH4 fra husdyrenes fordøjelsessystem er faldet fra 1990 til 2013 grundet et faldende antal kvæg. På den anden side har en stigende andel af gyllebaserede staldsystemer bevirket at emissionerne fra husdyrgødning er steget. I alt er CH4-emissionerne fra landbrugssektoren faldet med 2,6 % fra 1990 til 2013.
LULUCF-sektoren skifter mellem at udgøre et nettooptag og en nettoudledning. I 2013 udgør LULUCF et nettooptag svarende til 4,4 % af den samlede drivhusgasudledning, eksklusiv LULUCF. I 2012 udgjorde LULUCF et nettooptag svarende til 4,3 % af den samlede drivhusgasudledning eksklusiv LULUCF. Siden 1990 er LULUCF sektoren eksklusiv skov faldet med 36 %.
I 2013 bidrager arealer med skov med et optag på 2 310 kt CO2-ækvivalenter, mens dyrkede jorder, græsning, vådområder og bebyggelse bidrager med emissioner på henholdsvis 4 104 kt CO2-ækvivalenter, 592 kt CO2- ækvivalenter, 1 kt CO2- ækvivalenter og 79 kt CO2- ækvivalenter.
Affaldssektoren udgør i 2013 2,4 % af den danske totalemission, 15,7 % af den totale CH4-emission og 3,8 % af den totale N2O-emission. Sektoren omfatter lossepladser, spildevandshåndtering, affaldsforbrænding uden energiudnyttelse (f.eks. kremeringer af dyr), og andet affald (f.eks. kompostering og ildebrande). Da al traditionel affaldsforbrænding bruges til produktion af elektricitet og varme, er emissionerne herfra inkluderet i CRF-kategorien 1A.
Drivhusgasemissionen fra sektoren er faldet med 36,4 % fra 1990 til 2013. Reduktionen skyldes især (1) et fald i CH4-emissionen fra lossepladser på 52,4 % pga. reducerede mængder affald, der går til deponi, og (2) et fald i N2O-emissionen fra spildevandshåndtering på 26,7 % pga. fornyelse af spildvandsanlæggene. Disse fald er delvist modvirket af en stigning i CH4-emissionen fra spildevandshåndtering på 13,3 % pga. en stigning i det industrielle spildevand. I 2013 bidrog lossepladser med 12,2 % af den totale nationale CH4-emission. CH4-emissionen fra spildevandshåndtering udgør i 2013 1,6 % af den totale nationale CH4-emission. Emissionen af N2O fra spildevandshåndtering udgør i 2013 1,4 % af den totale nationale N2O-emission. Da al affaldsforbrænding udnyttes til el- og varmeproduktion, indgår emissionerne i CRF kategorien 1A.
I 2013 udgjorde aktiviteterne under Kyotoprotokollens artikel 3.3 en nettoudledning på 79 kt CO2- ækvivalenter mens aktiviteterne under artikel 3.4 udgjorde et nettoemission på 2 415 kt CO2- ækvivalenter. En kort oversigt over KP-LULUCF findes i kapitel S.2.2 mens en mere detaljeret redegørelse findes i kapitel 11.
Rapporten indeholder en plan for kvalitetssikring og -kontrol af emissionsopgørelserne. Kvalitetsplanen bygger på IPCC’s retningslinjer og ISO 9000 standarderne. Planen skaber rammer for dokumentation og rapportering af emissionerne, så opgørelserne er gennemskuelige, konsistente, sammenlignelige, komplette og nøjagtige. For at opfylde disse kriterier, understøtter datastrukturen arbejdsgangen fra indsamling af data til sammenstilling, modellering og til sidst rapportering af data.
Som en del af kvalitetssikringen, udarbejdes der for emissionskilderne rapporter, der detaljeret beskriver og dokumenterer anvendte data og beregningsmetoder. Disse rapporter evalueres af personer uden for Aarhus Universitet, der har høj faglig ekspertise indenfor det pågældende område, men som ikke direkte er involveret i arbejdet med opgørelserne. Indtil nu er rapporter for stationære forbrændingsanlæg, transport og landbrug blevet evalueret. Desuden er der gennemført et projekt, hvor de danske opgørelsesmetoder, emissionsfaktorer og usikkerheder sammenlignes med andre landes, for yderligere at verificere rigtigheden af opgørelserne.
De danske opgørelser af drivhusgasemissioner indeholder alle de kilder, der er beskrevet i IPCC’s retningsliner.
I annex 5 er der flere informationer om fuldstændigheden af den danske drivhusgasopgørelse.
De vigtigste forbedringer af opgørelserne er:
Den seneste officielle energistatistik er implementeret i opgørelsen for årene 1990-2012. Opdateringen omfatter både slutforbrug og konverteringssektoren samt opdatering af kilde kategorier. Ændringerne i energistatistikken er størst for årene 2010-2012.
Der er tilføjet en tidsserie for CH4 emissionsfaktorer for forbrænding af træ i husholdninger for årene 1990-2000. Dette har medført en stigning for CH4 emissionerne for husholdninger i 1990-2000.
Træforbruget i husholdninger i 2012 er 4 % lavere end det reviderede estimat i den seneste energistatistik. En opdatering af dette medfører et fald for CH4 emissionen for 2012.
Stigningen i CO2 emissionen fra husholdninger er relateret til forbedrede opdeling af brændselsdata mellem transportsektoren og stationær forbrænding.
Baseret på den opdaterede version af COPERT IV, der blev lanceret i 2014, er brændselsforbrug samt emissionsfaktorerne for NOx, VOC, CO og PM opdateret for Euro 5 og 6 for benzin og diesel personbiler og varebiler. Opdaterede Euro V og Euro VI brændselsforbrug og emissionsfaktorer for NOx, VOC, CO og PM for lastbiler er ligeledes tilføjet til modellen.
Emissionsfaktorer for N2O og NH3 for Euro 5/6 og V/VI er opdateret for personbiler/varebiler (kun N2O) og lastbiler. Desuden er den nye Euro 6c teknologi tilføjet for diesel personbiler og varebiler.
Mængden af solgt diesel til vejtransport opgjort af Energistyrelsen er opdateret jf. mindre ændringer siden 2012.
Meget små korrektioner af antal kørte kilometer er tilføjet for årene 1985-2012 baseret på ny information fra DTU Transport.
Minimum og maksimum procentvis difference og år for numerisk maksimum difference (min. %, maks. %, år med maks. %) for emissionskomponenterne er: CO2 (0 %; 0.2 %, 2011), CH4 (-0.1 %; 0.4 %, 2012) and N2O (-21.7 %; 0 %, 2006).
Lystbåde er omgrupperet i den danske emissionsopgørelse. Fartøjerne er flyttet fra søfart-sektoren og nu inkluderet under ”Andet” (1A5b), hvoraf sidstnævnte sektor ifølge dennes undertitel inkluderer lystfartøjer. Desuden er de mindre mængder LPG og petroleum, som tidligere var inkluderet under søfart nu overført til stationær forbrænding.
De følgende maksimale procentvise ændringer for national søfart (i parenteser) som følge af genberegningen er: CO2 (-20 %), CH4 (-72 %) and N2O (-12 %).
Der er foretaget mindre ændringer for basis emissionsfaktorer for NOx, TSP, CO og VOC og de slidafhængige faktorer for brændselsforbrug, NOx, TSP, CO og VOC for diesel maskinel i beregningsmodellen anvendt til estimering af emissioner fra ikke-vejgående maskiner. Desuden er CH4 fraktionen af VOC blevet opdateret. Ændringerne er baseret på ny viden om emissioner publiceret i IFEU (1999) for basis emissionsfaktorer og i IFEU (2014) for slidafhængige faktorer.
Antallet af landbrugstraktorer er omgrupperet i finere motorstørrelsesintervaller for alle opgørelsesårene. Det totale antal traktorer og mejetærskere er opdateret for årene 2006-2012 baseret på nye bestandsdata fra Danmarks Statistik for år 2013.
De følgende maksimale procentvise ændringer for landbrug/skovbrug (i parenteser) som følge af genberegningen er: CO2 (0.5 %), CH4 (100 %) and N2O (0.6 %).
Små mængder LPG og petroleum, som tidligere var inkluderet under søfart nu overført til stationær forbrænding. De følgende maksimale procentvise ændringer for fiskeri (i parenteser) som følge af genberegningen er: CO2 (-0.8 %), CH4 (-8.9 %) and N2O (0.1 %).
Der er foretaget mindre ændringer for basis emissionsfaktorer for NOx, TSP, CO og VOC og de slidafhængige faktorer for brændselsforbrug, NOx, TSP, CO og VOC for diesel maskinel i beregningsmodellen anvendt til estimering af emissioner fra ikke-vejgående maskiner. Desuden er CH4 fraktionen af VOC blevet opdateret. Ændringerne er baseret på ny viden om emissioner publiceret i IFEU (1999) for basis emissionsfaktorer og i IFEU (2014) for slidafhængige faktorer.
De følgende maksimale procentvise ændringer for ikke-vejgående maskiner i industrien (i parenteser) som følge af genberegningen er: CO2 (0.6 %), CH4 (14 %) and N2O (0.1 %).
Modellen der anvendes til beregning af emissioner for luftfart er blevet opdateret, og de tidligere brændselsforbrug og emissionsfaktorer for de repræsentative flytyper (46 typer) er opdateret til en ny og mere fyldestgørende liste af flytyper (79 flytyper), udarbejdet af Eurocontrol og publiceret i EMEP/EEA guidebogen (EMEP/EEA, 2014). Maksimum emissionsdifference er: CO2 (32 %), CH4 (44 %) and N2O (-8.9 %).
Lystbåde er omgrupperet i den danske emissionsopgørelse. Fartøjerne er flyttet fra søfart-sektoren og nu inkluderet under ”Andet” (1A5b), hvoraf sidstnævnte sektor ifølge dennes undertitel inkluderer lystfartøjer. Maksimum emissionsdifference er: CO2 (108 %), CH4 (1780 %) and N2O (93 %).
I forbindelse med rapporteringen i 2015 er der foretaget en række genberegninger som specificeret nedenfor.
Udvinding er inkluderet som en ny kilde i emissionsopgørelsen, da aktivitetsdata er blevet tilgængelige via Energistyrelsen. Emissioner optræder kun i de år, hvor der er foregået udvindings- og efterforskningsboringer (1990-2000, 2002, 2005, 2009 og 2013). De største prøveproduktioner foregik i 1990 og 2002, og bidrager med 3,8 % og 4,0 % af den samlede flygtige CO2 emission, 0,6 % og 1,0 % af den samlede flygtige CH4 emission og 2,6 % og 3,9 % af den samlede flygtige N2O emission.
Metoden til estimering af CH4 emissioner fra ét raffinaderi er ændret, resulterende i en stigning af CH4 emissionen for årene 1994-2003 og et fald for årene 2004-2012. Raffinaderiet rapporterer årlige VOC emissioner baseret på målekampagner, den seneste udført i 2006. I tidligere opgørelser er raffinaderiets oplysning om fordeling mellem CH4 og NMCOV anvendt. Denne metode er ændret, da CH4 andelen var markant højere end for det andet danske raffinaderi, og også markant højere end tilsvarende andele fundet gennem internationale litteraturstudie. CH4 andelen af VOC er ændret til 10 % for alle år, svarende til andelen for det andet danske raffinaderi, og understøttet af andele på 10-20 % for svenske raffinaderier. Tidligere er der anvendt 1 % (1994-2003), 20 % (2004-2005) og 44 % (2006-2012). Det største fald i CH4 emissionen er estimeret for årene 2006-2012 (1611 ton per år), svarende til 17 % - 35 % af den samlede flygtige CH4 emission (17 % i 2006 og 35 % i 2012).
Aktivitetsdata er opdateret for ét bygasdistributionsselskab for år 2012. Ændringen på 0,22 ton CH4 er ubetydelig i forhold til den samlede flygtige CH4 emission (< 0,01 %).
Aktivitetsdata og CH4 emission er opdateret for et gaslager for 2012 i overensstemmelse med det grønne regnskab. Ændringen på 0,002 ton CH4 er ubetydelig i forhold til den samlede flygtige CH4 emission (< 0,01 %).
CO2 emissionsfaktoren er opdateret for årene 1994-2006 til gennemsnittet af de første fem år med ETS data (2007-2011) for to raffinaderier. For et tredje raffinaderi, der lukkede i 1996, er CO2 emissionsfaktoren opdateret for årene 1994-1996 til standardfaktoren angivet i 2013 EMEP/EEA Guidebook. Ændringen af emissionerne er størst for 1994 med en stigning på 3 kton CO2, svarende til 0,5 % af den samlede flygtige CO2 emission.
Den afledte emissionsfaktor for CO2 er opdateret for årene 1990-2007 til gennemsnittet for ETS data for årene 2008-2012, fremfor som tidligere gennemsnittet for 2008-2010. Stigningen af CO2 emissionsfaktoren er 1 % og stigningen af emissionen er mellem 2,9 kton CO2 (1990) og 10,4 kton CO2 (1999), svarende til 0,6 % og 0,9 % af den samlede flygtige CO2 emission.
CH4 emissionen er opdateret i henhold til miljørapporten for gasbehandlingsanlægget for 2012. CH4 er ændret fra 0,502 ton til 0,027 ton. Faldet i CH4 emission udgør 0,01 % af den samlede flygtige CH4 emission.
Flaring ved transmission og distribution er inkluderet som en ny kilde i emissionsopgørelsen, kun optrædende i årene 2011-2013. Gastransmissionsselskabet oplyser at de er begyndt at anvende en mobil flare ved større arbejder på transmissionsnettet, og også et af distributionsselskaberne benytter flaring. Den største emissions optræder i 2012 med 0,1 kton CO2 og 0,7 kton CH4, svarende til 0,05 % og 0,02 % af den samlede flygtige emission.
Produktion af kalk
Aktivitetsdata for kalk indeholder læsket kalk og importeret brændt kalk. Personlig kommunikation med industrien har afklaret at inkludering af læsket kalk resulterer i en dobbelttælling, da statistiske data for produktion af brændt kalk også inkluderer kalk der efterfølgende læskes. Desuden var importeret kalk ved en fejl inkluderet for 2010-2011 for Faxe Kalk. Genberegningen relateret til læsket kalk medfører et fald af emissionen mellem 5 5 (1999) og 18 % (1991). Dobbelttællingen af læsket kalk var kun et problem for årene 1990-2010 (hvor EU-ETS data ikke var tilgængelige/anvendt) og inkludering af importeret brændt kalk påvirkede kun årene 2011-2012 (hvor EU_ETS data blev anvendt). Genberegningerne har medført en stigning af den afledte emissionsfaktor, samt at den afledte emissionsfaktor for 1990-2010 nu svarer til den for 2011-2013.
EU-ETS data for Faxe Kalk for 2006-2010 er inkluderet i opgørelsen, hvilket medfører en ubetydelig genberegning.
Den støkiometriske emissionsfaktor for kalkproduktion er rettet fra 0,7857 til 0,7850 kg CO2 per kg CaO for hele tidsserien.
CO2 emissionen fra kalkproduktion i sukkerindustrien er flyttet fra CRF kategori “2H2 Food and Beverages Industry” (tidligere “2D2 Food and Drink”; IPCC, 1997), til CRF kategori “2A2 Lime Production” (IPCC, 2006).
Glasproduktion
En ny metode til estimering af emissioner fra produktion af beholderglas er implementeret for årene 1990-2005. Genberegningen har medført ændringer mellem -1 % (1995) og + 22 % (1998); gennemsnittet for 1990-2005 er en stigning på 2 %. Mere detaljerede data er inddraget for dolomit for årene 2006-2007, hvilket har medført et fald af emissionen på hhv. 22 % og 25 % for de to år.
Bedre estimater for aktivitetsdata for beholderglas for 1998-2012 er inddraget i opgørelsen. Denne ændring har ingen indflydelse på emissionen, men bidrager til en mere stabil afledt emissionsfaktor.
Forbruget af dolomit i produktion an glasuld i årene 1990-2005 er tilføjet som et nyt råmateriale. Genberegningen har medført en stigning af emissionen mellem 16 % (1999) og 37 % (2000); den gennemsnitlige ændring for 1990-2005 er 29 %.
I den seneste emissionsopgørelse blev CO2 emissionen fra produktion af glasuld fejlagtigt opgjort til 2977 ton, hvilket er rettet til 1428 ton, svarende til et fald på 52 % fra produktionen in 2009.
Keramik
Metoden til estimering af emissioner fra tegl og ekspanderede lerprodukter er opdateret for årene 1990-2005. Tidligere er estimaterne baseret på udokumenterede antagelser, hvilket er ændret så de historiske år nu er baseret på aktuelle afledte emissionsfaktorer fra EU-ETS data (2006-2013). Genberegningen har medført en stigning i emissionen fra teglværker på 3 % - 10 % (gennemsnitligt 8 %), og fra produktion af ekspanderede lerprodukter på 9 %.
Anden anvendelse af kalcineret soda
Denne kategori er ny i dette års emissionsopgørelse.
Afsvovling af røggas
Alle aktivitetsdata fra denne kilde er revideret og flere genberegninger er udført. Nogle genberegninger er simple korrektioner af fejl, andre er af mere generel karakter. Under revideringen af afsvovling af røggas på affaldsforbrændingsanlæg er fire anlæg fjernet fra denne del af emissionsopgørelsen, da der anvendes tør eller semitør afsvovlingsteknologi. Det er desuden afdækket at affaldsforbrændingsanlæg (kraft- og gipsproducerende) er inkluderet i data fra Energinet.dk (2014) og derfor tidligere er talt dobbelt.
Mineraluldsproduktion
CO2 emissionen fra mineraluldsproduktion er revideret og der er afdækket en underestimering i seneste års opgørelse. Surrogatdata anvendt til ekstrapolation af emissioner tilbage i tiden er ændret fra energiforbrug til råmaterialeforbrug. Emissionerne er nu også estimeret for årene 1995-2002 baseret på surrogatdata frem for at holde emissionen konstant. Emissionerne er mere end fordoblet for nogle år.
Kemisk industri
Den procesrelaterede CO2 emission fra produktion af katalysatorer/kunstgødning er genberegnet for årene 1990-1996, hvilket har medført en mindre stigning; produktionen for disse år er nu estimeret som gennemsnittet for 1997-2001.
Metalindustri
Aktivitetsdata for stålproduktion er rettet for 1992, hvilket har resulteret i en mindre stigning af emissionen for 1992 og de ekstrapolerede/interpolerede år 1990-1991 og 1993.
Aktivitetsdata for magnesiumproduktion er nu estimeret baseret på forbruget af SF6, og standardemissionsfaktorer fra IPCC (2006) er anvendt, hvilket dog ikke har indflydelse på emissionen.
CO2 emissionen fra sekundær blyproduktion er tilføjet som ny kilde i dette års opgørelse.
Ikke-energi produkter fra brændsler og anvendelse af opløsningsmidler
Mængden af opløsningsmidler der tilsættes asfalt i ”cutback” er omfattet i sektoren ”Solvent use” (CRF 2D3 Other), med en emissionsfaktor på ca 1. Mængden var tidligere inkluderet i ”Road paving with asphalt” (CRF 2D3 Other) som ”cutback”. I den forbedrede opgørelse omfatter NMVOC fra ”cutback” asfalt i ”Road paving” (CRF 2D3 Other) kun emissioner fra asfaltfraktionen.
En ændring i allokering af mængder i fra Danmarks statistik (2014) har medført en stigning i aktivitetsdata for ”Asphalt roofing” (CRF 2D3 Other) (fx fra 75,5 kton til 131 kton for 2012), og en lille stigning for ”Road paving” (CRF 2D3 Other) (fx fra 3223 kton til 3233 kton for 2012).
CH4 emission fra “Road paving” (CRF 2D3 Other) er inkluderet.
CH4 emission fra stearinlys (CRF 2D2 Paraffin wax use) er inkluderet.
CO2 emission fra anvendelse af urea i ureabaserede katalysatorer er inkluderet i ”Urea used in catalysts” (CRF 2D3 Other).
Anden produktfremstilling og –anvendelse
For “Medical applications of N2O”er emissionerne ekstrapoleret tilbage til 1990. Genberegning af aktivitetsdata for 2000-2004 har medført en stor stigning af emissionen for disse år, da seneste års opgørelse kun omfattede 1-2 distributører (ud af fire). Mindre korrektioner er tilføjet for årene 2005-2012.
Der er lavet genberegninger for antal dyr jf. opdaterede antal i statistikkerne. Ændringerne er af begrænset betydning sammenlignet med ændringerne der skyldes omlægning til 2006 IPCC Guidelines.
I den opdaterede arealanvendelsesmatrice, der nu omfatter årene 1990, 2005 og 2011, er der observeret markante ændringer af arealanvendelse og arealanvendelsesændringer. Dette omfatter skovrejsning på arealer uden støtteordninger, herunder etablering af mindre skovarealer for at fremme jagtmuligheder og til produktion af biomasse. Nogle skovarealer er etableret ved naturlig succession; en metode nu anerkendt af skovloven (fra 2005). I den seneste opgørelse var antagelsen at skovrejsning hovedsageligt var baseret på tilskud, og disse var inddraget i opgørelsen.
Genberegninger er tilføjet i overensstemmelse med IPCC 2006 Guidelines. Desuden var der tidligere ved en fejl anvendt en forkert emissionsfaktor for organiske jorde. Elsgaard et al. (2012) er anvendt som dokumentation for emissionsfaktoren. I den seneste rapportering var der ved en fejl anvendt ”Net Ecosystem Exchange” (NEE) data i stedet for ”Net ecosystem carbon balances” (NECB) data. Samlet set har genberegningerne medført en stigning af emissionen fra arealer med afgrøder.
Anlægsspecifikke data er gennemgået med det formål at identificere procesemissioner fra biogasproduktion på rensningsanlæg for spildevand. Data for biogastab ved venting er begrænset, men baseret på en gennemgang af data fra anlægsspecifikke miljøregnskaber, frivilligt rapporteret af selskaberne, er der opstillet en emissionsfaktor på 1,3 % af bruttoenergiproduktionen, som er inkluderet i emissionsopgørelsen. Dette har medført et mindre fald i mængden af CH4 tabt ved venting på 2,9 % - 6,4 %.
Hovedårsagen til stigningen i CH4 emissionen fra CRF sektor 5.D (”Wastewater treatment and discharge”) er ændring til standard COD værdi, for de 10 % af befolkningen, der ikke er tilsluttet det offentlige kloaksystem, fra 45 625 kg COD/person/år til 56 575 kg COD/person/år (IPCC, 1996; IPCC, 2006), hvilket resulterer i en stigning i CH4 emissionen fra septiktanke på 29,2 %. Tilsvarende har anvendelsen af COD data i stedet for BOD data for organisk materiale i indløbsspildevand (TOW) medført en stigning af CH4 emissionen fra kloaksystemet og biotanke på 0 % - 30 %.
Der er lavet en opdatering for N i indløbsspildevan for 2011, resulterende i en mindre stigning af N2O emissionen på 0,24 %. Der er ikke foretaget ændringer til den anvendte metode.
Genberegning for KP-LULUCF er udført som et led i overgangen til 2006 IPCC Guidelines, så vel som beskrevet for LULUCF.
