Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 170: Vandmiljø og Natur 2014. NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning

Jensen, P.N., Boutrup, S., Fredshavn, J.R., Svendsen, L.M., Blicher-Mathiesen, G., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Hansen, J.W., Nygaard, B., Søgaard, B., Holm, T.E., Ellermann, T., Thorling, L. & Holm, A.G. 2015. Vandmiljø og Natur 2014. NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 92 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 170. http://dce2.au.dk/pub/SR170.pdf

Sammenfatning

Det danske nationale overvågningsprogram NOVANA er et integreret program med en samlet og systematisk overvågning af natur og miljø. Overvågningen dækker væsentlige dele af Danmarks internationale forpligtelser, herunder EU-direktiverne, og nationale overvågningsbehov, hvorved også effekterne af forskellige planer som eksempelvis vandmiljøplanerne dokumenteres.

Generelle udviklingstendenser for kvælstof og fosfor i overfladevand

Generelt er der sket en betydelig reduktion i tilførslen af kvælstof og fosfor til vandløb, søer og havet siden 1989.

Når der tages højde for klimatiske forhold, er der generelt set ikke sket større ændringer i tilførslen af fosfor fra punktkilder og landbrug til vandmiljøet siden slutningen af 1990’erne. Tages der højde for klimatiske forhold (især nedbøren) er der sket et fald i kvælstofudledningen fra et niveau over 100.000 ton N/år omkring 1990 til i de senere år 55-59.000 ton N/år. Heraf stammer ca. 6.000 ton N fra spildevandsudledninger. Der er dog sket en ændring i den diffuse normaliserede tilførsel (dvs. uden spildevandsbidraget) fra ca. 49.000 ton N i 2012/2013 til ca. 52.000 ton N i 2013/2014. Det gennemsnitlige indhold af kvælstof i det vand, der løber til havet, har dog i de seneste 5 år været det laveste siden 1990, dog med en lille stigning i både 2013 og 2014.

Særlige forhold i 2014

I det følgende omtales en række forhold, hvor der er set en særlig udvikling over perioden 1989-2014 (evt. via særlige analyser), eller hvor året 2014 har været specielt.

Klima 2014

Vejrmæssigt var 2014 karakteriseret ved en gennemsnitstemperatur på 10 °C, hvilket var 2,3 °C højere end normalen på 7,7 °C. 2014 var forholdsvis nedbørsrig med 818 mm nedbør mod normalen på 712 mm. Ferskvandsafstrømningen var i 2014 lidt over gennemsnittet for referenceperioden 1971-2000.

Luft

Overvågningen af luften i perioden 1990-2014 har vist, at tilførslen af kvælstof fra luften til natur- og vandområder varierer mellem årene afhængig af de meteorologiske forhold, men tilførslen er faldet set over hele overvågningsperioden 1990-2014. Samlet set er den mængde kvælstof, som tilføres fra luften til natur- og vandområder inkl. havområder, faldet med ca. 35 %. Faldet har baggrund i en reduktion af såvel udenlandske som danske kilder.

Ved måling af pesticider i nedbør blev der som i de seneste år fundet størst bidrag fra prosulfocarb, pendimethalin og et nedbrydningsprodukt af terbutylazin. Tidspunktet på året, hvor der blev fundet størst deposition, var sammenfaldende med sprøjtetidspunkterne for de tre pesticider.

Spildevand

Spildevandets indhold af næringsstoffer, kvælstof, fosfor og organisk stof var i 2014 på samme lave niveau som de seneste 5-10 år. Det bør nævnes, at den særdeles effektive rensning, der er i dag på de større rensningsanlæg (inkl. industrien), betyder, at de mindre kilder som fx regnbetingede udledninger eller enkeltejendomme nu udgør en relativt stor andel af den samlede spildevandsudledning for især organisk stof og fosfor.

Zink var det tungmetal, der i 2014 blev fundet i de højeste koncentrationer i spildevand. Andre metaller, aluminium og bor, som ikke hører til gruppen af tungmetaller, blev fundet i højere koncentrationer end zink. Blandt de organiske stoffer var enkelte lægemidler og perfluorerede forbindelser blandt de stoffer, der blev fundet med størst hyppighed. Enkelte stoffer, heriblandt PFOS fra gruppen af perfluorede forbindelser og det naturlige hormon 17-beta-østradiol er fundet i spildevandet med middel- og maksimumkoncentrationer, der er mere end 10 gange højere end miljøkvalitetskravet for stofferne i vandløb og søer. Koncentrationerne er dog ikke direkte sammenlignelige med miljøkvalitetskravene, da der ud over fortyndingen også er andre faktorer, som skal inddrages ved en sammenligning.

Grundvand

I det iltede grundvand dannet i slutningen af 1980’erne og frem kan der ses effekt af indsatser af vandmiljøplaner. Effekten afspejler sig i nitratindholdet i iltet grundvand, og det gennemsnitligt højeste nitratindhold i iltet grundvand findes i grundvand, der blev dannet i perioden fra 1970’erne til midten af 1980’erne. Nitratindholdet i iltet grundvand, der blev dannet i den efterfølgende periode, var faldene, men med antydning af at det gennemsnitlige niveau nu er stagneret på omkring 50 mg/l.

Der blev i 2014 fundet et eller flere pesticider i 38 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen. Grænseværdien for pesticider eller nedbrydningsprodukter af pesticider i grundvand var overskredet i 12 % af de undersøgte indtag. Pesticidfundene skyldes primært stoffer, som er forbudte, eller hvis anvendelse er blevet reguleret efter, at de blev godkendt. I 2014 blev der fundet forbudte stoffer mindst én gang i 35 % af de undersøgte indtag (10 % på eller over grænseværdien på 0,1 mg/l), og tilsvarende regulerede stoffer i 4,5 % (1,6 % > 0,1 mg/l) og godkendte stoffer i 1,3 % (0,3 % > 0,1 mg/l) af indtagene.

I de senere år har der i det øvre grundvand i grundvandsovervågningen været tegn på, at andelen af indtag med pesticidkoncentrationer over kvalitetskravet har været faldende. Det kan være tegn på, at udvaskningen af pesticider har toppet.

Ud over pesticiderne omfattede grundvandsovervågningen i 2014 undersøgelser for en række organiske mikroforureninger, heriblandt klorerede opløsningsmidler, nonylphenoler, phthalater (blødgørere) og detergenter. I det omfang stofferne er blevet påvist, var det i lave koncentrationer. Overvågningen blev i 2014 suppleret med en undersøgelse af forekomsten af perfluorerede stoffer i grundvand.

Vandløb og søer

Godt 60 % af vandløbene i kontrolovervågningsprogrammet var i 2014 i en økologisk tilstand målt på smådyr svarende til faunaklasse 5, hvilket er på niveau med de forudgående ca. 5 år. Faunaklasse 5 og derover betegnes generelt som god økologisk tilstand.  

I søerne har der ikke været betydelige ændringer i de centrale parametre i 2014.

Det betyder, at de forbedringer, der gennem perioden fra 1989 er påvist i de intensivt overvågede søer, stadig kan konstateres, herunder

  • markant lavere koncentrationer af kvælstof og fosfor,
  • øget sigtdybde,
  • lavere indhold af alger målt som klorofyl a.

Marine områder

Udbredelsen af iltsvind var i 2014 stort set den samme som i 2013. Både i 2013 og 2014 var iltsvindet mere udbredt end i årene 2010-12. Udbredelsen af iltsvind i hele perioden 2010-14 var dog mindre end i årene 2005-09.

Der er flere tegn på, at reduktionen i næringsstofudledningen fra Danmark nu også har den forventede positive effekt på de biologiske parametre – om end der stadig er enkelte parametre eller vandområder, som går ”mod strømmen”. Det er også forventeligt, at det tager tid, før de biologiske parametre reagerer på fx en reduktion i næringsstofudledningen.

De seneste års positive udviklingstendenser for ålegræssets dybdeudbredelse og dækningsgrad i Limfjorden og enkelte øvrige kystområder er fortsat i 2014. Det betyder, at der nu er en signifikant forbedring i ålegræssets udbredelse i perioden 2008-2014 i de fleste vandområdetyper, fx med en øget udbredelse i Limfjorden på 36 %.

Den samme positive og markante udvikling kan ses for de store alger (”tang”). Her er dækningsgraden øget signifikant – ikke bare siden 2008, men over hele perioden. Der har ligeledes været en positiv udvikling i Limfjorden fra 1999 og frem til og med 2013 – en udvikling, som dog blev stoppet i 2014 formentlig på grund af iltsvind og høje temperaturer.

Der er analyseret prøver af bundfauna fra en række stationer, primært i Natura 2000-områder. Der er stor forskel i biodiversiteten på disse stationer, men det er værd at nævne, at der i et område i Kattegat er fundet den højeste biodiversitet målt på bunddyr i de seneste 30 år i danske farvande.

Kviksølv blev i 2014 fundet i alle de undersøgte prøver af fisk i koncentrationer, der var højere end EU’s miljøkvalitetskrav ligesom i de foregående år. I muslinger og sediment var kviksølvindholdet i godt en tredjedel af prøverne højere end det af OSPAR fastsatte baggrundsniveau. Koncentrationerne af organiske miljøfremmede stoffer i biota (fisk og muslinger) var for de fleste af de undersøgte stoffer lavere end EU’s miljøkvalitetskrav, hvor sådanne er fastsat. Bromerede diphenylethere, som anvendes som flammehæmmere, blev imidlertid fundet i fisk i koncentrationer, der var højere end EU’s miljøkvalitetskrav. Desuden blev en PAH-forbindelse, benzo(b,k)fluoranten, i enkelte prøver fundet i muslinger i koncentrationer, der var højere end miljøkvalitetskravet.  Koncentrationen af tributyltin (TBT) i muslinger har gennem en årrække været generelt faldende, men til trods for dette var koncentrationerne over det af OSPAR fastsatte effektniveau i en større andel af prøverne i 2014 end i 2013.

Naturtyper

Overvågningen af terrestriske naturtyper omfattede i 2014 syv naturtyper inden for de to overordnede grupper: strandenge og klitter. Fire af de syv rapporterede naturtyper har ikke tidligere været overvåget.

Rapporten om terrestriske naturtyper 2014 er for første gang udarbejdet som en internetbaseret rapport med opslag for de enkelte naturtyper.

Arter, herunder fugle

Overvågningen af arter omfatter udvalgte planter- og dyrearter, som er omfattet af habitatdirektivet. I 2014 er der overvåget i alt 17 arter fordelt på artsgrupperne pattedyr, padder, fisk, insekter, mosskorpioner og muslinger samt planter.

Overvågningen af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1-arter eller tilbagevendende trækfugle omfattede i 2014 19 ynglefugle samt 28 trækfugle på i alt 49 vandfuglelokaliteter.

Centrale elementer i habitatdirektivets og fuglebeskyttelsesdirektivets overvågning er arternes udbredelse og bestandsstørrelse.